Det franske præsidentvalg er endt i en bitter ordkrig mellem den siddende præsident, Emmanuel Macron, og den yderliggående højrefløjsdebattør Éric Zemmour, som selv går efter at vinde præsidentposten ved valget i slutningen af april.
Søndag eftermiddag afholdt Éric Zemmour et stort valgkampsmøde tæt på Eiffeltårnet i Paris, hvor titusindvis af tilhængere var troppet op med franske flag og hjemmelavede skilte for at hylde ham.
Fra talerstolen gik den 63-årige præsidentkandidat, der blev kendt i Frankrig som en ultrakonservativ og yderst indvandringskritisk tv-debattør, benhårdt efter præsident Macron, som har stået i spidsen for landet i de seneste fem år.
Éric Zemmour beskyldte blandt andet præsidenten for at have forsømt at sikre lov og orden, hvilket ifølge politikeren har skabt usikkerhed og ført til dødelige terrorangreb. Og det budskab fik flere af tilhængerne til taktfast at råbe ’Macron assassin’, som kan oversættes til ’Morder-Macron’.
På en tv-optagelse kan man se, hvordan Éric Zemmour i flere sekunder lod kampråbet gjalde over den tætpakkede plads, før han fortsatte sin tale. Men da en af talspersonerne efterfølgende blev spurgt ind til den opsigtsvækkende seance, lød det ifølge avisen Le Monde afvæbnende, at Éric Zemmour ikke havde hørt, hvad der rent faktisk var blevet råbt, og at han derudover tog afstand fra budskabet.
Der var skaden dog sket.
Macron kommer med to muligheder
Der gik ikke lang tid, før de politiske modstandere kastede sig over Éric Zemmour, som kun har været politiker siden november sidste år.
Valérie Pécresse, der er præsidentkandidat for det konservative parti, Republikanerne, kaldte det "farligt for republikken", at man betegner en politisk modstander som morderisk.
- Det er ikke mit Frankrig, tweetede hun, mens Marine Le Pen, der ligesom Éric Zemmour befinder sig på den yderste højrefløj, kaldte kampråbet ”beklageligt”.
Og da Emmanuel Macron selv blev spurgt ind til det under et valgkampsarrangement mandag, svarede han, at der kun kan være to forklaringer på det:
Enten var der tale om "en uværdig aktion" fra Éric Zemmours side. Eller også har højrefløjspolitikeren rent faktisk så dårlig hørelse, at han ikke kunne opsnappe, hvad der blev råbt. Og hvis det er tilfældet, burde han ifølge præsidenten skaffe sig et høreapparat.
- De bliver refunderet af socialsikringen, sagde Emmanuel Macron og tilføjede med slet skjult sarkasme i stemmen, at det er hans egen regering, som gennem en sundhedsreform har gjort det muligt at få pengene for høreapparater tilbage.
Emmanuel Macron understregede, at han selv hælder mest til den første forklaring.
- Det ville ikke være en overraskelse for mig, påpegede han.
Går tilbage i målingerne
Men det afviser Éric Zemmour, som flere gange efterfølgende har været ude at tage afstand til det omstridte kampråb. Senest her til morgen, hvor han endnu engang slog fast, at der er tale om grundløse beskyldninger.
- I løbet af denne kampagne – og i særdeleshed under dette vælgermøde – har jeg forstået, hvorfor så mange folk hader journalister, sagde han til radiostationen Europe 1.
Éric Zemmour tilføjede, at han har flået flere henvendelser fra folk, som nu vil stemme på ham, fordi de angiveligt føler, at han bliver dårligt behandlet af medierne.
Men spørgsmålet er, om det holder i længden, for presset på Éric Zemmour er kun steget i den seneste tid.
Der er nu mindre end to uger til første valgrunde, hvor de to kandidater, som får flest stemmer, går videre til anden og afgørende valgrunde. Og hvor Éric Zemmour til at begynde med lå relativt godt i målingerne, er det i den seneste tid kun gået nedad for ham.
Ifølge den franske avis Le Monde svarer et stigende antal franskmænd ja til, at de finder ham ”foruroligende” – fra 57 procent i oktober til 65 procent i marts. Derudover svarer 64 procent af de adspurgte, at de aldrig kunne finde på at stemme på ham. Det er højere end ved nogen af de andre præsidentkandidater.
Le Pen vinder vælgere
Siden krigen i Ukraine brød ud, har Éric Zemmour været under hård kritik for, at han tidligere har rost den russiske præsident, Vladimir Putin, til skyerne. Samtidig har han mødt modstand for sin yderst hårde kurs over for islam og muslimer.
Men ifølge Kirsten Biering, der er forhenværende dansk ambassadør i Frankrig og seniorrådgiver hos Tænketanken Europa samt Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), kan historien fra søndagens valgkampsmøde meget vel komme til at skræmme endnu flere franskmænd væk.
- Der er nok mange konservative højrefløjsvælgere, der trods deres modstand mod Macron føler, at det nu er gået for langt og er blevet for ekstremt. Så vil de trods alt hellere stemme på Marine Le Pen, siger Kirsten Biering og tilføjer, at indvandrings- og identitetsspørgsmålet ikke fylder så meget i fransk politik, som det ellers gjorde for bare få år siden.
Det er derimod spørgsmålene om privatøkonomi og købekraft, der lige nu fylder mest blandt franskmændene. Netop det har Marine Le Pen valgt at fokusere skarpt på i sin valgkamp, hvilket har øget hendes opbakning blandt arbejdervælgerne. Ifølge de seneste målinger står hun til at få 19 procent af stemmerne ved den første valgrunde 10. april.
Indvandringspolitikken, som førhen var hendes politiske omdrejningspunkt, er derimod røget noget i baggrunden. Derudover har hun gjort meget for at bløde sit image op, forklarer Kirsten Biering.
- Måske er tiden lige nu bare ikke til den helt hårde højrefløjskurs, som Zemmour står for, siger hun.
Ifølge Jørn Boisen, der er lektor ved Københavns Universitet og ekspert i fransk politik, er det først og fremmest Éric Zemmours opbakning til den russiske præsident, der har givet ham alvorlige ridser i lakken. Hvor Marine Le Pens vælgere i høj grad er arbejdere, der går mere op i den sociale dagsorden end udenrigspolitik, appellerer Éric Zemmour ifølge Jørn Boisen mere til det stærkt konservative borgerskab, som finder støtten til Vladimir Putin for anti-patriotisk.
Derudover får Éric Zemmour ikke længere så meget eksponering i medierne, som han gjorde, da han udelukkende var tv-debattør. Dertil er hans parti fortsat så nyt, at han ikke har det samme partiapparat i ryggen, der kan støtte ham, som Marine Le Pen eller de andre kandidater har.
- Jeg ved ikke, om søndagens tale var den sidste pind i ligkisten eller blot et lille ekstra strå til kamelens ryg. Men Zemmours kurve har lidt et alvorligt knæk, siger Jørn Boisen.