Bon appetit - der er nærmest ikke noget mere fransk end en baguette.
Det ved Gaëlle Gueganic, der denne eftermiddag har travlt bag disken i det lille hjørnebageri 'A la Renaissance' i Pigalle-kvarteret i Paris. Dagen igennem har stamkunder og tilfældigt forbipasserende været forbi for at købe det aflange, gyldensprøde brød, som er en helt uundværlig del af det franske cuisine.
Men der er sket noget markant med det verdensberømte brød, siden krigen i Ukraine brød ud i slutningen af februar, og den er blevet symbolet på den politiske strid, der kan gå hen og afgøre det franske præsidentvalg i slutningen af måneden.
Alle de råvarer, som franskmændene førhen fik fra ukrainske landmænd, kommer ikke længere, og det har fået råvarerepriserne i hele landet til at stige helt voldsomt, fortæller Gaëlle Gueganic og hæver pegefingeren mod loftet for at understrege pointen. Det gælder ikke mindst det mel, som ukrainerne normalt er storeksportør af, og som er den afgørende ingrediens i den franske, kulinariske grundsten.
Hvor kunderne i slutningen af februar skulle betale 1,15 euro, hvilket svarer til 8,55 kroner, for den helt klassiske udgave af brødet, skal de nu betale 1,20 euro - 8,92 kroner - for det.
Og hvis de hellere vil have den grovkornede version, skal de i dag betale det, der svarer til 12,64 kroner for det. Før krigen kostede det 11,15 kroner.
- Når kunderne spørger, hvorfor priserne er steget, prøver jeg forklare dem det, og de kan sådan set godt forstå det, fortæller hun og tilføjer, at priserne nok bare vil blive ved med at stige, hvis udviklingen fortsætter som hidtil.
- Men selvom råvarepriserne kommer til at stige mere, vil vi forsøge at holde baguetten på den nuværende pris, siger Gaëlle Gueganic.
Vil beskytte franskmændene
Netop prisstigningerne på dagligsvarer som baguettes, vin, mælk og ost – men også på benzin til bilerne og energi til at varme husene op eller til at lave mad – er blevet et særdeles hedt emne i den franske præsidentvalgkamp, som bliver afgjort 24. april i år.
Spørgsmålet om købekraft, altså hvor meget franskmændene kan få for deres penge, er nemlig det, der ifølge meningsmålingerne fylder allermest hos de franske vælgere.
Allerede inden krigen i Ukraine brød ud, var priserne i landet begyndt at stige - blandt andet som følge af stigende energipriser, der har påvirket hele Europa siden sidste efterår. Men frygten for rudekuverterne og spærrede betalingskort er kun steget blandt franskmændene siden da, og det er i den grad noget, præsidentkandidaterne er opmærksomme på.
Lige nu forsøger de nærmest at overbyde hinanden med løsninger på krisen for at vinde vælgernes opbakning.
Den siddende præsident, Emmanuel Macron, har tidligere lovet, at han vil "beskytte franskmændene" mod prisstigningerne på olie, gas og andre råvarer. I aftes understregede han så i et interview med den franske tv-station TF1, at det blandt andet skal ske ved at fastholde de nuværende prislofter på gas og energi samt sikre, at pensionsudbetalingerne tager højde for den stigende inflation.
Alene i februar lå inflationen på 3,6 procent, hvilket er det højeste niveau siden 2008, og det rammer især de fattigste franskmænd, som får endnu svære ved at få enderne til at mødes sidste på måneden.
Bedre købekraft under Macron
Marine Le Pen fra den yderste højrefløj vil sænke momsen på alle energiprodukter fra 20 til 5 procent samt sløjfe tv-licensen og privatisere public service-medierne.
Den konservative Valérie Pécresse fra partiet Republikanerne vil gøre det billigere for franskmændene at betale til deres sociale sikringsordninger. Og Jean-Luc Mélenchon, der befinder sig på den yderste venstrefløj, vil blandt andet hæve mindstelønnen fra de nuværende 9.400 kroner om måneden til 10.400 kroner.
Yannick Jadot, der er kandidat for De Grønne, vil hæve mindstelønnen til små 11.200 kroner, mens kommunisternes kandidat, Fabien Roussel, vil toppe de andre forslag og hæve den til 13.400 kroner.
Det er ellers ikke fordi, den franske købekraft har fået det værre under præsident Macron.
Ifølge en analyse fra Institut of Public Policy har stort set alle franskmænd på nær de fattigste fem procent fået flere penge mellem hænderne, siden Emmanuel Macron overtog magten i 2017. Franskmændenes levestandard er i gennemsnit steget med knap 3.000 kroner om året, lyder det i analysen.
Det skyldes blandt andet, at flere franskmænd er kommet i arbejde - arbejdsløsheden ligger på 7,5 procent, hvilket er det laveste niveau i 15 år - og at en række skattereformer har givet især middel- og overklassen flere penge mellem hænderne.
Kan ramme Macron
Men en måling fra analyseinstituttet Ifop viste i februar, at tre fjerdele af de adspurgte følte, at deres købekraft var blevet dårligere under præsident Macrons præsidentskab.
- Folks opfattelse af købekraft er sjældent særligt positivt. Selv ikke i de mest gunstige tider, siger Mathieu Plane, der arbejder som økonom for tænketanken Ofce, til Reuters.
Derfor frygter Macron-lejren, at de stigende priser som følge af krigen i Ukraine vil komme til at ramme Emmanuel Macron særdeles ekstra hårdt. Især nu, hvor EU-landene er i gang med at stramme sanktionsskruen yderligere over for Rusland og nu også vil gå efter den russiske energisektor.
Da han tidligere på ugen var på besøg i byen Spézet i den nordvestlige del af landet, var der flere af de fremmødte, der netop ønskede hjælp til at kunne betale deres regninger.
- Vi er middelklassen, helt almindelige pensionister og landmænd. Vi bliver nødt til at gøre noget, ellers dør vi, hr præsident. Tænk på os helt almindelige mennesker, var der er en kvinde, som ifølge Le Monde råbte til præsidenten.
Emmanuel Macron, der ofte bliver betegnet som både virkelighedsfjern og 'de riges præsident' af sine modstandere, falder i forvejen i meningsmålingerne, mens hans hovedudfordrer, Marine Le Pen, er på vej op. Og hun har i de seneste år valgt at fokusere skarpt på netop franskmændenes købekraft og privatøkonomi, hvilket ifølge de politiske iagttagere er en af hovedårsagerne til, at hun lige nu står så stærkt i målingerne.
I aften holder Marine Le Pen sit sidste store vælgermøde inden første valgrunde på søndag, og forventningen er, at hun også her vil have fokus på købekraften.
- Det, der overrasker mig, er at præsidenten ikke tænker på franskmændene som det første, har højrefløjspolitikeren udtalt.