Selvom der vil være hundredvis af politikere på stemmesedlen, når svenskerne skal til rigsdagsvalg søndag den 9. september, så kommer valget reelt kun til at handle om fire personer:
Stefan Löfven, Ulf Kristersson, Annie Lööf og Jimmie Åkesson.
Den første er socialdemokrat, den anden er fra det borgerlige parti Moderaterne, den tredje er fra Centerpartiet, mens den fjerde er fra det stærkt indvandringskritiske - og omstridte - Sverigedemokraterne.
Selvom Stefan Löfven, Ulf Kristersson og Annie Löof er uenige på mange punkter, så kan de dog enes om én ting:
Jimmie Åkesson skal for enhver pris holdes væk fra magten og indflydelsen i Sverige.
Også selvom omkring hver femte svensker ifølge flere meningsmålinger er enig i Sverigedemokraternes politiske kurs.
Men hvem er de fire politikere, som kæmper om magten i Sverige?
DR Nyheder giver dig her et overblik:
Stefan Löfven: En old school socialdemokrat, som kæmper for at fastholde vælgerne
Den 61-årige Stefan Löfven er formand for Socialdemokraterne og landets nuværende statsminister.
Han er på mange måder det, man kan betegne som en arketypisk socialdemokrat. En politiker, der valgte håndværkervejen frem for den akademiske løbebane, og som kæmpede sig helt til tops i den svenske arbejderbevægelse, inden han for alvor gik ind i partipolitik og blev Sveriges statsminister.
Men ligesom mange andre socialdemokratiske ledere rundt om i Europa kæmper han også for at fastholde sine vælgere, der bliver ved med at sive til andre partier.
Stefan Löfven blev født i 1957 i Stockholm-forstaden Aspudden. Hans mor kunne dog ikke tage sig af ham, så da han var blot ti måneder gammel, blev han sendt på børnehjem. Han endte efterfølgende i en plejefamilie, hvor han voksede op med en plejefar, som arbejdede på fabrik, og en plejemor, der var hjemmegående.
Allerede som 13-årige begyndte han at engagere sig i socialdemokratisk politik, hvor han blev en del af ungdomsafdelingen, SSU. Det var dengang, arbejderpartiet fik knap hver anden stemme ved rigsdagsvalgene, og hvor Olof Palme tegnede den politiske kurs. Og det var blandt andet Palmes internationale engagement, der dengang fascinerede Stefan Löfven.
Ligesom sin plejefar gik Stefan Löfven selv håndværkervejen. Han uddannede sig til svejser og blev i 1979 ansat på lokomotivfabrikken Hägglund & Söner, hvor han arbejdede frem til 1995.
Sideløbende med det blev han aktiv i fagforeningen IF Metall, der organiserer svenske metalarbejdere, og han endte med at blive leder af fagforeningen i 2005. Samme år blev han valgt ind i Socialdemokraternes hovedbestyrelse. Og da Håkan Juholt blev tvunget til at trække sig som partileder i 2012, meldte Stefan Löfven sig ind i kampen om formandsposten, hvorefter han blev valgt.
Han stod derfor i spidsen for partiet ved det seneste valg i 2014, hvor han formåede at vinde valget over den daværende borgerlige statsminister, Moderaternas Fredrik Reinfeldt.
Partiet fik dog kun 30,1 procent af stemmerne, hvilket er blandt de dårligste valg for Socialdemokraterne nogensinde - og langt fra 1968, hvor det fik hver anden stemme.
Og ifølge de seneste meningsmålinger ser det også ud til, at partiet vil gå tilbage ved dette valg.
Ulf Kristersson: Den nyudklækkede partileder, der kan blive Sveriges næste stærke mand
Den 54-årige Ulf Kristersson har stået i spidsen for det borgerlige parti Moderaterne, siden han for knap et år siden, den 1. oktober 2017, overtog formandsposten.
Han kan derfor gå hen og blive Sveriges næste statsminister, hvis den borgerlige partialliance - der dog ikke inkluderer Sverigedemokraterne - vinder valget i september.
Men netop Sverigedemokraterne, som han på ingen måde ikke ønsker at samarbejde med, kan gå hen og blive et stort problem for hele den borgerlige fløj, hvis det får det succesvalg, som meningsmålingerne spår.
Ulf Kristersson blev født i Lund i Skåne, men tilbragte størstedelen af sin barndom og ungdom i en lille by uden for Stockholm. Efter gymnasiet rejste han til Uppsala, der ligger nord for hovedstaden, hvor han blandt andet begyndte at studere nationaløkonomi på det historiske universitet i byen. Det var herfra, han i 1988 blev uddannet civiløkonom.
Det var også i den periode, at Ulf Kristersson for alvor blev en del af den politiske verden. I Uppsala blev han engageret i en af byens studenterforeninger, og fra 1988 og frem til 1992 var han politisk ordfører for Moderaternes ungdomsafdeling.
Han var en del af den mere nyliberale gren af partiet, mens hans partifælle Fredrik Reinfeldt, der efterfølgende blev Sveriges statsminister, ønskede at trække partiet i en mere konservativ retning.
I 1991 blev Ulf Kristersson for første gang valgt ind i den svenske Rigsdagen, som også dengang var under Socialdemokraternes kontrol. Her blev han indtil 2000, hvor han valgte at lægge politikken på hylden for i stedet at arbejde i det private erhvervsliv.
Der gik dog ikke mange år, før han igen var tilbage i det svenske parlament. Og da Fredrik Reinfeldt i 2010 blev Sveriges statsminister, udnævnte han Ulf Kristersson til socialforsikringsminister. Moderaterne tabte dog regeringsmagten igen i 2014. Men Ulf Kristersson blev, og da formandsposten blev ledig i 2017, kastede han sit navn i puljen.
Han overtog posten den 1. oktober 2017, og han har efterfølgende formået at vende de faldende meningsmålinger. Partiet står ifølge de seneste målinger til at få omkring hver femte stemme, hvilket stadig er en del under Socialdemokraterne.
Men hvis den borgerlige ‘Alliansen’, der udover Moderaterne består af de tre centrum-højrepartier Centerpartiet, De Liberale og Kristendemokraterne, får flest stemmer den 9. september, står Ulf Kristersson alligevel til at blive Sveriges næste statsminister.
Jokeren her er Sverigedemokraterne, som i samme periode er stormet frem i målingerne.
Selvom Ulf Kristersson har meddelt, at han hverken vil forhandle regeringsgrundlag eller regere sammen med partiet,så vil han dog ikke på forhånd afvise at regere i en minoritetsregering med passiv støtte fra højrefløjspartiet.
Jimmie Åkesson: Manden, de andre ikke vil lege med
Selvom det er noget nær utænkeligt, at Jimmie Åkesson bliver Sveriges næste statsminister, så vil alles øjne alligevel være rettet mod den 39-årige partileder under valget.
Sverigedemokraterne står ifølge flere meningsmålinger til at få omkring hver femte stemme.
Og selvom ingen af de andre partier ønsker at samarbejde med Jimmie Åkesson og de andre sverigedemokrater, så har deres blotte tilstedeværelse allerede sat sit tydelige præg på svensk politik.
Jimmie Åkesson blev født i 1979 og voksede op i Sölvesborg i Blekinge. Hans far var iværksætter, mens moderen var hjemmehjælper, og efter gymnasiet begyndte han at læse på universitetet i Lund. Han tog fag i blandt andet filosofi, nationaløkonomi og statskundskab, men han fik aldrig færdiggjort sine studier.
Han stiftede første gang kendskab med den politiske verden, da han i begyndelsen af 1990’erne blev medlem af Moderaternes ungdomsafdeling, MUS. Han var dog ikke enig i partiets EU-positive kurs. Og da han i 1994 for første gang stiftede kendskab med det indvandringskritiske og nationalkonservative parti Sverigedemokraterne, besluttede han sig for at skifte parti.
På det tidspunkt havde Sverigedemokraterne godt ti år på bagen, og de havde stort set ikke fået nogen stemmer ved de rigsdagsvalg, de havde stillet op til. Og selvom partiet på ingen måde var velanset blandt den politiske elite i Sverige, holdt han ved.
Han blev valgt ind i partiets hovedbestyrelse, og han var med til at stifte og opbygge partiets ungdomsafdeling.
I 2005 blev han formand for partiet, og da partiet for første gang passerede spærregrænsen ved rigsdagsvalget i 2010, kom han for alvor på svenskernes lystavle. Siden da er det gået stærkt for Jimmie Åkesson, der ved det seneste valg i 2014 var med til at sikre sit parti 12,9 procent af stemmerne.
Ifølge de seneste meningsmålinger står Sverigedemokraterne til at få omkring hver femte stemme ved valget den 9. september.
Og Jimmie Åkesson har meddelt, at hans mål er, at partiet en dag bliver Sveriges største.
Annie Löof: Jokeren, der kan skabe et alternativt flertal
Hvis den borgerlige fløj går hen og vinder det kommende rigdagsvalg, er det egentlig Moderaternes formand, Ulf Kristersson, der står til at blive den næste statsminister.
Men de planer kan Annie Lööf, der er formand for det socialliberale Centerpartiet, eventuelt sætte en stopper for. Også selvom hun formelt set er en del af det borgerlige regeringssamarbejde, ’Alliansen’, der peger på netop Ulf Kristersson som statsminister.
Med Sverigedemokraternes vælgerfremgang kan det nemlig blive svært for både Moderaterne og Socialdemokraterne, der nægter at samarbejde med højrefløjspartiet, at få flertal bag sig. Derfor bliver der spekuleret i, om Annie Lööf i stedet kan danne en regering på tværs af den politiske midte.
Den 35-årige partileder voksede op i en lille landsby syd for Jönköping. Hendes far var selv medlem af Centerpartiet og lokalpolitisk aktiv i kommunen, og allerede som barn begyndte hun at interessere sig for politik.
Under gymnasietiden meldte hun sig ind i Centerpartiets ungdomsafdeling, og det var især spørgsmål om miljø og fred, der optog hende.
Efter et sabbatår i London, hvor hun arbejdede som barista på en café, begyndte hun i 2003 at studere jura på universitet i Lund.
Det fik hende dog ikke til at skrue ned for det politiske arbejde, og ved valget i 2006 blev hun for første gang valgt ind i Rigsdagen – som det yngste medlem.
Hun havde dog endnu ikke færdiggjort sine studier, så i de efterfølgende år pendlede hun mellem forelæsningslokalerne i Lund og parlamentet i Stockholm, indtil hun fik sin eksamen i 2011.
Det var på samme tidspunkt, at den blot 28-årige politiker overtog formandsposten i Centerpartiet og efterfølgende blev erhvervsminister i Fredrik Reinfeldts borgerlige regering. Hun var dog ikke bleg for at kritisere sin egen regering, hvilket skabte en del intern debat og kritik i regeringssamarbejdet.
Den borgerlige fløj tabte rigsdagsvalget i 2014 og måtte overlade regeringsmagten til Socialdemokraterne og Miljøpartiet. Centerpartiet fik blot 6,1 procent af stemmerne, hvilket var det næstdårligste valgresultatet nogensinde – og milevidt fra succesvalget i 1973, hvor partiet fik mere end hver fjerde stemme i Sverige.
Siden da er det dog gået frem for partiet, og i de seneste meningsmålinger har partiet ligget på helt op til 11 procent af stemmerne. Og med det mudrede billede, der tegner sig frem mod valget i september, kan det blive Annie Lööf, der får bundet enderne sammen hen over midten - og får holdt Sverigedemokraterne væk fra indflydelse, som også står øverst på hendes liste.