I politik er det altid farligt at sige på forhånd, at 'den er hjemme', men i lang tid så det ud til, at Emmanuel Macron var så godt som selvskrevet til yderligere fem år i det franske præsidentpalæ.
Den 44-årige præsident førte stort og stabilt i de talrige meningsmålinger, der bliver lavet som optakt til det franske præsidentvalg den 24. april. Og da krigen i Ukraine brød ud i slutningen af februar, spurtede Emmanuel Macron, som i time efter time forsøgte at finde en løsning på konflikten, fra sine modkandidater.
Men i de seneste uger er Marine Le Pen, der er leder af partiet Rassemblement National på den yderste højrefløj, for alvor begyndt at hale ind på Emmanuel Macron, som befinder sig på midten af fransk politik.
Hvor præsidenten står til at få 27 procent af stemmerne ved første valgrunde på søndag, hvor kun de to mest populære kandidater får lov til at gå videre, står Marine Le Pen ifølge Politicos vægtede gennemsnit til at få 20 procent af stemmerne.
Og tilslutningen til hende ser kun ud til at stige.
Ser man på den anden og afgørende valgrunde i slutningen af april, kan det gå hen og blive endnu mere tæt, hvis det ender i endnu en duel mellem Emmanuel Macron og Marine Le Pen.
Da de to politikere kæmpede mod hinanden under præsidentvalget i 2017, endte Emmanuel Macron med at vinde med 66,1 procent af stemmerne, mens Marine Le Pen fik 33,9 procent.
Nu står han ifølge Politico til blot at få 55 procent af stemmerne, mens hun står til 45 procent.
'Vi kan mærke det ude på landevejen'
Meningsmålinger viser dog kun et øjebliksbillede, og franske valg har tidligere overrasket i de afgørende timer. Men ifølge Frédéric Dabi, der er vicedirektør hos valganalyseinstituttet Ifop, er der "dødt løb mellem hende og præsidenten på de afgørende temaer", hvilket ikke har været tilfældet tidligere.
Bekymringen har i den grad spredt sig i Macron-lejren, som nu er begyndt at gå benhårdt efter den yderste højrefløj. For som præsidenten understregede lørdag under et vælgermøde i Paris, er valget bestemt ikke afgjort endnu.
- Se, hvad der skete med brexit og så mange andre afstemninger: Det, som man troede, var usandsynligt, skete faktisk. Intet er umuligt, sagde præsidenten.
Det er Marine Le Pen, som stiller op til præsidentvalget for tredje gang, enig i.
- Vi kan mærke det, når vi er ude på landevejen. Der er en fantastisk dynamik og et håb, der er begyndt at spire frem, jo tættere vi kommer på valgkampens afslutning, sagde hun fredag.
En blødere Le Pen
Der er flere årsager til Marine Le Pens seneste fremgang, forklarer Kirsten Biering, der er tidligere dansk ambassadør i Frankrig og nuværende seniorrådgiver for Tænketanken Europa og Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).
Hvor der tidligere var mange, som opfattede hende som en ekstrem figur, har hun som både politiker og privatperson gennemgået "en normalisering" i de senere år.
- Det er udadtil en noget blødere Le Pen, som denne gang står over for Macron, vurderer Kirsten Biering.
Tidligere havde Marine Le Pen et skarpt politisk fokus på indvandring og migration. Men i de senere år er hun begyndt at fokusere på den socialpolitiske dagsorden, og om franskmændene, ikke mindst arbejderklassen, kan få deres husholdningsbudgetter til at hænge sammen.
Netop købekraften er blevet hovedtemaet under præsidentvalget, hvor priserne på dagligvarer som benzin og kød er steget voldsomt. Til gengæld er franskmændenes fokus på indvandring dalet, og det har gavnet Marine Le Pen, som blandt andet har foreslået at reducere momsen på alle energiprodukter fra 20 til fem procent.
- Le Pen har stadigvæk et markant højreorienteret valgprogram, hvor hun blandt andet vil forbyde tørklæder i det offentlige rum og indskrænke EU's magt. Men i de seneste år har hun meget dygtigt valgt at fokusere på købekraften, fortæller Kirsten Biering.
- Så kan det godt være, at hendes initiativer vil komme til at koste den franske stat enormt meget, men det er sød musik for almindelige franskmænd, og hun fremstår som en, der lytter til dem.
Katteavler og singlemor
Derudover har hun også forsøgt at bløde sit før noget hårde offentlige image op.
Hun har blandt andet talt åbent om, hvor hårdt det kan være at være enlig mor til tre børn, og at hun er blevet certificeret katteavler, da hun har en stor kærlighed for dyr.
Ved siden af det har Marine Le Pen nydt godt af sin nye hovedudfordrer på den yderste højrefløj, den omstridte tv-debattør Éric Zemmour, som i den grad skiller franskmændene. Sammenlignet med ham fremstår hun nu mere moderat og tilgængelig, forklarer Kirsten Biering.
Derudover har hun overtaget nogle af de vælgere, som er begyndt at flygte fra ham, fordi han tidligere har talt begejstret for den russiske præsident, Vladimir Putin. Marine Le Pen har selv tidligere talt positivt om den russiske præsident, men hun var lynhurtig til at tage afstand fra ham, da krigen brød ud, og det har ifølge iagttagere lagt en dæmper på kritikken.
- Dertil har Macron hele tiden forholdt sig til Le Pen, og det har været med til at gøre hende til en mere ligeværdig del af det politiske landskab, tilføjer Kirsten Biering.
Tæt opgør i sigte
Netop Emmanuel Macrons person spiller også ind i meningsmålingerne.
Selvom modstanden mod Marine Le Pen er stor blandt mange franskmænd, er der tilsvarende også mange, som ikke kan udstå den franske præsident og hans reformer - heriblandt hans omstridte ønske om at hæve pensionsalderen fra 62 til 65 år.
Derudover føler mange på venstrefløjen, at han har taget noget af en højredrejning på indvandrings- og migrationspolitikken. Og den fremgang, han oplevede i kølvandet på Ukraine-krigen, er dalet og erstattet med kritiske historier om hans regering, der har brugt milliarder af skattekroner på private konsulenter.
Ved siden af det frygter flere i Macron-lejren også, at franskmændene vil blive væk fra stemmeurnerne. Ifølge analyseinstituttet Ipsos er det kun 67 procent af franskmændene, som helt sikkert har tænkt sig at stemme ved dette præsidentvalg. Det er lavere end ved det seneste valg, hvor valgdeltagelsen i forvejen var historisk lav.
Og hvor mange venstrefløjsvælgere tidligere valgte at stemme på den kandidat, der var oppe imod enten Marine Le Pen eller hendes far, Jean-Marie, så er det ikke sikkert, at det sker igen denne gang.
- Det er svært at sige, om der er en grænse for Le Pen, men det ser også ud til, at der er en del højrefløjsvælgere, som denne gang har lettere ved at stemme på hende. Så alt tyder på et tæt opgør i anden valgrunde, siger Kirsten Biering.