I nat tabte præsident Donald Trump endnu et juridisk slagsmål om sit omstridte indrejseforbud.
Det skete da tre enige dommere ved appeldomstolen i San Francisco fastholdt, at regeringens argumentation og dokumentation for indrejseforbuddet simpelthen ikke var stærkt nok.
Det fortæller DR's globale korrespondent, Steffen Gram.
- Dommerne været meget stærke i deres argumentation for, at der ikke var grundlag for Trumps ordre om at stoppe indrejsende fra de syv pågældende lande – ovenikøbet var de tæt på at sige, at det nærmest var forfatningsstridigt, ikke mindst spørgsmålet om, hvorvidt det kun er muslimer, der bliver ramt af det her indrejseforbud.
Afgørelsen blev truffet enstemmigt af de tre dommere ved The 9th U.S. Circuit Court of Appeals, Richard Clifton, William Canby og Michelle Friedland, som ved deres kendelse fastholdt den blokering, som en forbundsdommer i Seattle nedsatte for en uge siden.
Det betyder, at forbuddet fortsat ikke er i kraft, og at personer fra de syv lande, Iran, Irak, Yemen, Libyen, Syrien, Somalia og Sudan, frit kan rejse ind i USA.
Vi ses i retten
Præsident Trump har allerede tweetet "See you in court" - vi ses i retten - som reaktion på appeldommernes afgørelse. Og uanset det kommende scenarie - for der er flere mulige, så vil det være netop i retten, at kampen om indrejseforbuddet vil stå.
Kommer der ingen appel fra regeringen, vil sagen ryge tilbage til forbundsdommer James Robart i Seattle, som vil fortsætte arbejdet med at indføre en mere omfattende og længerevarende blokering af indrejseforbuddet. Men det er mere sandsynligt, at Trump vil tage sagen til Højesteret, siger Steffen Gram.
- Så skal Højesteret tage stilling til, om de overhovedet vil høre sagen. Højesteret kan sige, at på det nuværende grundlag er der endnu ikke nok kendelser ved forbundsdomstole i USA. Man vil stadig have et større grundlag. Det er en mulighed.
Vælger de at høre sagen, vil Højesterets dommerkollegiet tage højde for den kendelse, som de tre dommere i San Francisco har afsagt.
- Så står man i den situation, at Højesteret har en meget markant afgørelse fra de tre dommere i San Francisco, der slet og ret afviser sagen og siger, at Trumps dekret ikke bygger på fakta.
- Alene det, at det er så skarpt formuleret i San Francisco, gør det usandsynligt, at Højesteret går den anden vej i sin kendelse og støtter Trump.
En ladeport af problemer
Men det er alligevel ingen nem opgave, som dommerne kommer på. Kendelsen fra appeldomstolen over Trumps dekret har nemlig åbnet, hvad Steffen Gram kalder for "en hel ladeport af problemer".
- Der er både spørgsmålet om den nationale sikkerhed og den valgte præsidents mulighed for at kunne gennemføre sine politikker. Men offentligheden har også en overordentlig stor interesse i at sikre den frie bevægelse, at afværge adskillelsen af familier og at opretholde friheden mod diskrimination.
- Så det er ikke bare et dekret, som er underskrevet. Det rejser enormt mange spørgsmål. Så det er der, dommerne går ind og siger, hvad er det, der vejer tungest i den her sag, siger Steffen Gram.
Den tomme stol
Der er også risiko for, at kendelsen fra det nuværende dommerkollegie i højesteret kan ende uafgjort.
Lige nu sidder der nemlig kun otte dommere i det sædvanligvis ni personer store dommerkollegie, og de er - i en lidt forsimplet udlægning - fire liberale og fire konservative dommere.
Den niende dommerstol har været tom, siden dommer Antonin Scalia døde for et år siden. Dommer Neil Gorsuch er nomineret til pladsen af Donald Trump, men han er endnu ikke godkendt af Senatet.
Hvis de otte dommere hver stemmer efter den ovenstående fordeling, vil de ikke kunne nå til en afgørelse.
Sker det, vil det være appeldomstolens afgørelse, der er den gældende og endelige afgørelse - altså Trumps dekret vil være ulovligt og kan ikke træde i kraft igen.
Nyt dekret, nye problemer
Hvis udfaldet bliver, at forbuddet enten fastholdes af Højesteret, eller at appelrettens kendelse får lov at stå - og præsidenten fortsat ønsker at indføre sit rejseforbud - skal det ske gennem et nyt dekret.
Men heller ikke her skal han forvente en glat vej igennem systemet, fortæller Steffen Gram.
- Præsidenten kan underskrive et nyt dekret, som er betydeligt mere gennemarbejdet og betydeligt anderledes argumenteret, og det vil så igen blive bragt op ved forbundsdomstole rundt omkring i USA, hvor der formentlig sidder liberale dommere. Det vil blive prøvet igen ved domstolene og arbejde sig op til Højesteret, siger han.
En anderledes præsident
Nattens klare kendelse ved appelretten i San Francisco et markant nederlag for præsidenten og hans stab.
Afgørelserne fra både Seattle og San Fransisco har vakt vrede hos præsidenten, som blandt andet har kaldt Robarts for en "såkaldt dommer".
Trumps villighed til at så tvivl om en af de mest fundamentale dele af den amerikanske samfundsstruktur, nemlig forbundsdomstolene, vidner om en meget anderledes amerikansk præsident, end amerikanerne og resten af verden er vant til, siger Steffen Gram.
https://twitter.com/realDonaldTrump/status/827867311054974976
- Det er der, hvor hans nominerede højesteretsdommer, Neil Gorsuch, har været ude i samtaler med demokratiske senatorer i Senatet og sige, at kritikken af retsvæsenet og domstolene er både forstemmenede og demoraliserende. At enhver form for undergravning af den institution, der skal kontrollere magten mod magtmisbrug, er uhørt.
- Præsidenter har før sagt, at var uenige eller kede af en kendelse, men at gå ud og sige, at dommerne er forudindtagede, at de kun er ”såkaldte dommere” - en udmelding der endda får republikanske topfolk til at gå ud og og sige, at i USA har vi ikke såkaldte dommere, vi har dommere - der demonstrerer Trump virkelig, at han er en præsident som er anderledes.