Opdateret 15/2: Den oprindelige version manglede en kildehenvisning til dødstal i Gaza. Den er nu tilføjet.
En af stemmerne fra Gaza er Fidaa Al-Araj.
Hun fører dagbog fra Gaza, er mor til fem og forlod Gaza By for omkring fire uger siden. Hun er ansat hos Oxfam som humanitær medarbejder og er flygtet til Rafah i den sydlige del af Gazastriben.
Da bomberne begyndte at falde over Gaza som reaktion på Hamas' blodige terrorangreb i Israel 7. oktober, var Fidaa Al-Arajs datter, Luma, 11 år gammel. Snart fulgte to uger i helvede og en situation, som familien aldrig før havde oplevet.
Aftenen inden Lumas 12 års fødselsdag talte Fidaa Al-Araj med sin datter om den kommende fødselsdag. Her glædede det hende at høre, at datteren var spændt på sin fødselsdag - nærmest som hun plejer.
- Hun havde talt dagene siden begyndelsen af måneden, fortæller Fidaa Al-Araj i en optagelse, hun har lagt op på Instagram.
Men natten inden sin fødselsdag ønskede Luma noget, hun aldrig har ønsket før: Hun ønskede sig ikke at dø på sin fødselsdag.
Fidaa Al-Araj flygtede til Rafah i det sydlige Gaza for omkring fire uger siden, efter den israelske hær opfordrede Gaza Bys mere end en million indbyggere til at flygte sydpå.
Men hvis man tror, at det sydlige Gaza er sikkert, så tager man fejl, siger hun.
Bygningen, de bor i, er ikke blevet bombet, men de hører jævnligt eksplosionerne, ser lysene og mærker bomberne, siger Fidaa Al-Araj.
- Lydene, lysene, bombardementerne - det er ubeskriveligt.
Og alligevel ikke.
- Det er som en solopgang midt om natten, siger hun om lyset fra bomberne, der oplyser Gaza under de natlige bombardementer.
Og når den rigtige sol så står op, så er det ofte med chokerende nyheder.
- Vi siger, 'denne nat er den værste', og så kommer den næste nat, og det er endnu værre.
Og hver nat følger en usikkerhed, om hvad der kommer. Særligt når der er kommunikationsblackout, så man ikke kan finde ud af, hvad der sker udenfor.
- Man vil gerne vide, hvad der foregår omkring én, siger Fidaa Al-Araj, der fortæller om lydene af eksplosioner udenfor, og flyene på nattehimlen.
- Man hører krigens lyde rase omkring én, men du kender ikke forklaringen på lydene. Man ved ikke hvor. Man ved ikke, hvem der er ramt. Man ved ikke, hvem der overlevede. Du kan ikke forhøre dig hos din familie eller dine venner.
- Så det er panik og venten, venten, venten, siger hun.
Men hvor Lumas venten handlede om en fødselsdag, så venter Fidaa Al-Araj på, at det hele pludselig kan være slut.
- Vi venter bogstavelig talt på bomben, der kommer til at slå os ihjel.
'Vi kæmper for at overleve'
Alhasan Swairjo er monitorerings- og evalueringsspecialist i Gaza og er internt fordrevet som følge af kampene i det nordlige Gaza. 3. november sendte han en lydoptagelse ud af Gaza, hvor han fortæller om manglen på basale fornødenheder.
Alhasan Swairjo har oplevet flere krige i Gaza, men den nuværende er den mest voldsomme, siger han.
- Det her er den værste og mest udfordrende tid, vi har stået over for i hele vores liv.
- Bombernes destruktive kræfter er nemme at få øje på, så snart vi går gennem gaderne overalt i Gaza By, siger han.
Oxfam-medarbejderen fortæller, at han boede med sin familie i det nordlige Gaza, men blev nødt til at flytte hjem til sin søster i Gaza By, da krigen brød ud 7. oktober.
- Men efter et par dage bad den israelske hær os om at rykke mod syd.
- Så vi besluttede os for at blive i Gaza By, siger Alhasan Swairjo, der fortæller, at de tog til et tilflugtssted i byen, hvor de deler faciliteter med omkring ti andre familier.
Her deler de ressourcerne i mellem sig, men de lider under manglende adgang til både vand og mad, siger han.
- Markederne er næsten tomme. Vi er afhængige af dåsemad, siger Alhasan Swairjo, der peger på, at de forsøger at bage deres eget brød på grund af de lange køer til brødmarkederne og usikkerheden om, at de snart lukker på grund af mangel på brændstof.
- Vores børn lider, fordi de ikke forstår, hvorfor vi er flyttet flere gange. De forstår ikke, hvorfor Israel angriber os, og vi kan ikke give dem svar.
- Vi kan ikke give dem en god forklaring på, hvorfor alt det her sker.
Siden lydoptagelsen fra Alhasan Swairjo har den israelske hær indvilliget i at holde fire timers pauser hver dag i kampene i det nordlige Gaza, siger USA.
Pauserne skal efter planen give indbyggerne tid til at flygte sydpå via humanitære korridorer.
Farligt at bevæge sig rundt
42-årige Najla Shawa sendte lydoptagelser den 6. november. Hun er mor til to og forlod Gaza By for omkring fire uger siden. Hun er flygtet til Zawayda i den centrale del af Gazastriben og er koordinator hos Oxfam.
- Vi er stadig i Gaza, vi er stadig i den samme situation med 60 mennesker dette sted, siger Najla Shawa om tilværelsen i det centrale Gaza.
- Vi er lige løbet tør for nogle basale fødevarer. Vi får noget støtte. Nu leder vi efter flere fødevarer i Khan Yunes-området, men det er meget farligt at bevæge sig rundt på grund af bombardementerne.
- Vi har fået at vide, at der er kampe og store bombardementer i vores nabolag, siger Najla Shawa, der fortæller, at hun få dage forinden havde fået at vide, at familiens hus stadig står.
- Men vi ved ikke noget efter det.
Hun siger, at man er begyndt at løbe tør for mad i Zawayda-området, hvor hun er flygtet til med sin familie.
- I går gik mændene ud for at købe ind og forsøge at genopfylde nogle af forsyningerne, men der var ikke noget. Vi taler om kiks, bønner på dåse, ost og andre grundlæggende ting. Nu er der ikke andet end ris, selv pastaen er ved at løbe tør, siger Najla Shawa.
Hun fortæller, at de nu tager til byen Khan Yunes i det sydlige Gaza, hvor en organisation tidligere har givet dem nødhjælpspakker.
- Forhåbentlig kommer de sikkert hjem.
Du kan læse mere om livet i Gaza i denne explainer