Der var årtier, hvor Socialistpartiet og Republikanerne sad solidt på magten i Frankrig.
Men det er vendt nu, efter at præsident Emmanuel Macron med sit parti, La République En Marche - 'Fremad med republikken' - har vendt op og ned på fransk politik.
Og dagens anden og sidste afgørende runde af det franske parlamentsvalg ser ud til at blive endnu en markering af, hvor vanskeligt de to partier har det.
Det fortæller DR's internationale korrespondent, Stéphanie Surrugue.
Ifølge hende er det i den grad tid til selvransagelse.
- Nu skal partierne finde ud af, hvad de er blevet ramt af udefra med Macron-bølgen. Og så skal de finde ud af, hvilke fejl de selv har begået, siger hun.
Socialistpartiet, som er den tidligere præsident François Hollandes parti, står ifølge meningsmålingerne kun til at få omkring 30 pladser i parlamentet ud af de i alt 577. Ved det seneste parlamentsvalg i 2012 fik partiet 280 pladser.
- Partiet ser ud til at få det dårligste parlamentsvalg i dets historie. Vi må konstatere, at det har været som at se et biluheld i slowmotion det her forår. Vi skal huske på, at Socialistpartiet tidligere har haft en stor politisk position i Frankrig, og nu går det så dårligt for partiet, at det kæmper for sin overlevelse, siger Stéphanie Surrugue og fortsætter:
- Vi er der, hvor man reelt taler om, hvorvidt Socialistpartiet kan overleve i sin nuværende form.
Som et konkret billede på partiets udfordringer fremhæver DR's korrespondent, at hverken Socialisternes formand eller præsidentkandidat, Benoît Hamon, gik videre fra første runde af parlamentsvalget i søndags.
Brudte valgløfter og politikerlede
Ifølge Stéphanie Surrugue er der flere årsager til, at de to partier er slået tilbage. Den ene handler om, at franskmændene er utilfredse med, at politikerne ikke har leveret det, de har lovet.
- Der har været flere brudte valgløfter. Blandt andet bliver Socialistpartiet straffet for den fortsat høje arbejdsløshed. Det er et udtryk for en frustration hos vælgerne. De er klar til at prøve noget nyt. De er trætte af brudte løfter og politikere, man har set på talerstolen og på tv i årtier, uden de har ændret noget, siger hun.
Partierne er ligeledes udfordret af, at der i mange år har været en udpræget politikerlede i Frankrig. Republikanerne blev i særdeleshed lagt for had under præsidentvalget, da deres formand, François Fillon, blev sigtet for korruption.
- Det så ud til, at han skulle være Frankrigs nye præsident, men da den sag brød ud, blev franskmændene vrede. De er trætte af mistanker om korruption og skandaler. Især i en periode hvor økonomien er stram, og politikerne siger, at livremmen skal spændes ind, og der skal spares. Det er Republikanerne blevet straffet for, siger Stéphanie Surrugue og uddyber:
- Det kan godt være, at der mangler erfaring hos Emmanuel Macron og hans parti La République En Marche. Men det er nye kræfter, der ikke er skandaleramt, siger hun.
Lav vælgerdeltagelse er fiasko for Macron
Det er ikke kun de gamle partier, der står med udfordringer.
For godt nok kan Frankrigs præsident Emmanuel Macron se frem til en jordskredssejr ved dagens afsluttende runde ved parlamentsvalget, men han står også over for en historisk lav stemmeprocent.
Ved første runde af parlamentsvalget i søndags var der 51 procent af franskmændene, der ikke stemte. Og den foreløbige optælling i dag viser, at det ser ud til, at det står endnu værre til ved stemmeboksene.
- Tiltroen, respekten og tilliden til parlamentet er skrumpet gevaldigt. Det er ikke noget, der stiller en præsident stærkt, når borgerne ikke mener, det er vigtigt at stemme. Det er tværtimod en solid fiasko. Så der bliver talt om et demokratisk problem, og der bliver også talt om, hvor legitim en jordskredssejr det egentlig er, når kun 15 procent af de stemmeberettigede har sat kryds ved La République En Marche, forklarer Stéphanie Surrugue.
Valgstederne er åbne indtil klokken 20.00 i aften, og det forventes, at et resultat er klar natten til mandag.