Den amerikanske præsident Donald Trump dominerede det netop overståede G7-topmøde.
Fra det øjeblik præsidentens helikopter, Marine One, landede ved mødestedet i La Malbaie udenfor canadiske Quebec, til Donald Trump forlod topmødet igen, var den amerikanske præsident i fokus.
Trump dominerede mødet. Men Trump ledte ikke mødet.
Tiden, hvor USA var den uformelle leder af den vestlige verden, er forbi. I Canada var G7 blevet til G6 mod en, og topmødet i Canada efterlader både politikere og eksperter med det store spørgsmål, om hvorvidt den vestlige verdensorden, som er opbygget gennem de seneste årtier, nu står for fald.
Handelsspørgsmål dominerede
G7-topmødet blev ikke uventet domineret af spørgsmålet om handel. Præsident Trump brugte tiden – både op til topmødet og under topmødet – på at beklage det handelsunderskud, som USA har med omverdenen.
EU sælger mere til USA, end EU-landene køber fra USA. Canada sælger mere til USA, end landet køber fra amerikanske virksomheder. USA har en dårlig aftale, og det skal laves om.
Omtrent sådan lød præsident Trumps budskab – igen og igen. Og for at illustrere sin pointe pegede Trump igen og igen på, at Canada for eksempel har en told på mere end 200 procent på mejeriprodukter fra USA.
Deltagerne ved G7-topmødet vidste, at den amerikanske præsident ville dominere mødet med det amerikanske budskab om det uretfærdige handelsunderskud.
Derfor var alle – fra den tyske kansler Merkel til den canadiske premierminister Trudeau – bevæbnet til tænderne med argumenter og fakta.
Fair eller uretfærdig handel?
De skulle illustrere, at handelsrelationerne mellem USA og omverdenen faktisk ikke er skæve på den måde, som Donald Trump er overbevist om. Faktisk er de økonomiske relationer mellem USA og omverdenen fair og afbalancerede.
Et blik på de økonomiske relationer mellem EU og USA viser, at billedet er langt mere kompliceret end det billede, som den amerikanske præsident har låst sig fast på. Præsident Trump har fokus på én ting. Nemlig handlen med varer.
Men medregner man andre faktorer, så er billedet et helt andet.
For godt nok køber amerikanerne flere varer fra EU, end europæerne køber amerikanske varer. Men set fra EU´s side er det faktisk sådan, at EU til gengæld køber flere amerikanske tjenesteydelser, end amerikanerne køber tjenesteydelser fra Europa.
EU investerer stort i USA
Virksomheder fra EU investerer mere i USA, end amerikanske virksomheder investerer i EU. Derfor skaber europæiske virksomheder flere arbejdspladser i USA, end amerikanske virksomheder skaber arbejdspladser den anden vej.
Ser man på de 28 EU-lande, så når deres investeringer i USA op på 2.560 milliarder dollars. Det er faktisk 70 procent af alle udenlandske investeringer i USA.
Til sammenligning investerer amerikanske virksomheder for 2.380 mia dollars Europa.
Og hvor USA har et handelsunderskud, når det gælder handel med varer, så har USA faktisk et handelsoverskud, når det gælder handel med tjenesteydelser.
Et forhold som ikke er uvæsentligt, da tjenesteydelser udgør en stadig større andel af de vestlige landes økonomi. Og lægger man varer og tjenesteydelser sammen – ja, så er det pludselig USA, som har et overskud.
Gennemsnitstold: Tre procent
Selv hvis man accepterer den amerikanske præsidents præmis om, at der er skævheder i forhold til handlen med varer, så er billedet langt fra så klart, som Donald Trump giver indtryk af.
Den amerikanske præsident peger på enkelte produkter, hvor tolden på amerikanske varer er meget høj.
Men ser man bredt på varehandlen mellem EU og USA, så er det faktisk lykkedes at afskaffe en meget stor del af den told, som for årtier siden fyldte meget.
Hvis Donald Trump spurgte sit eget handelsministerium om, hvor stor gennemsnitstolden er på varer, som amerikanske virksomheder eksporterer til EU, så ville han få svaret, at gennemsnittet på eksport til EU er tre procent told.
Selv hvis man ser på de enkelt-produkter hvor der er en højere told, så er der ikke noget der tyder på, at EU har givet USA en dårlig aftale, når det gælder handel.
EU-selskaber kan ikke byde
Ser man på EU, så er der kun 45 vareprodukter fra USA, som pålægges en told på mere end 15 procent.
Hvis man i stedet ser på det amerikanske marked, så har USA en liste med 330 europæiske vareprodukter som pålægges en amerikansk told på mere end 15 procent.
Og sådan kunne man fortsætte.
Europa har for eksempel et åbent marked, hvor amerikanske virksomheder kan afgive tilbud ved alle offentlige indkøb som kommuner, regioner og stater foretager i Europa.
Men i USA er det kun amerikanske virksomheder, som kan afgive tilbud ved offentlige indkøb. USA har nemlig en såkaldt Buy-American-Act, som blandt andet holder europæiske virksomheder ude fra den del af det amerikanske marked.
Havde håbet på dialog med Trump
Tysklands kansler, Frankrigs præsident og de øvrige deltagere ved G7-topmødet havde håbet, at mødet ville være stedet, hvor der kunne åbnes en fælles dialog med præsident Trump om fremtiden for handel.
Naturligvis kan der justeres på handelsaftaler.
Nogle af de tilbageværende toldsatser kan justeres eller fjernes og andre barrierer for handel kan ryddes af vejen. Alle deltagere var som udgangspunkt interesseret i at diskutere en sådan proces med den amerikanske præsident.
Men for Donald Trump var udgangspunktet et noget andet. Han var mindre interesseret i proces og til gengæld meget fokuseret på handelsunderskuddet på varer, som han ønsker fjernet.
Regulering gennem told er naivt
Det ensidige fokus er et, hvor europæerne ved, at det ikke er umuligt at imødekomme den amerikanske præsidents ønsker. For i sidste ende er det forbrugerne som afgør, hvilke varer de ønsker at købe.
Ser man for eksempel på markedet for smarte telefoner, er der et klart underskud for EU-landene. Europæerne køber Iphones og asiatiske telefoner, og der er snart ikke mange europæiske telefoner tilbage på markedet.
Omvendt vil europæerne næppe være interesserede i at købe flere amerikanske benzinslugende biler – simpelthen fordi de biler ville være for dyre i drift i EU.
Naturligvis kan forbrugernes købevaner påvirkes gennem toldsatser, som vil gøre varer dyrere. Men at tro, at et amerikansk handelsunderskud vil kunne fjernes – alene gennem at ændre på toldsatser, betragtes med europæiske øjne som naivt.
Stor frustration
Frustrationen blandt EU-landene er enorm.
EU er parat til at tale med Trump om handel. Faktisk var EU og USA i gang med at forhandle en omfattende frihandels- og samarbejdsaftale – TTIP – da Trump blev valgt som præsident. Den forhandling lagde præsident Trump på is.
I stedet ser det i stadig større omfang ud til, at den amerikanske præsident Trump har sat kursen mod en optrapning af handelskonflikten mellem USA og omverdenen. Og det bekymrer dybt. For en handelskrig mellem Europa og USA vil være dybt alvorlig.
Næsten en tredjedel af hele verdens eksport af varer, er varer som eksporteres mellem EU og USA. Og samlet udgør den transatlantiske økonomi halvdelen af hele verdensøkonomien. Så en omfattende handelskonflikt mellem Europa og USA vil kunne få store konsekvenser.
EU er parat til at gå langt for at undgå en sådan konflikt. Det store spørgsmål, som europæerne har svært ved at gennemskue, er, hvilken strategi som er den bedste for at undgå en handelskonflikt.
Hård eller blød linje
I praksis står europæerne overfor to valgmuligheder:
De kan prøve enten at imødekomme Donald Trump og give ham nogle mindre indrømmelser – som en slags good will gesture i et håb om, at det vil tilfredsstille den amerikanske præsident.
Den strategi har i høj grad været den foretrukne for den tyske forbundskansler, Angela Merke. Ikke overraskende da Tyskland, som EU´s største eksportland, også er det land som har mest at tabe ved en handelskrig.
Den anden mulighed er den stik modsatte. At køre en benhård strategi overfor Donald Trump, hvor EU-landene går efter at straffe amerikanske virksomheder, hvis der så meget som er optræk til, at Donald Trump optrapper handelskrigen.
Donald Trump og hans rådgivere skal med andre ord vide, at EU er parat til at slå tilbage med stor kraft, hvis USA vælger at slå først. Internt i EU er det frem for alt den franske præsident, Emmanuel Macron, som er fortaler for den strategi.
Håber at finde en voksen
Men undervejs ved G7-topmødet var den hårde linje overfor Trump en linje, som har vundet større og større opbakning – også fra Tyskland. Forventningen er, at det formentlig er den eneste vej frem for at håndtere truslen om en voksende handelskrig.
Holdningen blandt EU-landene er stadig den, at de håber, at det er muligt at finde ”en voksen” i kredsen omkring præsident Trump.
En som, i sidste ende, kan overbevise administrationen om, at den rigtige vej frem er en ny handelsforhandling, hvor der kan justeres på handelsrelationerne mellem USA og omverdenen.
Men efterhånden som tiden går, og retorikken på præsident Trumps twitterkonto bliver hårdere og hårdere, vokser erkendelsen af, at Europa og USA med voksende sandsynlighed har kurs mod en handelskonflikt.
En konflikt, som ikke vil have nogen vindere – kun tabere.