Det amerikanske valg fungerer helt anderledes end et valg til for eksempel Folketinget.
Her er en forklaring af nogle af nøgleordene og begreberne.
Valgmænd og ’The winner takes all’
USA er inddelt i 50 delstater. I hver delstat vælges et antal valgmænd, for eksempel har Texas 38 og Florida 29. Stemmer en vælger således på Donald Trump, vil vælgeren faktisk vælge en valgmand, som så senere har forpligtet sig til at pege på Trump. Den kandidat, som får flest stemmer i en stat, vinder alle de valgmænd, som staten har. Der er 538 valgmænd i alt, så den kandidat, der først vinder 270 valgmænd, bliver præsident.
Rent teknisk skal valgmændene mødes i december og afgive deres stemme, og først der er præsidenten valgt officielt. Valgmændene forventes dog at følge det mandat, som folket i deres hjemstat har givet dem, og derfor regnes valget for afgjort efter valget den 8. november.
Svingstat
Det er især de såkaldte svingstater, der kommer til at afgøre valget.
Svingstater er stater, hvor det er usikkert hvilken af de to kandidater der vinder. De svinger mellem Demokraterne og Republikanerne.
Det amerikanske netmedie Politico har udpeget disse 11 delstater som svingstater: Colorado, Florida, Iowa, Michigan, Nevada, New Hampshire, North Carolina, Ohio, Pennsylvania, Virginia og Wisconsin.
Kongressen
Kongressen er USA’s lovgivende forsamling og en samlebetegnelse for Senatet og Repræsentanternes Hus. Begge disse kamre er på valg samtidig med præsidentvalget.
I Senatet sidder 100 senatorer (to fra hver stat). Medlemmerne er valgt for seks år, og deres perioder er forskudt, så en tredjedel er på valg hvert andet år. I år skal der vælges 34 nye medlemmer til Senatet.
Siden valget til Senatet i 2014 har Republikanerne haft et flertal i Senatet på 54 senatorer.
I Repræsentanternes Hus er der 435 pladser. Alle medlemmer af huset er på valg hvert andet år. I dag har republikanerne et flertal på 247 pladser.
Resultat i delstat ’kaldes’ før alt er optalt
Nyhedsbureauet AP har på nogle punkter lidt samme rolle, som det danske indenrigsministerium har ved et valg herhjemme. AP indsamler data fra stemmestederne, og data bruges af mange andre medier.
AP udpeger desuden vinderen af delstaterne i løbet af natten, og de gør det, inden alle stemmer er optalt i en delstat. Nyhedsbureauet gør det på baggrund af blandt andet de faktisk optalte stemmer, meningsmålinger før valget og exit polls. Amerikanerne omtaler det som, at en stat ’bliver kaldt’.
AP’s udmeldinger (’kald’) holder sædvanligvis stik - det vil sige, at de stemmer overens med den endelige optælling. AP oplyser, at de ramte rigtigt i 99,9 procent af tilfældene ved valget i 2012.
Third party candidates
I danske såvel som amerikanske medier fokuserer man næsten udelukkende på den republikanske og demokratiske kandidat. Det er en af de to kandidater, som amerikanerne i langt overvejende grad sætter kryds ved.
Men der en lang række kandidater, som stiller op for andre partier. De, der har mest opbakning ifølge meningsmålingerne, er Gary Johnson fra Libertarianske Parti, Jill Stein fra Det Grønne Parti og den uafhængige Evan McMullin. De kaldes for ’third party candidates’, fordi de kommer fra et tredje parti, altså ikke fra et af de to dominerende.