De fleste, der har fulgt den amerikanske valgkamp, ved, at valget vindes i svingstaterne. Det er de stater, hvor der lige nu er usikkerhed om, det er Republikanerne eller Demokraterne, der får flest stemmer.
Men hvilke svingstater er det så, vi især skal holde øje med?
Det har vi bedt DR's korrespondent Steffen Gram, der lige nu befinder sig i Washington DC, svare på.
Overordnet er der en række faktorer, der har betydning for udfaldet i svingstaterne.
- Der er gang i en kulturel og demokratisk forandring i USA, så for mange er det her valg et spørgsmål om, hvem vi er, og hvad det er for et samfund, vi skal være, siger Steffen Gram:
- Amerikansk politik krakelerer simpelthen efter nogle nye linjer, der hedder race, uddannelse, geografi og kløften mellem generationerne. Den hvide mand bliver simpelthen mindre og mindre vigtig.
Florida
Florida er en meget vigtig stat, fordi den har hele 29 valgmænd. Og udfaldet er på ingen måde til at forudse: I sidste måling lå de to kandidater helt lige.
Det er samtidig en dybt kompliceret stat, fordi der er så mange etniske grupper. Der er store sorte områder, hvide områder, pensionistområder og store latinoområder.
Sidstnævnte er udråbt som den største nye magtfaktor i valgkampen, fordi meget peger på, at deres valgdeltagelse er meget højere end ved tidligere valg, og at de overvejende stemmer demokratisk. Det gælder blandt andet i Florida.
- Der er et meget stort antal latinostemmer blandt de tidlige stemmer i forhold til tidligere valg, siger Steffen Gram.
I Florida har man forskellige latinamerikanske grupper som blandt andet cubanerne, der traditionel stemmer konservativt. Men man har også en helt ny immigrationsbølge af puertoricanere, som formentlig vil stemme demokratisk.
Trump er på grund af sine hårde udtalelser om latinoer og sin strenge immigrationspolitik, hvor han blandt andet har talt om deportationer, upopulær blandt latinovælgerne.
- Ved at sætte deres kryds understreger latinoerne, at de er en stærk etnisk gruppe - den hurtigst voksende - som man ikke bare kan kalde voldtægtsforbrydere eller illegale kriminelle. Den hurtigst voksende, siger Steffen Gram.
North Carolina
Lidt længere oppe af nordkysten i North Carolina kan valget også falde ud til begge sider, selv om der lige nu ser ud til at være en lille fordel til Donald Trump. Det skyldes, at Trump har været i stand til at mobilisere republikanske hvide vælgere, som ikke har besluttet sig, hvad de skulle vælge for en måned siden.
Staten har i alt 15 valgmandstemmer.
Hillary Clinton bliver primært støttet af sorte stemmer og hvide med uddannelse, men hendes problem er, at der ikke ser ud til, at lige så mange sorte stemmer i forhold til sidste valg, hvor Barack Obama var kandidat.
Demokraterne håber derfor på, at det større antal latinamerikanske stemmer kan opveje det – også i North Carolina
Pennsylvania
Rykker man lidt længere op ad østkysten kommer man til Pennsylvania. Det var her Hillary Clinton i går holdt sit stort anlagte valgmøde sammen med sin familie, Obama-familien og Bruce Springsteen. Lige nu fører Clinton i målingerne, men ikke mere end det ligger inden for den statistiske usikkerhed.
- Det gjorde hun, fordi hun meget gerne skal vinde staten. Pennsylvania er en meget stor stat med 20 valgmænd, som over det sidste årti har hældt mere og mere til at blive republikansk, siger Steffen Gram og forklarer:
- Det skyldes konsekvenser af den økonomiske kriser. Områder omkring de store byer - for eksempel Philadelphia - er godt nok blevet mere demokratiske, men landområderne og de små byer er blevet mere republikanske, siger Steffen Gram.
Staten har en relativt stor hvid arbejderklasse, der oprindeligt har stemt demokratisk, men efter krisen er blevet mere republikansk.
En relativt stor hvid arbejderklasse var oprindeligt demokratisk, men er som konsekvens af krisen blevet mere republikansk.
- Der er forsvundet mange job, og dem, der er kommet tilbage har været meget high tech. Det gælder for eksempel i Pittsburgh, hvor der før var en stor stål- og kulindustri, men som nu er mere teknologisk, hvilket har gjort det svært for den oprindelige arbejderklasse at finde job.
Michigan
Michigan er normalt en demokratisk stat, men her til sidst i valgkampen ser det ud til, at mange vælgere kommet i tvivl. Lige nu fører Hillary med tre procentpoint, men det er langt mindre end tidligere.
Trump ignorerede i starten Michigan, mens Clinton var deroppe i foråret og tale i forbindelse med en vandskandale med forurenet vand, som har fyldt meget, men siden har Trump flere gange været på besøg i staten, som er der den store bilindustri lå i gamle dage.
Det var blandt andet her, han holdt sin sidste store tale inden valget i går.
Kampen står om 16 valgmandsstemmer.
Nevada
Omvendt står det til i Nevada, som er en af de stater, Trump meget gerne vil erklære for sin. Blandt andet fordi han ejer en del kasinoer i Las Vegas.
- Trump har gjort det rigtig godt i Nevada, men hans forspring er snævret ind. Lige nu står de to kandidater nærmest lige. Donald Trump fører meget snævert med 0,8 procentpoint over Clinton.
Udviklingen kan ifølge Steffen Gram blandt andet skyldes statens mange mormoner, der simpelthen ikke kan lide Trump.
Ohio
Ohio er af nøglestaterne, som enhver kandidat gerne skal vinde. Staten var blandt andet afgørende for Obamas sejr i 2012.
- Det er også en af de gamle industristater, og lige nu tyder det på, at valgdeltagelsen er relativt lav, hvilket lover skidt for Clinton, siger Steffen Gram.
Lige nu fører Trump med 3,5 procentpoint.
Arizona
Arizona er egentlig ikke en svingstat, da det lige nu ser ud til, at staten forbliver republikansk. Men den er meget interessant, fordi 30 procent af befolkningen her er latinoer.
- Det kan være den stat, der for alvor sætter en streg under det faktum, at den amerikanske latinobefolkning virkelig gør sin politiske indflydelse gældende som minoritet, siger Steffen Gram.
Han tilføjer, at den tendens måske kan slå igennem i nabostaten Californien, hvor latinoerne set ud fra de tidlige stemmer ser ud til i højere grad at deltage aktivt i valget.
Det amerikanske valgsystem
- •
Amerikanerne vælger ikke deres præsident direkte, men ved at stemme på en række valgmænd - som på forhånd har forpligtet sig til at støtte en bestemt kandidat - i deres delstat.
- •
For at blive præsident skal man have flertal i valgmandskollegiet, der består af 538 mennesker. Det betyder altså, at den kandidat, der rammer det magiske tal 270, vinder.
- •
Valgsystemet kører efter princippet 'Vinderen rydder bordet', hvilket vil sige, at den kandidat, der får flest stemmer, vinder alle valgmænd i en stat.
- •
Derfor er det også en del vigtigere at vinde en stor stat som for eksempel Californien, der har 55 valgmænd, end Alaska, der kun har tre valgmænd.