Toldkrigen mellem Donald Trumps USA og blandt andet EU er en alvorlig og potentielt skæbnesvanger udfordring for verdenhandelsorganisationen WTO.
Sådan lyder det fra to eksperter, efter at EU nu officielt har svaret igen på amerikanske toldstigninger på stål og aluminium og indført gengældelsestold på flere områder.
USA har begrundet sin told med hensynet til sin nationale sikkerhed, en forklaring som blandt andet EU landene ikke køber.
Derfor har EU-kommissionen nu slået igen med told på ikke kun stål og aluminum, men også for eksempel whiskey, motorcykler, fritidsbåde og spillekort, imens man venter på, at WTO afgør uenigheden.
- Både USA og EU holder sig indtil videre inden for WTO-aftalerammen. Men spørgsmålet er om WTO kan holde til, at så store elefanter begynder at slås, siger Philipp Schröder, professor og ekspert i international økonomi og handel ved Aarhus Universitet.
Mange bål på en gang
WTO blev dannet i 1995, med stor opbakning fra USA, for at sikre en reguleret fri og fair verdenshandel, hvor små økonomier ikke bliver kørt over af de store.
Det fungerer ved, at indfører et medlemsland toldsatser, som et andet land finder urimelige, kan det indklage dem for WTO, som afgør tvisten.
Imens det venter, har landet, som mener at det er genstand for urimelig told, mulighed for at indføre en midlertidig gengældelsestold den anden vej, for at rebalancere regnestykket.
Det eneste krav er, at straftolden skal have cirka samme værdi som den toldmur, den er en reaktion på.
Forudsætningen for at systemet fungerer er dog, at parterne efterfølgende respekterer WTO's afgørelse.
- WTO har ingen sanktionsmuligheder. De kan kun løfte en pegefinger og give andre lov til at også at opføre sig dårligt. Der er ingen verdensregering, der kan håndhæve noget. Det er en multinational aftale, og derfor er det, som sker nu, så farligt, siger professor Philipp Schröder.
International handels "atomknap"
Det unikke ved den nuværende situation er for det første selve den amerikanske begrundelse for at indføre told på stål og aluminium.
For imens præsident Donald Trump over for vælgerne og forhandlingspartnerne har forklaret, at han vil sikre at USA får mere ud af sin internationale handel, har han teknisk begrundet tolden med national sikkerhed.
Og selv om det principielt er en "lovlig" begrundelse i WTO-regi, er det uhørt at bruge den, fordi den nemt får karakter af en blankocheck.
- Den amerikanske tanke er at stål er et vigtigt militært input, og derfor vil man værne om sin stålindustri. Det er meget sjældent man bruger den mulighed, fordi den er så "fluffy" - ukonkret, siger Philipp Schröder.
- Det er atomknap, for med den kan man gøre alt inden for handelspolitik. Derfor har man holdt sig fra at bruge den, indtil Trump nu gør det, siger han.
USA kan få WTO til at kollapse
En anden unik omstændighed ved den nuværende handelskonflikt er dens størrelsesorden. USA's nye toldsatser er indført over for store dele af verden samtidig.
Men WTO er slet ikke gearet til konflikter i den helt store størrelsesorden. Organisationens funktion er at afgøre specifikke uenigheder, ikke at være mægler, når en stor handelsmagt erklærer toldkrig mod resten af verden.
- Trump har tændt mange bål på en gang. Vi har ikke set det før i den her volumen. WTO er oprindeligt tænkt til at afgøre enkeltstående tvister. Her har vi en anden situation, hvor han har tændt bål mod Mexico, mod Kina, mod Sydkorea, mod Japan, mod Europa, siger Philipp Schröder.
Den helt store frygt er, hvad der sker, hvis USA ikke føjer sig, når og hvis WTO afgør, at USA's forhøjede told på stål og aluminium er ulovlig, og måske snarere beskytter landets bilindustri end dets nationale sikkerhed.
- Den ægte mareridtsversion er, at WTO bukker under. At landene ikke længere observerer de retningslinjer, som WTO stikker ud. For WTO har kun en løftet pegefinger, og hvis den første store nation siger, at det er den da ligeglad med, så kollapser hele systemet, siger Philipp Schröder.
Kollaps kræver mange sager
Ph.d. i jura og WTO Laura Nielsen er i dag privat konsulent, men var frem til 2016 lektor ved Københavns Universitet, ligesom hun har repræsenteret Danmark for Udenrigsministeriet i WTO.
Hun vurderer ligesom Philipp Schröder, at sagen om Trumps toldsatser kan blive et problem for verdenshandelsorganisationen, hvis USA ikke respekterer en afgørelse fra organisationen.
Men nogen dødsdom bliver det ikke i første omgang.
- Det er ikke første gang, at der er handelsregler, som ikke bliver overholdt og afgørelser, som ikke implementeres. Men det er klart, at hvis der begynder at komme mange, og der er helt grundlæggende principper, som ikke bliver overholdt, virker den del af WTO's konflikthåndteringsmekanisme ikke mere, siger hun.
Vælger USA ikke at følge en WTO-afgørelse i stål- og aluminiumsspørgsmålet, vil det derfor give årsag til rynkede bryn og svedige håndflader, men et totalt kollaps er fortsat langt væk, mener hun.
- Det er ikke en bombe, der smadrer bygningen, det her. Men der er kastet en lille håndgranat i det ene hjørne, og det giver trykbølger, som får folk til at reagere kraftigt, siger Laura Nielsen.
Politik hører ikke hjemme i WTO
Hun peger på, at WTO i det daglige håndterer masser af mindre sager af teknisk karakter, hvor parterne er enige om forudsætningerne, for eksempel på miljø- og sundhedsområdet.
Det arbejde vil fortsætte næsten uanset, hvad der sker. Den amerikanske told og blandt andet EU's modsvar er i stedet et eksempel på en sag, som primært er politisk.
Og her er læren måske først og fremmest, at den slags sager skal holdes ude af WTO-systemet, og afgøres bilateralt landene imellem. For politiske sager kan systemet sjældent løse.
- Sager som den her, hvor USA henviser til national sikkerhed, kan totalt underminere sådan et retssystem, for det er der jo ikke nogen WTO-dommer, som kan dømme på, siger hun.
Derfor bør landene udøve selvkontrol og lægge sig i selen for at forhandle en løsning på plads i stedet for at forvente, at WTO kan gøre det umulige.
- Benytter man systemet til ting som national sikkerhed, og hvor man ved, at det andet land overhovedet ikke vil makke ret, vil man få en række domme, som overhovedet ikke bliver fulgt. Og så begynder man at ødelægge systemet, siger Laura Nielsen.
EU taler Trumps sprog
Hun vurderer, at det sandsynligvis også er en bilateral løsning, blandt andet EU for øjeblikket går efter med sin gengældelsestold, også selv om man benytter sig af WTO-systemet.
- Trumps toldsatser på stål og aluminium ligner meget en provokation for at få vores opmærksomhed over på, at han synes frihandlen kører skævt, siger Laura Nielsen.
- Han ved nok godt, at han ikke vinder i WTO. Men nægter han at implementere, viser han os jo bare, at systemet ikke virker for det stærke land, som ikke vil rette sig efter domstolens afgørelse. Og det har han ret i. Det er systemets absolutte akilleshæl, siger hun.
I hendes analyse er det derfor, at EU hurtigt slår igen med "straftold", selv om man strengt taget ikke behøver indføre modforanstaltninger, imens man venter på en afgørelse.
- Han kan godt lide at lægge arm. Og så går vi ud og lægger arm med ham. Man vurderer, at det er det eneste sprog, han kan forstå. For det her kan virkelig koste mange dollar for ham, siger hun.
Derfor forudser hun heller ikke en fremtid, hvor WTO bliver sprængt, selv om der kommer en eller flere afgørelser, som USA ignorerer. I stedet vil man oftere gå direkte i clinch med supermagten.
- Men det kan være, det de facto bliver et WTO uden USA. At man i den tid, han er ved magten i USA, strategisk set vælger ikke at håndtere USA's sager i WTO, siger Laura Nielsen.