Med nomineringen af den 49-årige Neil Gorsuch som ny dommer til USA’s Højesteret har præsident Trump valgt en konservativ dommer, der vil genoprette balancen mellem konservative og liberale dommere til de konservatives fordel i USA's øverste og helt afgørende domstol.
Han er også en dommer, der nu træder ind i et monumentalt politisk slagsmål mellem Trump og republikanerne på den ene side og demokraterne på den anden. Et slagsmål, der vil trække ud i mange uger, måske måneder.
Yngste nomineret dommer
Neil Gorsuch er ikke bare den yngste dommer nomineret til Højesteret i mere end 25 år. Han er også en erfaren dommer ved forbunds-appeldomstolen i Denver, Colorado, med et langt ”papertrail”, en lang serie af kendelser, artikler og bøger bag sig. Gorsuch juridiske historie fortæller om en konservativ dommer, som hans tilhængere sammenligner med Antonin Scalia - den dommer, hvis plads han overtager i Højesteret.
Gorsuch har ganske vist aldrig afsagt kendelser omkring den abort-lovgivning, der ikke mere kan tages for givet efter valget af Donald Trump til præsident. Men han er kendt som modstander af f.eks. assisteret selvmord og har ofte bebrejdet den politiske venstrefløj for at søge løsninger i det juridiske system og ved domstolene i stedet for i den politiske proces.
Neil Gorsuch har assisteret flere højesteretsdommere i sin karriere, bl.a. den nuværende dommer Anthony Kennedy – den dommer, der er ”sving-stemmen” i mange af de kendelser, der splitter de 9 højesteretsdommere, med 4 liberale og 4 konservative. Og Gorsuch blev enstemmigt godkendt i sit nuværende dommersæde af både demokrater og republikanere.
Uhørt situation
Når Gorsuch nu ramler ned i et gigantisk politisk slagsmål, skyldes det mere den nuværende politiske borgerkrig i Washington mellem demokraterne og Trump end Niel Gorsuchs juridiske kvalifikationer.
Da højesteretsdommer Antonin Scalia døde i februar sidste år, udpegede præsident Obama sin kandidat som hans efterfølger. Dengang nægtede det republikanske flertal i Senatet overhovedet at tale med Obamas kandidat endsige indlede en høringsproces.
Republikanerne satsede på, at de kunne få en mere konservativ dommer, hvis de ventede med at udnævne en ny, til Obama havde forladt Det Hvide Hus. Det betød, at Højesteret har manglet en dommer i snart et år – en uhørt situation i USA.
Demokraterne lovede gengældelse – fordi den amerikanske højesteret er landets vigtigste og mest ansete myndighed. Det er den domstol, der afgør, om landets love er i overensstemmelse med den amerikanske forfatning, og alle væsentlige lovkomplekser kommer før eller siden op for Højesteret. Dermed er det også Højesteret, der justerer nationens ideologiske kurs – f.eks. i forhold til religionens indflydelse på den amerikanske hverdag gennem lovgivningen.
Demokrater kan spænde ben
Trods det republikanske flertal i Senatet på 52 mod 48, og 11 mod 9 i Senatets retsudvalg, kan demokraterne blokere for Gorsuch. Mens ministre kun skal godkendes med simpelt flertal, skal Højesteretsdommere godkendes med 60 stemmer mod 40. Det vil sige, at 8 demokrater skal stemme for Gorsuch, hvis samtlige republikanere stemmer for ham.
Så demokraterne kan beslutte at blokere for Gorsuch’s godkendelse ved en såkaldt ”filibuster”. Gør de det, kan godkendelsen teoretisk trække ud, til republikanerne mister flertallet i Senatet, eller Trump forlader Det Hvide Hus.
Det kan få republikanerne til at ty til den såkaldte ”nukleare løsning!” Kort sagt at tage en sjælden procedure i brug, der ophæver reglen om 60-40 flertal og lader højesteretsdommeren godkende ved simpelt flertal – 51-49.
Det er yderst sjældent, at partierne tyer til den løsning, ikke mindst fordi den kortslutter hele alibiet for Senatets måde at arbejde på – nemlig de besindige overvejelser, der fører til kompromiser eller afvisning.
Men det var nøjagtigt, hvad demokraterne gjorde mod republikanerne i november 2013, da de brugte den ”nukleare løsning” til at ophæve reglen om 60-40 flertal for godkendelse af forbundsdommere – dog med undtagelse af Højesteretsdommere.
Og det er nøjagtig den manøvre, som præsident Trump allerede nu presser sine republikanske senatorer til at tage i brug for at få Gorsuch indsat så hurtigt som muligt.
Det er også en politisk procedure-manøvre, der vil grave grøfterne mellem de to partier endnu dybere i den amerikanske kongres. Og den republikanske formand for Senatet Mitch McConnell vil gå langt for at undgå den.
Demokraternes store udfordringer
På kortere sigt bliver en af demokraternes store udfordringer nu, hvordan de kan bevare ”individets reproduktions-rettigheder”. Sagt med andre ord kvindens ret til at bestemme over sin egen krop og beslutte sig for eller imod den abort, der har været lovfæstet i USA siden 1973. For præsident Trump og republikanerne ventes at gå til angreb på hele den amerikanske abort-lovgivning, og allerede i nat dansk tid demonstrerede ”pro-life-tilhængere” i Washington til fordel for Gorsuch.
På længere sigt bliver demokraternes helt store udfordring at bevare en liberal indflydelse i den amerikanske Højesteret. Som sagt er dommer Anthony Kennedy i dag ofte tungen på vægtskålen mellem liberale og konservative. Men han er 80 år gammel og har længe talt om at gå af.
Dertil kommer, at to af de fire liberale højesteretsdommere, nemlig Ruth Bader Ginsburg og Stephen Breyer, er henholdsvis i 80'erne og i slutningen af 70'erne og ikke kan tænkes at sidde evigt.
Det betyder, at skulle en eller begge gå af inden for de næste fire år, vil præsident Trump kunne udnævne endnu en, måske to konservative dommere – der så vil gøre den amerikanske Højesteret mere end normalt konservativ mange år ud i fremtiden.