50 milliarder dollar. Det er prisen for straftold på 25 procent på såvel 1.104 kinesiske varer som 659 amerikanske varer.
Men det vil være utopi at tænke, at det nok går i nul. For vi er først lige startet. Kina og USA er verdens to største økonomier, og fredagens udveksling af nye toldsatser frygtes at være et skridt mod en reel handelskrig.
Og regningen går til forbrugere, der vil opleve prisstigninger.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, har advaret kineserne mod at svare igen, for så ville USA indføre yderligere handelssanktioner. Ligesom kineserne flere gange har vist, at de ved, hvor det gør ondt på den amerikanske præsident.
Listen med 659 amerikanske varer, der bliver pålagt straftold, er nøje udvalgt, så de rammer præsidentens kernevælgere. Det være sig landbrugsprodukter, biler og fisk og skaldyr, og avisen The New York Times beskriver på lederpladsen, hvor mange amerikanske penge og jobs Donald Trump spiller hasard med.
Ligesom hele kommentator-købing fejede ham af bordet, da den nye leder af den frie verden lovede, at fra denne dag vil det være "Amerika først". Han gentog "Amerika først". Det var den dag, han blev indsat som præsident. Og han har i høj grad leveret, hvad han lovede.
Vi nævner i flæng klimaaftalen fra Paris, atomaftalen med Iran, Nordkorea og senest straftold. Herom siger Donald Trump i en erklæring, at hans venskab med den kinesiske præsident Xi Jingping og relationen til Kina er meget vigtig for ham, men handlen mellem de to nationer er ”unfair”:
- Situationen er ikke længere holdbar. Kina har for eksempel længe uretfærdigt tilegnet sig amerikansk viden (intellectual property, red.) og teknologi. Det er dokumenteret, og det skader vores nationale økonomi og sikkerhed, ligesom det udhuler vores handelsbalance med Kina, skriver præsident Trump.
- Straftolden er essentiel for at beskytte amerikanske jobs, fortsætter præsidenten, som i øvrigt afviser, at der er en handelskrig mellem Kina og USA.
'Created in China'
Men særligt den kinesiske tilegnelse af amerikansk viden, patenter og teknologi, er kineserne faktisk villige til at give køb på. Det forklarer ekspert i international økonomi og direktør i Formuepleje Henrik Franck:
- Kineserne har længe fået kritik for at være et billigt land at producere i og ikke selv at udvikle nyt. Det har man erkendt i Kina, og man vil så at sige gerne gå fra at være "Made in China" til "Created in China", forklarer Henrik Franck.
Det amerikanske handelskontor, USTR, offentliggjorde tidligere i år en undersøgelse, der beskyldte Kina for at krænke USA's intellektuelle rettigheder med det formål at dominere udviklingen af avanceret teknologi.
Den nye amerikanske told på kinesiske varer ligger i direkte forlængelse af denne undersøgelse.
- USA har ændret sig og nu lanceret en handelskrig, siger Kinas handelsministerium i en erklæring.
Men Henrik Franck mener ikke, at vi har en handelskrig. Endnu. Men vi har en reel risiko.
- Det er enormt let at gå efter Trump. Jeg gør det gerne selv en gang i mellem. Men har han en pointe her; USA bliver behandlet unfair i international handel, de har slet ikke de samme handelshindringer, som andre har, siger Franck.
Kina vil iøvrigt også gerne imødekomme amerikanerne for at oprette handelsbalancen ved at importere flere amerikansk-producerede varer såsom Boeing-fly og sojabønner, men USA kan ikke følge med efterspørgslen, forklarer Henrik Franck.
Hvad er en handelskrig så?
En handelskrig er ifølge den store danske ordbog ”en kædereaktion af handelspolitiske initiativer, der består i, at to eller flere lande optrapper handelsrestriktioner over for hinanden”. Men det er ikke et nyt fænomen.
Siden Anden Verdenskrig, hvor der var mange restriktioner og handelspolitiske barrierer som på rationeringsmærkerne herhjemme, har der ikke været mange reelle handelskrige.
Den daværende amerikanske præsident George W. Bush indførte i 2002 også en told på stålimport, men han måtte droppe den allerede året efter på grund af pres fra det internationale samfund.
Hvis man går endnu længere tilbage i annalerne, har der især i mellemkrigstiden været eksempler på handelskrige: Storbritannien og Den Irske Fristat "bekrigede" hinanden med forskellige restriktioner i 1930'erne, og det fik store konsekvenser for især den nordirske økonomi. Flere lande havde også restriktioner mod tyskerne i samme periode.
Der har i perioden omkring 70'erne og 80'erne været mange mange eksempler på, at stater har subsidieret, altså støttet, forskellige brancher. For eksempel shipping- og værftsbranchen og fiskeribranchen er blevet støttet på skift af deres respektive hjemstater for at understøtte deres økonomi.
Men Henrik Franck, hvis de netop indførte toldtariffer fra USA og Kina ikke er en handelskrig, hvad er det så?
- Vi har en handelskonflikt. Der er risiko for, at det ender ud i en handelskrig. Det er forhandling, der der foregår lige nu. Trump gør det, som ingen rigtigt har turdet med risiko for, at den globale økonomi bryder sammen. Handelskrig berører international økonomi og handel signifikant. Dér er vi ikke endnu, svarer Franck.
Kina har kaldt på, at Verdenshandelsorganisationen, WTO, med dens 164 medlemmer kommer på banen og hjælper med at stoppe konfliktoptrapningen.
- Den amerikanske beslutning har overtrådt Verdenshandelsorganisationens regler og er i modstrid med den forståelse, som Kina og USA har opnået i tidligere forhandlinger om handel, skriver det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.
Men Kina er ikke det eneste land eller område, som Donald Trump truer med handelsrestriktioner også EU og NAFTA-samarbejdet mellem USA, Canada og Mexico står for skud.
- Jeg tror, at Donald Trump tænker meget på midtvejsvalget i Kongressen til november. Taber han og Republikanerne det, kan han stå over for en rigsretssag. Så op til valget tror jeg, at vi vil se Trump udfordre nabolandene og EU på handelsområdet også, så han står stærkere i vælgernes øjne, vurderer Henrik Franck.