Det var på mange måder et noget særpræget tysk parlament, som i dag mødtes for første gang siden forbundsdagsvalget den 24. september i år.
Blot 219 ud af de i alt 709 medlemmer, hvilket svarer til omkring 31 procent, er nemlig kvinder, og det er den laveste andel i over 20 år.
Set i forhold til det tidligere parlament er der tale om et fald på mere end seks procent.
Færrest kvinder er der at finde i det højrenationalistiske Alternative für Deutschland (AfD), der stiller med bare 10 kvinder ud af de i alt 92 medlemmer, som blev valgt ind.
Og det er også på mange andre måder et noget anderledes parlament, som tyskerne fik i dag, fortæller DR's Tysklands-korrespondent, Michael Reiter.
Udover at den nye forbundsdag med sine 709 parlamentarikere er det største parlament siden 1957, så er det første gang, at det indvandrings- og EU-kritiske parti AfD er repræsenteret.
Det vil komme til at præge tyske politik, vurderer Michael Reiter.
- AfD er det tredjestørste parti i forbundsdagen, og det betyder, at det vil få meget taletid. Forventningen er, at partiet vil føre hårde angreb mod landets midterpartier. Vi kommer til at se et nyt, stort pres på Angela Merkels kommende regering - især hvad angår udlændinge- og europapolitikken, siger han.
Netop AfDs indtog ses som en vægtig grund til, at et flertal i forbundsdagen i dag har valgt tidligere finansminister Wolfgang Schäuble, der kommer fra Angela Merkels parti, som ny formand for parlamentet.
- Han er kendt som en hård hund, og han vil formentlig sørge for at kammertonen holdes i parlamentet - ikke mindst af AfD, der i Tyskland er kendt for kontroversielle tilkendegivelser, siger Michael Reiter.
Torn i øjet
Der er dog langt større usikkerhed om den ene af i alt seks næstformandsposter.
Det indvandrerkritiske AfD har nemlig valgt at nominere den 75-årige Albrecht Glaser, hvilket har vakt stor modstand blandt de andre partier, da Glaser tidligere har udtalt, at han anser islam for en politisk ideologi mere end en religion, og at islam ikke respekterer frihed.
- Vi har tidligere i forbundsdagens historie set eksempler på, at kontroversielle kandidater er blevet nedstemt. For 12 år siden skete det for Lothar Bisky fra socialistpartiet Die Linke. Og det kan meget vel ske igen, for Albrecht Glasers nominering er en torn i øjet på mange af de tyske midterpolitikere, der i dag er med til at vælge parlamentets formænd, siger Michael Reiter.
Kan ende i nyvalg
Selvom det er en måned siden, at tyskerne var til valg, så har de endnu ikke fået en ny regering. Og der kommer til at gå tid, før den er på plads, fortæller Michael Reiter.
Lige nu er Angela Merkel, som står i spidsen for de kristenkonservative CDU/CSU, i gang med at sondere terrrænnet i forhold til det liberale parti FDP og De Grønne.
Det er de partier, som man forventer, at den kommende regeringskoalition kommer til at bestå af.
- De reelle forhandlinger ventes først at gå i gang til november, og planen er, at man der skal nå frem til et regeringsprogram, der skal være på plads til december. Det skal derefter godkendes af Merkels bagland på en partikongres. Men det er ikke sikkert, at planen holder, for der er stadigvæk mange politiske knaster, der skal fjernes indbyrdes mellem partierne, siger Michael Reiter og fortsætter:
- Ikke mindst i forhold til flygtningepolitikken. Det er stadigvæk muligt, at partierne slet ikke bliver enige, og så står Tyskland over for et nyvalg.
Forsagt tysk stemme i EU
Forhandlingerne betyder også, at Tyskland vil trække sig lidt i baggrunden på den europæiske scene, vurderer Michael Reiter.
Selvom landet har en fungerende regering, der består af konservative og socialdemokrater, så vil den afholde sig fra at føre aktiv politik.
- Det betyder formentlig, at Tyskland vil opføre sig lidt mere forsagt i Europa, end vi er vant til, og at tyskerne formentlig ikke vil tage stilling til og indgå i reformer af EU og eurozonen før om nogle måneder, siger Michael Reiter.