Clinton-staben var begyndt at føle sig sikker.
Offentlige meningsmålinger tegnede et billede af Clinton-sejr. Konservative stater som Iowa ville ganske vist ikke give sig, men svingstat efter svingstat var lidt efter lidt drejet over til demokratisk sejr.
Clinton-lejrens egne målinger så ud til at bekræfte de offentlige – og var måske endnu bedre for kandidaten.
Hendes folk lod omverdenen - og Trump - vide, at sejren var så godt som i hus, at man begyndte at hælde dollar fra den bugnende Clinton-kasse efter kampe om pladser i Senatet og måske endda Repræsentanternes Hus.
Donald Trump derimod var tvunget til at prioritere sin indsats.
Han havde nærmest trukket sig ud af Virginia. For første gang erkendte Trump-folk, at han var bagud. Tonen var blevet opgivende blandt nogle i hans stab.
Diskussionerne var begyndt at handle om, hvordan Trump ville tackle nederlaget – og hvad han ville bruge det til. Sin egen tv-kanal? Ville han stille sig i spidsen for oprøret fra højre, oprøret blandt de fattige hvide, der føler, at deres livsgrundlag og nation er blevet taget fra dem?
Så rykkede valgkampen ind i den sidste uge i oktober, bare to uger før valget – en uge, der vil stå som rædselsugen for Hillary Clinton. Ugen, hvor fortidens spøgelser igen tumlede ind på den politiske scene og skabte kaos.
Obamacare bliver dyrere
Det begyndte med det amerikanske sundhedsministerium, der meddelte, at præmierne på forsikringer i Obamacare vil stige med 25 procent i gennemsnit til næste år.
Det lyder dramatisk – og er dramatisk i stater, hvor prisstigningerne bliver endnu større. For eksempel i North Carolina, en svingstat, hvor Trump og Clinton kæmper intenst mod hinanden.
Trump greb muligheden og kastede sig ud i et nyt angreb på Clinton og Obamacare, et hadeobjekt for det konservative Amerika og mange centrumvælgere, der ser loven som en unødig ”handout” til det fattige Amerika.
Men Trump kiksede sit angreb på Clinton. Han hævdede, at hans egne ansatte allerede havde svært ved at betale deres forsikringer. Men det burde ikke være tilfældet, hvis han fulgte loven – og leverede sundhedsforsikring gennem sit firma. Dertil kommer, at regeringssubsidier vil afværge de værste prisstigninger for de enkelte forsikringstagere.
Men alene overskrifterne om prisstigninger var nok til at trække Obamacare ind i valgkampen igen, selvom prisstigningerne reelt ”kun” vil ramme 7,6 millioner amerikanere. Og debatten tvang Hillary Clinton til at sige, at hun ikke vil afskaffe Obamacare, men nøjes med at fikse de problemer, der reelt er ved lovkomplekset.
Obamacare var præsident Obamas store politiske og moralske sejr i de første to år i Det Hvide Hus. Dengang, da 15 procent af den amerikanske befolkning stod uden sygesikring. I dag er ni procent dækket – mange mindrebemidlede.
Når præmierne på forsikringerne stiger til næste år, skyldes det:
- •
at forsikringsselskaberne til næste år indregner højere priser for nye forsikringstagere, fordi forsikringsselskaberne ikke må diskriminere og afvise nye kunder, der har haft ”preexisting conditions”, altså tidligere diagnosticerede sygdomme.
- •
Selskaberne siger, at udgifterne til behandling af disse sygdomme er eksploderet, at det republikanske partis krig mod Obamacare i Kongressen har forhindret det offentlige i at godtgøre forsikringsselskaberne deres udgifter til læger, hospitaler og medicinalindustrien.
- •
Nu bliver de udlæg indregnet i præmierne.
Men detaljerne, det med småt, fylder ikke meget i en politisk kamp på Twitter og i Facebook-opslag, der handler om, hvorvidt Donald Trump eller Hillary Clinton bliver USA's næste præsident.
Clinton-navnet og korruption
Så tog baggrundsstøjen fra Wikileaks kampagne mod Hillary Clinton en vending – fra baggrundsstøj til inferno.
En serie mails viste, at Hillary Clintons nærmeste rådgivere var dybt bekymrede for, hvorledes hendes arbejde for Clinton Foundation ville påvirke hendes præsidentvalgkamp, hvordan grænserne mellem Clintons privatøkonomi og Clintons-fonden var særdeles porøse, og hvordan udenlandske pengegaver til Clinton Foundation førte til personopgør blandt Clinton-familiens rådgivere i valgkampagnen og i deres fond.
E-mails viser blandt andet, at der kan have været tale om pengegaver til Clinton-Fonden og Bill Clinton selv.
De viser, at en ukrainsk stål-oligark ville betale for adgang til Hillary Clinton. Den marokkanske konge ville betale 12 millioner dollar til Clinton-fonden for et besøg af Hillary Clinton. Det blev afværget, og Bill og Chelsea Clinton tog afsted i stedet.
Serien af e-mails viser også, hvordan Bill Clinton-rådgivere tilbage fra tiden i Det Hvide Hus i 1997 flyttede over i fonden, hvor de arbejder for og sørger for betydelige pengegaver, samtidig med at de begynder at bygge egne virksomheder op.
Chelsea Clinton, der nu er begyndt at arbejde i fonden, griber ind for at rette op på angribelig gøren og laden, og for at beskytte sin mor og hendes forestående valgkamp, hvilket fører til voldsomme personopgør.
Trump har fået et nyt trumfkort:
Han tordnede mod korruption, mod uhæderlighed og kræver flere undersøgelser af Clinton-fonden. Ikke anklager, der i sig selv ændrer karakteren af valgkampen. Men de holder fornemmelsen af noget uhæderligt ved Clinton-stammen i live hos tvivlerne.
FBI træder ind på scenen - igen
Fredag oplyser FBI så, at FBI’s direktør James Comey har orienteret formændene for retsudvalgene i Kongressen om, at FBI i forbindelse med en undersøgelse af tidligere medlem af Repræsentanternes Hus, Anthony Weiner, (dengang gift med, men nu separeret fra Hillary Clintons nærmeste og personlige rådgiver Huma Abedin,) har opdaget måske hundredtusinder af e-mails på Weiner/Abedins fælles laptop-computer, der er sendt via Hillary Clintons server.
Trump kan ikke få armene ned. Er det endelig lykkedes at finde ”the smoking gun”? Finde beviset for, at Hillary Clinton har behandlet hemmeligt-stemplede mails med kriminel sløseri?
Vi ved det ikke – endnu. For selvom FBI-direktøren har informeret Kongressen, så lader han antydningerne hænge i luften ved ikke at sige, hvad de e-mail-korrespondancen indeholder.
FBI-direktørens brev har sendt voldsomme dønninger gennem Washington og valgkampen. Det er uhørt, at en statsinstans i den grad begår en handling, der kan påvirke et valg 11 dage før, vælgerne stemmer, uden at løfte sløret for, om der er tale om en kriminel handling.
Nogle mener, at FBI-direktøren var nødt til at informere Kongressens otte republikanske udvalgsformænd og deres demokratiske næstformænd, da der er relation til den tidligere undersøgelse af Hillary Clintons e-mails, der sluttede i juli, uden at der blev rejst tiltale.
Hillary Clinton afviser kategorisk, at der er mails i materialet, der vil demonstrere kriminelle handlinger, og kræver alt materiale fra Weiners computer offentliggjort, så vælgerne kan bedømme det.
Embedsmænd siger, at de fundne mails inkluderer mails fra både Clinton og Huma Abedin. Og Abedin skal have sagt, at hun ikke fatter, hvordan mails fra hendes computer, er havnet på en computer, hendes mand havde adgang til.
Direktøren mod ministeriet
Så viser det sig, at det amerikanske justitsministerium i kraftige vendinger har rådgivet FBI-direktøren om ikke at sende de pågældende breve til formændene for retsudvalgene.
Søndag går den demokratiske valgmaskine til modangreb – først og fremmest personligt på FBI-direktør James Comey, registreret republikaner, som præsident Obama valgte som sin FBI-direktør.
I løbet af søndagen hamrer tidligere og nuværende demokratiske politikere budskabet ind: De har aldrig set noget lignende i deres politiske liv. Det er en grov indblanding i en valgkamp, der kun har 11 dage tilbage.
Den demokratiske leder i Senatet retter et bidende og personligt angreb på FBI-direktør Comey, gør ham opmærksom på, at han stemte for ham som FBI-direktør, fordi han anså ham for at være en ærlig og principfast mand.
”Der tog jeg åbenbart fejl”, skriver senator Reid.
Clinton-forspringet skrumper
Clinton-forspringet var begyndt at skrumpe i begyndelsen af sidste uge, men ikke nok til at ændre den forventede Clinton-sejr den 8. november.
Nu frygter demokraterne, at FBI’s handlinger kan få vælgere til enten at blive hjemme den 8. november eller ligefrem skifte stemme til Trump. Og frygten er helt forståelig, specielt når man taler om udviklingen i de såkaldte svingstater.
Søndag viste en meningsmåling i New York Times fire procents forspring til Trump over Clinton i den afgørende svingstat Florida – efter en Bloomberg-måling ugen før, der gav Trump et forspring på to procent i staten over Clinton. Og Florida er et afgørende vindue på vejen mod sejr for Donald Trump. Han kan ikke vinde valget uden Florida.
Hvis Trump vinder Florida, har han stadig en lang svær vej til sejr – langt sværere end Clintons, også selvom hun skulle tabe Florida.
Vi ved stadig ikke, om Hillary Clintons nye e-mails på Anthony Weiners computer er kompromitterende, endsige kan føre til anklager. Men vi ved, at den sidste uge har leveret materiale, der kan få tvivlere til at skifte kandidat – fordi de allerede tvivler på Hillary Clinton, men kunne foretrække hende på grund af alternativet.
Og vi ved nu, at den forgangne uge har leveret stof til en afslutning på den amerikanske valgkamp 2016, der kan gøre valghandlingen den 8. november til et gigantisk politisk drama.