Donald Trumps første skridt som præsident, tre store europæiske valg og situationen i Syrien kommer til at dominere 2017.
Det fortæller tre udlandsredaktører fra dagbladene Berlingske, Information og Kristeligt Dagblad.
Trump sætter sig i præsidentstolen
- Trump tiltræder som præsident den 20. januar, og jeg er lige så spændt som den øvrige verden på at se, hvad det vil føre til. Her tænker jeg ikke mindst på forholdet til Rusland, siger Anna Libak, udlandsredaktør på Berlingske.
- Trump og Putin har i den seneste tid givet hinanden så mange komplimenter og flirtet så heftigt, at jeg tror, de bliver nødt til at foretage sig et eller andet sammen.
- Det, jeg tror, de vil foretage sig sammen som det første, er at lave en aftale om Syrien. Den er jeg meget spændt på, siger hun.
Europæiske lande går til valg
Den 15. marts går hollænderne til parlamentsvalg, den 23. april, og den 7. maj stemmer franskmændene om valget af ny præsident, og i efteråret stiller Merkel op som ny kansler ved parlamentsvalget i Tyskland.
Det kommer til at sætte sit præg på politikken i Europa.
- I Europa taler vi om de tre store valg i Holland, Frankrig og Tyskland, hvor vi ser en fortsættelse af det, vi har set sidste år med højrenationale partier på fremmarch, siger Emil Rottbøll, udlandsredaktør på Information.
- Især i Holland ser Gert Wilders parti lige nu ud til at blive det største, siger han om det hollandske Frihedsparti.
- I Frankrig ser Marine Le Pen fra Front National ud til at kunne komme i anden runde og dermed skulle op i et "én mod én-løb" mod en anden præsidentkandidat. Vi ved fra sidste år, at så kan der ske hvad som helst, lyder det videre fra Emil Rottbøll.
Uanset udfaldet af de tre valg, vil politikken i de tre lande blive formet af den højrenationale dagsorden, som bliver ført frem af Gert Wilders hollandske Frihedsparti, Marine Le Pens Front National og det højreorienterede tyske parti Alternative Für Deutschland.
- Det står ikke og falder med, om protestpolitikere kommer til. Ændringerne sker alligevel, siger Anna Libak fra Berlingske.
Europa
Også udviklingen i Europa vil optage sindene i 2017.
- De tre valg (i Holland, Frankrig og Tyskalnd, red.) får meget stor betydning for, hvordan EU i fremtiden skal hænge sammen, siger Kerrin Linde, udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad.
Hvis Marine Le Pen vinder præsidentvalget i Frankrig, har hun for eksempel lagt op til, at franskmændene skal stemme om EU-medlemskabet, som briterne gjorde det sidste år, hvor et flertal besluttede, at landet skal trække sig fra det europæiske samarbejde.
Noget der for øvrigt også kommer til at fylde i 2017, da den britiske premierminister Theresa May har meddelt, at landet i marts 2017 sætter gang i den formelle udmeldelse.
Men også Trumps tiltrædelse kan få stor indflydelse i Europa.
- Han har fra starten af lagt ud med at sige, at de europæiske Nato-lande skal betale mere i militærudgifter, siger udlandsredaktør Kerrin Linde.
IS mister terræn i Syrien og Irak
Krigen i Syrien har trukket overskrifter i snart seks år. Samtidig har terrorbevægelsen Islamisk Stat skabt frygt. Men 2017 kan blive året, hvor terrorbevægelsen mister grebet i Syrien og Irak.
- Det er meget muligt, at vi i 2017 vil se, at Islamisk Stat bliver slået helt tilbage - altså ud af Irak og muligvis også ud af Syrien i 2017, siger Emil Rottbøll fra Information.
Men Islamisk Stat forsvinder ikke af den grund.
- De vil fortsat være en terrortrussel, men kalifatet vil være væk, siger Emil Rottbøll.
Samme pointe kommer fra de to andre udlandsredaktører.
- Jeg tror, at den målrettede indsats mod Islamisk Stat vil betyde, at kalifatet vil forsvinde. Men det er ikke det samme som, at dem, der kæmper for hellig krig, forsvinder, siger Anna Libak.
- Terrortruslen bliver i hvert fald ikke mindre i 2017, selvom Islamisk Stat måske bliver besejret, tilføjer Kerrin Linde.
Men selvom Islamisk Stat bliver nedkæmpet i Syrien og Irak vil nye konflikter formentlig træde i stedet.
- Når den fælles fjende i Islamisk Stat er væk, er det meget muligt, at der opstår nogle nye konflikter. Sunni-shia-konflikten vil fortsat eksistere, så rædselsscenariet er, at det vil føre til en krig på et andet niveau. Det er ikke sikkert, at det er det, vi vil se i år, men det er den vej, det bevæger sig, siger Emil Rottbøll.