OVERBLIK Putin og hans syv udfordrere

Søndag den 18. marts skal russerne til valgurnerne for at afgøre, hvem der skal lede landet i de kommende seks år.

Her løber landets præsidentvalg nemlig af stablen.

Og selvom der allerede på forhånd er visse anelser om, hvem der kommer til at sidde på posten fremover - nemlig nuværende præsident Vladimir Putin, så er der faktisk intet mindre end otte kandidater at finde på valglisterne.

Vladimir Putin – Selvstændig/Forenede Rusland

Det er fjerde gang, at Vladimir Putin, Ruslands nuværende præsident, stiller op til præsidentvalget. Og han vil uden meget tvivl stadig besidde posten, efter valget er løbet af stablen.

Formelt stiller han op som selvstændig kandidat, men han er støttet af regeringspartiet, 'Forenet Rusland'. Partiet har eksisteret siden 2001 og er i dag Ruslands største parti.

Putins kampagne, som har været nærmest ikke-eksisterende, slår på russisk selvforsyning og på nationalt sammenhold.

Den 65-årige tidligere efterretningschef har stor erfaring på posten. Han besad præsidentembedet fra 2000 til 2008 og blev genvalgt som i 2012.

Det skete, efter at hans efterfølger - og forgænger - Dmitry Mdvedev, igangsatte en ændring af forfatningen, der udvidede præsidentens embedsperiode til seks år.

Ksenia Sobtjak - oppositionsløsgænger

Den 36-årige Ksenia Sobtjak er Putins største reelle udfordrer ved valget.

Den tidligere tv-personlighed, realitystjerne og journalist tilhører den russiske opposition og har været udtalt modstander af Putin-styrets politik – om end hun har undladt at kritisere præsidenten direkte.

Hun stiller op uden for et parti, og hun har på forhånd erkendt, at hendes chancer for at vinde er nærmest ikke-eksisterende.

Sobtjak meldte sig ind i oppositionsbevægelsen lidt ud af det blå i 2011, hvor hun var kæreste med en af de mest fremtrædende oppositionsfigurer, Ilj Jasjin. Siden har hun arbejdet som journalist på den oppositionsorienterede tv-kanal Dosjd.

Kritikere frygter, at Sobtjak er en brik i Putins magtspil, hvis opgave er at trække vælgerandelen op og legitimere Putins sejr. Hun har fået skarp kritik for sin fortid inden for reality-tv og for at have en nær relation til Putin gennem sin far, Sankt Petersborgs tidligere borgmester, der også var Putins mentor.

Andre betragter hende som oppositionens første reelle mulighed for at vise, at der er alternativer til Putin-styret, når han ikke længere kan genvælges i 2024.

Rent politisk er Sobtjak fortaler for det frie marked og privatisering af Ruslands store statslige virksomheder. Hun beskriver også sig selv som patriot og feminist og kalder sig "modkandidat til alle andre". Sobtjak er også modstander af Rusland annektering af Krim i 2014.

Ksenia Sobtjak er den første kvindelige præsidentkandidat i 14 år og den yngste kandidat siden 2004.

Pavel Grudinin - Kommunistpartiet

Kommunistpartiets kandidat, Pavel Grudinin, er en anden reel kandidat – som stadig ikke har den store chance mod Putin.

Grudinin er faktisk ikke medlem af Kommunistipartiet – og han er også et alternativt bud på en kommunistisk kandidat. Det er første gang i 25 år, at Kommunistpartiet stiller op med et nyt ansigt.

Den 57-årige millionær er chef for Ruslands største jordbærproducent og er ublu stolt af sin formue. Han er tidligere medlem af regeringspartiet Forenede Rusland, men er i dag kritiker af Ruslands nuværende politiske og økonomiske system.

Kommentatorer kalder nomineringen af Grudinin for et forsøg på at forny kommunistpartiets appel blandt vælgerne, hvoraf mange består af ældre mennesker med en nostalgisk længsel tilbage til Sovjet-tiden. Kritikere har derimod kaldt kommunisternes kandidat for en ”rød kapitalist”.

Maxim Suraijkin

Pavel Grudinin er dog ikke den eneste kommunistiske kandidat. Ruslands andet kommunistparti, Ruslands Kommunister, et udbryderparti, der blev dannet i 2012, har også sin kandidat klar.

Det er den 39-årige Maxim Suraikin, også kaldet 'kammerat Maxim'.

Suraikin kalder ifølge BBC sig selv for "leninist-stalinist" og har det erklærede politiske formål at demontere det kapitalistiske samfund og genetablere Sovjetunionen. Det er første gang, at Suraijkin stiller op til præsidentvalget.

Han har kritiseret sin kommunistiske modkandidat Grudinin med ordene "jeg har svært ved at se, hvordan en millionær skulle kunne være protestkandidat".

Sergeij Barburin – Folkeunionen

Den 59-årige Barburin har en lang historik i russisk politik, hvor han første gang blev valgt ind i Dumaen, som er det russiske underhus, i 1993. Barburin stemte i sin tid imod opløsningen af Sovjetunionen.

Han støtter Putins styre og har været fortaler for Ruslands ageren i både Ukraine og Syrien.

Barburin er ifølge analytikere en af de kandidater, hvis eneste formål i valgkampen er at fylde et felt på stemmesedlen.

Vladimir Zhirinovskij – Liberal-Demokraterne

Liberal-Demokraterne har, trods navnet, en hardcore ultranationalistisk politik.

Det højreorienterede parti med den 71-årige Zhirinovskij i front var det første registrerede oppositionsparti i Rusland efter Sovjetunionens fald.

Partiet er anti-vestligt, anti-europæisk og drømmer om at genoprette Ruslands imperialistiske herredømme. Zhirinovskij er kendt for sin grænseoverskridende og aggressive debatfacon. Under en nylig tv-debat kaldte han for eksempel sin modkandidat Ksenia Sobtjak for en ”møgluder”.

Partiets vælgergruppe består primært af fattige russere.

Boris Titov - Vækstpartiet (ROST)

Den 57-årige forretningsmand Boris Titov, der stiller op for Vækstpartiet ROST, har siden 2012 siddet i en stilling som Putins ombudsmand - et job der blandt andet indebærer bekæmpelse af korruption.

POCT har en økonomisk liberal dagsorden og slår blandt andet på tromme for øget handel med Kina og øget udenlandsk investering i Rusland gennem statslig afbureaukratisering og skattereformer.

Grigorij Javlinskij – Jabloko

Den 65-årige Grigorij Yavlinskij stiller op for Ruslands ældste oppositionsparti, Jabloko, som han selv er stifter af. Jabloko var frem til 2007 det eneste funktionelle oppositionsparti, og Javlinskij har tidligere siddet i Dumaen. Partiet har dog ingen medlemmer siddende i Dumaen i øjeblikket.

Ifølge kritikere skyldes det partiets og Javlinskijs manglende evne til at indgå alliancer med andre liberale, og derfor er partiets indflydelse skrumpet ind. Mange mener også, at hans tid for længst er passeret, og at han burde overlade ledelsen til yngre, mere energiske kræfter.

Partiet arr en løsning på konflikten i Ukraine gennem internationalt samarbejde øverst på deres politiske dagsorden og er udtalte kritikere af annekteringen af Krim.