Fælles regler som skal overholdes af alle – store som små. Det er selve fundamentet for EU-samarbejdet. Både internt mellem de 28 medlemslande og i EU's forhold til omverdenen.
Frem til det øjeblik EU-samarbejdet blev grundlagt, så var forholdet mellem lande i Europa baseret på magt. Store lande bestemte. Små lande forsøgte at tilpasse sig forholdene. Efter anden verdenskrig blev grundstenen til et nyt europæisk samarbejde lagt. I fremtiden skulle landenes adfærd reguleres af love og regler, som alle skulle overholde. Groft sagt kan man sige, at lille Luxembourg skulle kunne trække det store naboland Tyskland for en domstol – og vinde, hvis der skulle opstå uenighed mellem de to lande i en sag.
Forpligtelsen til, at alle lande skal følge de vedtagne spilleregler, er fundamentet for EU-samarbejdet, og det er frem for alt det forhold, som gør EU-samarbejdet så vigtigt for især de små medlemslande.
Bindende aftaler, som alle parter overholder, er også afgørende for EU's forhold til omverdenen. Fælles regler i verdenshandelsorganisationen (WTO) er til for at sikre, at investorer og virksomheder som eksporterer varer ved, hvilke regler der gælder. Og hvis et land skulle få for sig at indføre nye toldsatser eller andre typer af tekniske handelshindringer, så kan WTO-reglerne – og enighed om at reglerne skal følges – sikre, at der ikke opstår en egentlig handelskrig.
NATO-samarbejde er essentielt
På det sikkerhedspolitiske område er Nato-samarbejdet helt afgørende for europæernes sikkerhed. Forsvarsalliancens mest kendte fundament er den såkaldte artikel 5. Det er en slags musketered, hvor Nato-landene lover at hjælpe hinanden i tilfælde af krig.
Hvis ét land bliver angrebet, vil det blive betragtet som et angreb på alle lande. Eller oversat til dansk: En russisk invasion af for eksempel Letland vil blive betragtet som et angreb på USA.
Listen over internationale aftaler som fundamentet for Europas forhold til omverdenen er lang. Der er klimaaftalen fra Paris, hvor alverdens lande forpligter sig til at nedbringe CO2-udslippene og hjælpe hinanden med at gøre det i fællesskab.
Der er FN-målsætninger om fattigdomsbekæmpelse, hvor lande forpligter hinanden til at hjælpe verdens fattigste. Der er aftaler om udveksling af oplysninger for at gøre livet sværere for alt fra skattespekulanter til potentielle terrorister osv.
En meget stor del af dagens internationale samarbejde er baseret på aftaler, som frem for alt hviler på fælles opbakning fra EU og USA.
Hvis USA's kommende præsident, Donald Trump, vælger en mere national tilgang og trækker den amerikanske opbakning til forskellige internationale aftaler, så kan det få stor betydning for det europæiske samarbejde.
Efter Ruslands annektering af Krim og med de fortsatte problemer i det østlige Ukraine, så har USA og Europa kørt en hård kurs over for Rusland med økonomiske sanktioner, som gør ondt på den russiske økonomi og præsident Putin.
Hvis Donald Trump som præsident ændrer USA's kurs over for Rusland, så kan det blive svært for EU at opretholde presset på russerne. En ny amerikansk kurs over for Rusland vil skabe bekymring mange steder. Frem for alt i Ukraine og Georgien, men også i de tre baltiske lande.
Hvis der samtidig opstår tvivl om, hvorvidt USA stadig står bag Nato's musketered, så vil bekymringen i Baltikum vokse yderligere.
Under valgkampen lovede Donald Trump, at han blandt andet ville sikre amerikanske jobs ved at indføre højere toldsatser på varer fra Kina og Mexico.
Og da præsidentkandidaten blev gjort opmærksom på, at en sådan beslutning ville være i strid med reglerne i WTO, så blev det fejet af bordet med bemærkninger om, at enten ville USA omforhandle forskellige handelsaftaler, USA har indgået med omverdenen – eller også ville Trump trække USA ud af verdenshandelsorganisationen.
Klima-aftalen i vanskeligheder
I den kommende uge mødes verdens lande i Marrakech for at drøfte gennemførelsen af den verdensomspændende klima-aftale, som blev vedtaget i Paris sidste år.
I aftalen har EU, Kina, USA og andre forpligtet sig til at gennemføre en række tiltag, som har til formål at mindske CO2-udslippene. Og de mest velhavende deltagere i aftalen har lovet at finde op imod 100 milliarder dollars som året som skal bruges til at gennemføre forskellige klima-foranstaltninger i verdens fattigste lande.
Klima-aftalen er endnu en international aftale, som kan havne i vanskeligheder efter det amerikanske valg. Nyhedsbureauet Reuters skriver, at rådgivere hos Donald Trump allerede er i gang med at undersøge, hvordan USA kan trække landets støtte til klimaaftalen tilbage.
Reel bekymring i Europa
Når EU's udenrigsministre mødes ekstraordinært søndag aften i Bruxelles for at drøfte resultatet af det amerikanske valg, så er der rigeligt at tale om. Til gengæld er der ikke meget ministrene rent faktisk kan gøre.
Udadtil holder EU-landene en pæn og konstruktiv tone overfor USA's nye præsident. De vil ikke bedømme Donald Trump på, hvad han har sagt i valgkampen. Han vil blive bedømt på sine handlinger som præsident.
Men bekymringen i Europa er reel. For hvis Donald Trump gennemfører de ting, han lovede i sin valgkamp, så vil det rykke betydeligt på fundamentet for EU's forhold til omverdenen.
EU kan for eksempel komme til at skulle tage et meget større ansvar for det europæiske forsvar.
I første omgang vil man dog se, at de politiske ledere i Europa frem for alt kan samles om én ting, når det gælder USA's kommende præsident. De håber alle, at Trump ikke bliver en præsident, som lever op til alle de løfter, som han afgav under valgkampen.