I endnu et forsøg på at fastholde magten har Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, besluttet at afholde en afstemning i dag, som skal munde ud i en ny grundlov, der giver ham endnu større magtbeføjelser.
Afstemningen strider mod den nuværende forfatning, men socialistiske Maduro er i voldsom modvind, så med en valgsejr håber han at kunne sikre sin præsidentpost.
Parlamentets magt skal fjernes
Venezuelanerne skal i dag vælge 545 delegerede til en ny lovgivende forsamling. Forsamlingen skal erstatte det nuværende parlament og skrive en ny grundlov.
Kritikere mener, at landets valgsystem favoriserer landområder, hvor Maduro er særligt populær, over oppositionsvenlige byer såsom hovedstaden Caracas.
Alle 5.500 kandidater til de 545 pladser i den nye forsamling er tilhængere af præsidenten.
Det nuværende parlament i Venezuela har et flertal af oppositionsfolk, der er imod Maduro, siddende. Præsidenten har derfor forsøgt at fjerne parlamentets immunitet gennem højesteret, som han stadig har opbakning fra, men uden held.
- Alt er kaos
Oppositionen med Freddy Guavara i spidsen opfordrer til voldelig modstand i forbindelse med afstemningen. Flere end 100 mennesker er de seneste måneder døde i demonstrationer mod regeringen, og optøjerne vil med stor sandsynlighed fortsætte i dag på valgdagen.
Sådan siger Niels Westy-Munch, udlandskommentator for dagbladet Børsen med speciale i latinamerikanske forhold og folketingskandidat for LA.
- Det er fuldstændig kaos, det, der hersker i Venezuela i øjeblikket. Alt kan ske, siger han.
Den venezuelanske præsident ignorerer derfor også den kendsgerning, at hans afstemning i dag ifølge landets forfatning ikke har demokratisk legitimitet.
- Det kan man (ignorere den nuværende forfatning, red.), hvis man sidder på alle dele af statsmagten. Venezuela er ikke et demokrati og har ikke været det længe. Magtens tredeling eksisterer ikke. Det er i dag regnet for et diktatur, siger Niels Westy-Munch.
Det er ikke mange venner, præsident Maduro har tilbage, men militæret og højesteret har han endnu på sin side.
Hans forgænger, Hugo Chavez, kom selv fra militæret, og han har placeret mange såkaldte 'chavinister', der bakker op om Maduro, forklarer Niels Westy-Munch.
Risiko for borgerkrig
Som det ofte sker, når regimer møder modstand fra befolkningen, så skifter regeringens folk side i håbet om at få en fremtid, hvis diktaturet falder.
Eksempelvis er statsanklageren Luisa Ortega Diaz en af regimets afhoppere.
- Det værste scenarie vil være en egentlig borgerkrig, hvis militæret bliver splittet, og dele af militæret holder fast på regimets side, og dele går over til oppositionen og parlamentets side, siger Niels Westy-Munch.
- Nogle af dem i militærets top er involveret i narkohandlen og i det hele taget i ret voldsom korruption, og de vurderer nu deres fremtid. Også vicepræsidenten anklages for at være involveret i narkotikahandel, siger han.
Opposition boykotter afstemning
Oppositionen har opfordret folk til at boykotte afstemningen og ikke møde op ved stemmeboksen. Derfor kan der være udsigt til en meget lav stemmedeltagelse. Og dog:
- På den anden side har regeringen gjort meget ud af at intimidere offentligt ansatte og true dem med sanktioner og fyringer, hvis de ikke møder op til afstemningen, siger Niels Westy-Munch.
Spørgsmålet efter afstemningen bliver, om valgdeltagelsen er tilstrækkelig høj til, at regeringen kan præsentere valget som en slags sejr. Ifølge Niels Westy-Munch vil der formentlig foregå en masse manipulation i forbindelse med valget, der vil gøre afstemningens resultat svært at gennemskue.
Hvis oppositionen skal sejre, er det afgørende at få militæret på sin side.
- Det bedste, der kan ske for oppositionen, er, at der kommer en eller anden form for afklaring af, hvor militæret står. Det er i sidste ende militæret, der afgør det, siger Niels Westy-Munch.