Maureen Morgenthaler har længe været i tvivl.
Ikke hvad angår hendes politiske ståsted eller grundidealer. De ligger solidt placeret på den venstre side af midten, hvor en hårdere beskatning af de rigeste, mere social retfærdighed og flere penge til klimakampen står allerøverst på den politiske ønskeseddel.
Men den unge filosofistuderende har brugt lang tid på at overveje, hvem hun skal stemme på til det franske præsidentvalg, som bliver afgjort om lige godt en måned.
Derfor er hun denne marts-eftermiddag, hvor temperaturen har sneget sig så højt op, at man godt kan knappe forårsjakken op, taget til støttemarch i Paris for præsidentkandidaten Jean-Luc Mélenchon, der befinder sig på den yderste venstrefløj.
Egentlig for "at observere", som hun beskriver det, og blive klogere på venstrefløjspolitikeren.
- Men jeg er ved at blive overbevist. Derudover tror jeg, at Mélenchon er den eneste kandidat på venstrefløjen, som har en reel chance for at gå videre, siger Maureen Morgenthaler.
Splittet venstrefløj
Frankrigs venstrefløj er nemlig dybt splittet mellem en god håndfuld præsidentkandidater, der ikke vil samarbejde, og som stort set alle står så elendigt i meningsmålingerne, at de kan se frem til at tabe første valgrunde den 10. april med et eftertrykkeligt brag.
Her er det nemlig kun de to kandidater, der får flest stemmer, som fortsætter til den anden og afgørende runde den 24. april.
Den eneste venstrefløjspolitiker, der på nuværende tidspunkt har en realistisk chance for at gå videre, er den 70-årige politikerveteran Jean-Luc Mélenchon fra partiet La France Insoumise - eller 'Det Oprørske Frankrig', som det kan oversættes til på dansk. Han står ifølge Politicos vægtede gennemsnit til at få 13 procent af stemmerne ved første valgrunde.
Det er tredje flest efter henholdsvis præsident Emmanuel Macron, som befinder sig på midten af fransk politik, og Marine Le Pen fra den yderste højrefløj. Og tilslutningen til Jean-Luc Mélenchon er kun steget siden årsskiftet.
Maureen Morgenthaler er ikke den eneste venstreorienterede franskmand, der frygter, at stemmen kan ende med at blive spildt.
Hendes veninde Margaux Adloff, som er taget med til marchen, tror heller ikke, at hverken Socialistpartiets præsidentkandidat, Paris-borgmesteren Anne Hidalgo, eller Yannick Jadot fra De Grønne har nogen som helst chance på valgdagen.
- Derudover er Mélenchon også den eneste, som for alvor taler til de unge, og som ønsker at forandre tingene, siger Margaux Adloff.
Tredje forsøg på at vinde
Her til marchen er der en god sammenblanding af unge studerende med runde briller og hvide sneakers, forældrepar med deres småbørn på slæb og ældre franskmænd, der i årevis har støttet Jean-Luc Mélenchon og hans politiske projekt.
Han har været aktiv på den franske venstrefløj siden studenteroprøret i 1968, og han var i mange år medlem af Socialistpartiet, inden han i 2009 startede sit eget parti noget længere ude til venstre.
Det er tredje gang, at han går efter præsidentposten, og ved valget for fem år siden overraskede han og fik 19,58 procent af stemmerne i første valgrunde. Han manglede blot 600.000 stemmer for at gå videre til slutrunden.
- Tiden er inde til, at vi tager en fælles beslutning om at sætte mennesket først samt sikre, at økonomien er til for folket og ikke omvendt, lyder det på talerstolen fra hovedpersonen selv.
Skuffet over Macron
Maureen Morgenthaler kan sagtens se sig selv i Jean-Luc Mélenchons politiske valgprogram, ikke mindst hvad angår hårdere skatter til de rige, mere ligestilling mellem kønnene og en målrettet indsats for at bekæmpe kønsrelateret vold.
Derudover ønsker han at lukke alle atomkraftværker i Frankrig, tage et opgør med det frie marked og sænke pensionsalderen fra 62 til 60 år.
Margaux Adloff kan også se sig selv i programmet. Og er der én ting, de begge er enige om, så er det, at de på ingen måde vil stemme på Frankrigs nuværende præsident.
- Macron siger godt nok, at han er en centrumkandidat, men man kan tydeligt se, at han helt har glemt venstrefløjen og i stedet er blevet en ægte højrefløjspolitiker, mener Margaux Adloff.
Lyt til "Stjerner og striber", DR's podcast om det franske valg, her:
'Vi vil ændre systemet'
Det er de langt fra de eneste på venstrefløjen, der føler.
Her er mange nemlig skuffede over Emmanuel Macron, som ellers lovede at samle landet og bygge bro over midten af fransk politik, da han for fem år siden stormede ind og helt sensationelt vandt præsidentvalget.
- Nu har han været der i fem år, og han tænker ikke på andre. Han tænker kun på penge, mener Marie Gamory, som har brugt fire timer på at køre til Paris fra hjemmet i Bretagne ude vestpå.
Hun finder det stærkt problematisk, at millioner af franskmænd har svært ved at få enderne til at mødes. Derfor er der ifølge Marie Gamory brug for at tage et opgør med den kapitalisme og liberalisme, som "blot fastholder alt for mange i fattigdom og fortvivlelse". Her er Jean-Luc Mélenchon, som blandt andet har lovet at hæve mindstelønnen, den eneste løsning, føler hun.
Det samme gør datteren, Louise Briche, der er taget med til dagens march.
- Vi har brug for at ændre systemet. Også for planetens skyld, siger hun.
For radikal til mange
Selvom opbakningen til Jean-Luc Mélenchon er stor her ved søndagsmarchen, ser det dog ifølge Kirsten Biering, der er tidligere dansk ambassadør i Paris og nuværende seniorrådgiver hos Tænketanken Europa, noget dystert ud for den franske venstrefløj.
- Socialistpartiet (der for fem år siden havde magten i Frankrig, red.) har ikke et venstreprogram, som i tilstrækkelig grad kan samle folk. De mere midtsøgende er gået til Macron, og dem, der virkelig vil slå et slag i bolledejen, glider helt ud til venstre til Mélenchon, siger Kirsten Biering.
Franskmændene har over en bred kam bevæget sig mod højre i de seneste år. Og problemet for Jean-Luc Mélenchon er ifølge Kirsten Biering, at han for langt størstedelen af franskmændene er "for ekstrem til at komme nogen vegne".
Det gælder lige fra hans ønske om at trække Frankrig ud af Nato til at skabe en ny republik, den sjette i rækken, hvor der skal være langt mere folkestyre og flere folkeafstemninger.
Derudover har han aldrig lagt skjul på sin begejstring for Hugo Chávez' omstridte revolution i Venezuela. Og det er ikke mere end et par måneder siden, at han sagde, at "Rusland ikke er en fjende, men en partner", og at han godt forstod præsident Putins modstand mod et eventuelt ukrainsk Nato-medlemskab.
- Det er en radikal politik, som simpelthen går for langt til, at folk har lyst til at lægge deres stemmer der, lyder vurderingen fra Kirsten Biering.
Derudover er der udlændingepolitikken, hvor Jean-Luc Mélenchon vil have et langt mere immigrationsvenligt samfund end i dag. Det er der bare ikke bred opbakning til blandt franskmændene, påpeger hun.
- Men når man ser på så skrøbelig en venstrefløj, så er Mélenchon i det mindste den ægte vare. Der er ikke mange, der ellers præsenterer et socialistisk program, som er noget værd. Og så er han en fabelagtig god debattør og taler, understreger Kirsten Biering.
Netop det er Francois Fourchet, som også deltager i marchen, enig i.
Han er slet ikke i tvivl om, at krydset skal sættes ved Jean-Luc Mélenchon, og han håber, at venstrefløjskandidaten i det mindste kan nå videre til anden valgrunde. Så kan franskmændene nemlig få et klart og tydeligt alternativ til præsident Macron, der lige nu nærmest er selvskreven til den afgørende runde.
- Så må vi se, hvad der sker derfra. Men det vil være frygteligt, hvis Macron vinder igen. Sker det, går vi på gaden igen, siger Francois Fourchet.