Det var der ikke mange, der havde troet på det for blot et halvt år siden:
At den etablerede Hillary Clinton skulle tabe præsidentvalget til den flamboyante og kontroversielle Donald Trump.
Men her til morgen dansk tid stod det klart, at det i forvejen historisk kaotiske valg fik et lige så uforudsigeligt udfald.
Hillary Clinton skulle have holdt sin fest i det store Javits-konferencecenter på Manhattan. Men det blev en fuser for både hovedpersonen selv og de tusindvis af demokrater, der havde håbet på en sejr.
Både skuffelsen og overraskelsen fyldte salen, da det stod klart, at Hillary Clinton på trods af sin politiske magt, indflydelse og historik ikke formåede at slå Donald Trump.
Men hvordan kunne det ske?
Hillary Clinton fik fra begyndelsen af valgkampen mere modstand, end mange havde forventet.
Allerede under primærvalgene fik den 74-årige senator fra Vermont, Bernie Sanders, så stor opbakning, at det på et tidspunkt så ud til, at den venstreorienterede udfordrer til den demokratiske nominering rent faktisk kunne vinde.
Clinton sikrede sig godt nok nomineringen, men der blev aldrig sluttet ægte fred mellem de to fløje i det demokratiske parti. Sanders-fløjen så faktisk aldrig sig selv som egentlige demokrater, men snarere som gæster i det demokratiske parti, fordi Bernie Sanders som uafhængigt valgt senator kun brugte partiet som affyringsrampe for sit socialistiske projekt.
Bernie Sanders udstillede under primærvalgene Hillary Clinton som en kandidat, der mest af alt tænker på sig selv og storkapitalens ønsker og vilkår.
Han kritiserede hendes forhold til de finansielle institutioner på Wall Street og hævdede, at hun var direkte i lommen på de banker og virksomheder, der betalte hende millionstore honorarer for at holde taler.
Bernie Sanders, da Hillary Clinton løb med Demokraternes nominering:
Den kritik blev måske kvalt i nogen grad under den videre valgkamp, men den ulmede i så stor en grad, at den i nat dansk tid blev en del af årsagen til Clintons fald.
USA ville med Hillary Clinton have fået sin første kvindelige præsident, og landet var på mange måder parat til det. Det var ikke det faktum, at hun er kvinde, der indbragte Clinton et nederlag. For meningsmålinger har vist, at et flertal af amerikanerne støtter en kvinde i Det Hvide Hus.
Men samme målinger har også vist, at det ikke er en decideret prioritet for amerikanerne. Clinton søgte under valgkampen at fremstå som en rollemodel og inspirator netop for kvinder, og det har bestemt vakt begejstring langt ind i Det Demokratiske Parti.
Men på trods af amerikanernes velvilje overfor en kvindelig præsident var det ikke noget, der i sidste ende hjalp hende.
Folkets mand
Det er i høj grad Clintons image som en elitær og etableret politiker, der kostede hende valgsejren.
Under valgkampen hamrede Donald Trump ligesom Sanders løs på Clintons forhold til Wall Street og det faktum, at hun er en levebrødspolitiker, der har tjent styrtende summer netop på politik, mens Trump tegnede et billede af sig selv som en self-made forretningsmand, der har tjent milliarder på hårdt arbejde.
Det paradoksale er, at Hillary Clintons store erfaring som politiker og tidligere førstedame blev hendes akilleshæl, fordi det amerikanske folk i højere grad ville have en ikke-politiker, der ikke var fedtet ind i Washington-eliten.
Utilfredsheden over det dysfunktionelle politiske klima, der har præget USA i årevis, blev Trumps trumf, og fordi Clinton har lagt sig i slipstrømmen af Barack Obamas politik på langt de fleste områder, blev hun set som Obama version 2.0, hvilket mange amerikanere har valgt fra.
Samtidig er det lykkedes Donald Trump at fremstå som middelklassens beskytter og redningsmand - en forretningsmand, der kan omsætte sin egen succes til resultater i Washington, som vælgerne i høj grad ser som afkoblet fra den arbejdende amerikaners virkelighed.
Det lykkedes simpelthen ikke Hillary Clinton at overbevise folket om, at hun er det sikre valg. Clinton var ellers med sin store erfaring den oplagte præsident overfor Trump, som stort set ikke har nogen politisk erfaring.
Trump er folkets mand. Det står klart efter nattens valg i USA. Det er ham, et flertal af amerikanerne stoler på, kan skabe arbejdspladser i USA og bringe velstand tilbage til den nødlidende middelklasse.
Dermed er Hillary Clinton og det demokratiske parti i en historisk krise, fordi partiet er blevet valgt fra på kerneområder som jobskabelse og en bedre økonomi.
Krisen er så stor, at Clinton må formodes helt at melde sig ud af politik, og det demokratiske parti skal i gang med at genopfinde sig selv med budskaber, der er mere i øjenhøjde med det amerikanske folk.
Sagerne der ingen ende ville tage
Begge kandidater vadede i møgsager under valgkampen, der har været både kaotisk, rå og yderst personlig.
Men amerikanerne har tilsyneladende valgt at trække på skulderen over Trumps udtalelser om, at han kan rage kvinder de mest intime steder uden konsekvenser, kun fordi han er kendt, mens Hillary Clintons e-mailsag er en af mange, der har skadet hendes chancer for at vinde.
I første omgang indstillede FBI efterforskningen af hendes håndtering af fortrolige oplysninger i juli, da forbundspolitiet konstaterede, at der ikke var grundlag for en egentlig retssag om Clintons brug af en privat e-mail-server.
Men sagen blev ganske usædvanligt genåbnet blot 11 dage før valget, da FBI meddelte, at man havde fundet nye e-mails på en af Clintons nære rådgiveres ægtefælles computer.
Det har under valgkampen været svært at vurdere, hvor meget e-mail-sagen ville skade Clinton, men det står nu klart, at den har været en af mange årsager til, at hun i dag står tilbage som taber.
TV Avisen om FBI's beslutning:
Samtidig har organisationen WikiLeaks spillet en aktiv rolle i valgkampen ved at offentliggøre titusindvis af hackede e-mails fra Clintons kampagnechef, John Podesta. Uden dog at levere en decideret rygende pistol har indholdet af de mange e-mails, der er blevet leveret drypvis gennem valgkampen, bidraget til at tegne et billede af Clinton og den velgørende organisation Clinton Foundation som korrupt.
I sidste ende har et flertal af vælgerne været så negativt stemt overfor Hillary Clinton, at de satte deres kryds ved ikke-politikeren og finansmanden Donald Trump, der lover at drive USA som en virksomhed.
Hvad, det vil føre til, er på alle måder usikkert, og det ved mange amerikanere godt. Men de var villige til at fravælge det sikre til fordel for det usikre for at bryde med status quo.
De var villige til at sprænge det etablerede politiske system i 1.000 stykker uden at vide, hvad der vokser frem bagefter, fordi det bliver set som mere attraktivt end fire år med Hillary Clinton.