Fransk politik har det med at flyde over med ord, og politikerne er ofte ikke til at standse igen, når først mikrofonerne er blevet tændt.
Emmanuel Macron var bestemt ingen undtagelse, da han torsdag eftermiddag gik på scenen lige nord for Paris for at præsentere sit længe ventede program til det franske præsidentvalg, der bliver afgjort den 24. april i år.
Frankrigs nuværende præsident er ellers blevet skarpt kritiseret for, at han ikke vil mødes og debattere med de andre præsidentkandidater inden valgets første runde den 10. april. Men her, foran hundredvis af journalister, var Emmanuel Macron klar.
I godt halvanden time gennemgik den nordfranske politiker, som nærmest ud af det blå blev valgt til Frankrigs præsident for fem år siden, alle de planer og løfter, han har tænkt sig at indfri, hvis han bliver genvalgt. Og der var mange.
Franskmændene står nemlig ifølge præsidenten midt i en bunke kriser, ikke mindst krigen i Ukraine og coronapandemien, som har blotlagt deres svagheder og afhængigheder. Derfor vil han styrke Frankrig, heriblandt militæret, og producere flere strategisk vigtige produkter inden for landets grænser.
- Uafhængighed betyder ikke, at vi skal afskære os fra andre, men der er ting, vi ikke kan uddelegere, sagde Emmanuel Macron, som efterfølgende brugte yderligere godt to en halv time på at svare på spørgsmål fra salen.
Pengene skal blandt andet komme fra velfærdsreformer, hvor han eksempelvis lægger op til at hæve pensionsalderen fra 62 til 65 år, sænke skatterne og kaste et kritisk blik på understøttelsen til de arbejdsløse.
- Vi står ved et vendepunkt, hvor vi kan gøre en reel forskel, fastslog præsidenten.
Franskmændene samler sig om lederen
Med torsdagens tale har Emmanuel Macron for alvor stemplet ind i det franske præsidentvalg, som han allerede fører stort, til trods for at han har holdt sig på lang afstand fra vælgermøder, tv-debatter og selfies med tilhængere.
Ifølge de talrige meningsmålinger, som skal vejre folkestemningen inden valget i næste måned, står han til at få 30 procent af stemmerne ved første valgrunde, hvor de to hovedkandidater bliver fundet.
Og den 44-årige politiker, der på rekordtid har sat sig særdeles solidt på midten af fransk politik, har kun øget sit forspring til sine modkandidater, heriblandt den konservative spidskandidat, Valerie Pécresse, samt højrefløjsdebattøren Eric Zemmour, siden krigen i Ukraine brød ud for godt tre uger siden.
En del af fremgangen skyldes, at folk i krisetider har det med at samle sig om deres ledere. Men Emmanuel Macron er også gået målrettet efter at placere sig som en af de afgørende spillere, der forsøger at finde en diplomatisk løsning på krigen.
Inden invasionen fløj han under stor mediebevågenhed til Moskva for at forsøge at tale den russiske præsident, Vladimir Putin, til fornuft. Og hvor han nægter at debattere direkte med sine hjemlige modstandere, har han flere gange siden krigen brød ud talt i telefon med præsident Putin. Blandt andet i hættetrøje og med grove skægstubbe, som hans officielle fotograf forevigede i en billedserie på Instagram. Selvom det endnu ikke har givet gevinst ved forhandlingsbordet, smitter det ifølge analyseinstitutterne af på vælgertilslutningen.
Derudover er han ifølge Kirsten Biering, der er forhenværende dansk ambassadør i Frankrig og seniorrådgiver ved Tænketanken Europa, kort og godt "en meget stærk og overbevisende kandidat", som modstanderne på hverken venstre- eller højrefløjen for alvor kan hamle op med.
- Macrons stærke kort er, at han allerede er Frankrigs præsident. Og når man lytter til modkandidaterne, så er spørgsmålet, om de overhovedet selv tror på, at de kan slå Macron, siger Kirsten Biering, som også er tilknyttet Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).
Få til at udfordre Macron
Den analyse deler Jørn Boisen, der er lektor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet og ekspert i fransk politik.
Han ved, at man skal være påpasselig med at sige, at sejren er hjemme, når der stadigvæk er mere end en måned til den afgørende valgdag. Ikke mindst i Frankrig, hvor præsidentvalg tidligere har taget uventede drejninger i de afgørende timer. Tag bare valget i 2002, hvor højrefløjspolitikeren Jean-Marie Le Pen lige akkurat slog socialistkandidaten på målstregen i første valgrunde.
Derudover klarede Emmanuel Macrons to forgængere, Nicolas Sarkozy og Francois Hollande, kun én omgang på posten. Men "Macron er så sikker, som man kan blive det", vurderer Jørn Boisen.
- Men hans chancer er også store, fordi der kort fortalt ikke er andre, siger han.
Det er ellers ikke mere end fem år siden, at det politiske landskab i Frankrig så helt anderledes ud, og hvor socialisterne og de konservative i årtier havde skiftedes til at dele magten. Det var her, at den dengang blot 39-årige Emmanuel Macron bragede ind på den politiske hovedscene og væltede de før så stærke magtpartier, Det Socialistiske Parti og Republikanerne, omkuld med sit nye politiske projekt, En Marche.
Målet var at samle magten om den politiske midte, og med sig havde Emmanuel Macron, der tidligere havde været økonomiminister i den socialistiske regering, en vidtrækkende reformdagsorden og et ønske om at styrke det internationale samarbejde samt EU’s slagkraftighed i verden.
Siden da har bevægelsen skiftet navn til La République En Marche, og han er ikke nået i mål med alle sine projekter. Men økonomien i Frankrig har det godt, arbejdsløsheden er relativ lav, og i de seneste uger har EU’s stats- og regeringschefer vist, at de godt kan tage store, vidtrækkende beslutninger på få timer, når det for alvor gælder.
Alt sammen noget, der taler til præsidentens fordel, hvilket han ikke er bleg for at fremhæve.
Macron får 'hjælp’' fra modstanderne
Noget andet, der ifølge Jørn Boisen styrker Emmanuel Macrons vinderchancer, er, at den franske venstrefløj er dybt splittet om emner som EU, Nato og islam.
- Derudover har den franske vælgerbefolkning taget et stort skridt til højre i de seneste år, så venstrefløjspartierne har ikke en chance, tilføjer han.
Emmanuel Macron har også selv taget et gevaldigt højresving i forhold til især indvandring og migration, der ellers var det trumfkort, som den yderste højrefløj med Marine Le Pen i spidsen sad med. Der har Emmanuel Macron valgt strammerlinjen i et forsøg på at vinde terræn blandt de mere indvandringskritiske højrefløjsvælgere.
Men den gamle borgerlige højrefløj er også splittet og uden nogen naturlig leder, understreger Jørn Boisen. Samtidig har Emmanuel Macron været på rov blandt mange af de økonomiske mærkesager og reformønsker, som førhen var deres.
Derudover har Ukraine-krisen udstillet, at frontfigurerne på den yderste højrefløj, Eric Zemmour og Marine Le Pen, tidligere har været svært begejstrede for den russiske præsident. Eric Zemmour har blandt andet udtalt, at han drømmer om "en fransk Putin", og Marine Le Pen var selv på besøg hos præsident Putin inden valget for fem år siden.
Le Pen kan blive en trussel
Selvom præsidentvalget finder sted i skyggen af Ukraine-krigen, bliver franske valg ikke vundet på udenrigspolitik, men derimod på hvad der sker inden for republikkens grænser. Og her er det de nære ting som privatøkonomi og købekraft, sikkerhed og sundhed, som franskmændene fortsat vægter højt i valgkampen.
Især købekraften er der kun kommet ekstra meget fokus på i kølvandet på krigen, hvor priserne på dagligvarer er steget gevaldigt. Lige nu koster en liter benzin i Frankrig omkring 15 kroner, og regeringen har allerede meddelt, at den vil bruge godt 52 milliarder kroner ekstra på at hjælpe de borgere og virksomheder, som bliver hårdest ramt af krisen.
Men netop det kan blive et problem for Emmanuel Macron, for han er ikke den eneste kandidat, der har fokus på det.
Ifølge Kirsten Biering bliver det med stor sandsynlighed Marine Le Pen, som Emmanuel Macron kommer til at skulle kæmpe imod i anden runde, som det også var tilfældet for fem år siden. Og netop Marine Le Pen valgte allerede for år tilbage at rette sit fokus mod den sociale dagsorden, heriblandt at styrke de franske arbejderes økonomi, og skrue ned for det skarpe indvandringsfokus, som ellers tidligere var omdrejningspunktet for hendes parti.
Det er ifølge Kirsten Biering en af årsagerne til, at hun trods sin tidiligere støtte til præsident Putin ikke har tabt vælgere i de seneste uger.
- Le Pen har modificeret en del af sine mere radikale holdninger, og hun har selv sagt, at hun gerne vil følge den lidt mere milde politik, siger Kirsten Biering.
’De riges præsident’
Derudover kan det blive endnu sværere for Emmanuel Macron, hvis den nuværende krise i Ukraine fører til, at franskmændenes købekraft bliver udhulet yderligere.
For selvom han står stærkt i meningsmålingerne og har trofaste kernevælgere, så er Emmanuel Macron også ”afskyet af en stor del af befolkningen”, understreger Jørn Boisen.
Han er blevet beskyldt for at være ultraliberalist, verdensfjern og ”de riges præsident”, som ikke bekymrer sig synderligt om de franskmænd, der lever uden for Paris og de andre storbyer. Derudover har han først tænkt sig at møde sine vælgere ved et vælgermøde den 2. april.
- Der skal ske noget helt usædvanligt, såsom at forbrugerpriserne stiger voldsomt som følge af krigen i Ukraine og at der kommer et folkeligt oprør i stil med de gule veste, som kan nå at komme i vejen, siger Jørn Boisen og fortsætter:
- Men Frankrig har lige nu god vækst, så den sociale nød er ikke så påtrængende, som den var tidligere, så Macrons chancer for genvalg er virkelig store.