Embedet vil forandre ham.
Når han står i Det hvide Hus, i det ovale værelse, så vil han blive overvældet af historien, af ansvaret, af opgaverne, af embedet.
Det var ønsketænkningen blandt Donald Trumps modstandere, da de modstræbende så ham ride ind i den amerikanske hovedstad for et år siden som deres 45. præsident.
Da de så ham indtage podiet foran Kongressen, hørte ham tale om korruptionen, om nationens forfald og hans planer for at gøre USA ”great again!”
Men de tog fejl.
Embedet har ikke forandret Donald Trump. Donald Trump har forandret embedet. Og hans tilhængere er begejstrede.
De henved 35 procent af de amerikanere, der stemmer og kalder sig hans kernevælgere, ser en mand i Det hvide Hus, der opfylder deres krav til, hvordan USA skal ledes, hvordan USA skal reformeres og hvordan USA skal handle ude i den verden, hvor venner og fjender har snyltet på og taget USA ved næsen i de forgangne år.
Resten af amerikanerne enten lukker øjnene for, foragter eller græmmes ved manden i Det Hvide Hus.
Mange tier og dukker sig. De har svært ved at få over deres læber, at dommedagsprofetierne om økonomisk nedtur i Trumps første år er gjort til skamme af en fortsat optur med en optimisme i erhvervslivet, pakket ind i de galopperende aktiekurser.
Hans tilhængere jubler og proklamerer: ”Se bare hvad vi sagde!”
Sejr bag støjen
Der er de, der siger, at Sheriffen i Washington sidder sikrere og fastere i sadlen i dag, et år efter han red ind i byen, end på noget andet tidspunkt. Det kan have sin rigtighed.
Men det betyder ikke, at den amerikanske nation er stærkere i dag, end for et år siden.
Den amerikanske præsidentkandidat, der under sin valgkamp kaldte mexicanere for voldtægtsmænd og krævede Hillary Clinton i fængsel, han kalder i dag afrikanske lande for ”shitholes!”
Men lad os skære gennem støjen fra Det hvide Hus, den uendelige strøm af tweets, som selv Trumps egen administration forsøger at tyde for at kunne skabe en sammenhængende politik, de tweets som ofte modarbejder præsidenten og det republikanske parti.
Hvordan ser hans første år ud, når støjens ”disruption-factor” er skrællet af?
Trump har fået valgt sin første konservative Højesteretsdommer, Neil Gorsuch – den første af formentlig to, måske endda tre, konservative Højesteretsdommere, der vil forandre USA’s politiske og ideologiske landskab, der vil afvikle dele af den amerikanske abort-lovgivning, de landvindinger bøsser, lesbiske og LBGT-mindretal har opnået og styrke religionens rolle i det amerikanske samfund og undervisning.
En sejr til Trump og et valgløfte indfriet.
Største skattereform siden Regan
Trump har fået vedtaget den første skattereform siden Reagans reform i 1986. Og Trumps skattereform er større, mere vidtgående og med enorme konsekvenser for fordelingen af det amerikanske samfunds værdier mange år ud i fremtiden til fordel for de, der allerede har.
Den sejr kan ikke overvurderes. Et valgløfte indfriet.
Trump præsiderer over en økonomi i fuld fart, en ledighed, der er faldet til 4,1 procent - i amerikansk sammenhæng tæt på fuld beskæftigelse blandt de, der er til rådighed for arbejdsmarkedet.
Kvinder tordner tilbage til jobs. Lønningerne er begyndt at kravle op, også for ufaglærte. Og selvom grundlaget blev cementeret af Obama, kan Trump tage fortjenesten – og sejren.
Trump er ved at få presset omfattende begrænsninger igennem for indvandring til USA. Det handler ikke bare om muren til Mexico.
Det handler om begrænsning af indvandring – specielt fra muslimske lande, også selvom de er allierede, og fra lande, der ikke ser ud til at leve op til Trumps ønsker om nye borgere. En sejr på vej.
Trump blev modtaget af et republikansk parti i splid med sig selv – og med ham.
Et parti, der i det forløbne år har gennemlevet krampetrækninger, har set ledende politikere kalde Det Hvide Hus ”en børnehave”, har set ledende politikere proklamere deres farvel til politik og har oplevet nederlag ved lokalvalg i både Virginia og Alabama.
Et parti i ideologisk borgerkrig – men, som præsidenten ser ud til at have banket på plads. Et republikansk parti, der oplever, at den samlende kraft i partiet i dag er – Donald Trump.
Endnu! Sejr til Trump.
Tvivl om Nato-ed
Den nye sherif i Washington lovede også, at han ville være USA’s sherif – ikke sherif for resten af verden.
Han varslede tilbagetrækning – og lagde ud med at trække USA ud af den frihandelsaftale, TPP, som forgængeren, Barack Obama, så møjsommeligt havde brugt år til at forhandle med 14 nationer på side af Stillehavet. Den aftale, der skulle presse Kina til at melde sig ind i det etablerede handelssystem i stedet for at skabe sit eget system.
Sheriffen proklamerede, at NAFTA – den nordamerikanske frihandelsaftale med USA, Canada og Mexico – enten skulle elimineres eller genforhandles til USA’s fordel. De forhandlinger går deres stille, skæve og svære gang.
Klimaaftalen er noget vrøvl, til skade for USA – og i øvrigt tror Trump ikke på menneskeskabte klimaforandringer.
Brexit var alle tiders. EU et utåleligt bureaukratisk arrangement, der forhindrede USA i at indgå profitable handelsaftaler med hver enkelt nation.
NATO – en organisation, hvor USA's europæiske allierede i årtier havde snyltet på de amerikanske skatteborgere og ladet USA finansiere det fælles forsvar, så europæerne kunne satse på deres velfærd.
Trump nægtede at tage begrebet ”artikel 5” i sin mund – den artikel, der slår fast, at når et NATO-land bliver angrebet, bliver alle angrebet. Trump endte med at acceptere ”artikel 5” på et pressemøde med Rumæniens præsident i Washington.
Man kan godt lime en skål sammen, der er gået i stykker. Men den vil stadig være gået i stykker.
Militariserer udenrigspolitikken
Et år efter sit indtog i Washington har Trump trods sine løfter opfyldt specielt de militære aftaler, hans forgænger indgik. USA opruster i de østeuropæiske lande, der grænser op til Rusland.
Han går skridtet videre ved at levere robuste våben til Ukraine. Han demonstrerer USA’s militære magt i konflikten med Nordkorea om Kim Jong-uns atomvåben-program.
Men Donald Trump gør det svært at være USA’s allierede. Han gør det svært for allierede politikere at argumentere, at det er USA og amerikanske værdier man støtter – ikke nødvendigvis den til enhver tid siddende præsident.
Se blot på Theresa May’s og briternes forhold til Trump, der lige har aflyst et statsbesøg til London i februar.
Trump militariserer amerikansk udenrigspolitik og drosler sit udenrigsministerium og dets diplomatiske muskler ned. Han er i fuld gang med – helt under radaren – at udhule de internationale organisationer og årtiers multilateralt samarbejde.
FN-systemet får sine bevillinger beskåret. Og endnu vigtigere: Trump er i gang med at gøre op med hele det globale handelssystem, koordineret gennem Verdenshandelsorganisationen WTO.
Opgør med handelssystem
WTO’s effektivitet og kreativitet kan og bliver diskuteret. Men organisationen er af afgørende betydning, når internationale handelskonflikter skal afgøres ved WTO’s Voldgifts-myndighed.
Den vil om ganske få måneder være ude af stand til at fungere, fordi USA er holdt op med at udpege de dommere, som USA skal placere.
Endnu et tegn på, at Trump er ved at gøre op med hele det internationale handelssystem.
For at gøre USA ”great again” som vil han sige, når han tager til ”World Economic Forum” i Davos senere på måneden.
Men Trumps sejre gør ikke et stærkt, forenet USA, der har overvundet sine indre kampe. USA er mere splittet i dag end i årtier.
Det risikerer Trump at føle – som Obama fik det at føle.
Krigen med Obamas arv
I 2009 red Barack Obama ind i den amerikanske hovedstad på en historisk sejr.
Han satsede sin politiske kapital på at gennemføre USA’s mest gennemgribende sundhedsreform i årtier, en reform, der skulle sikre, at også nationens fattigste små 50 millioner indbyggere havde forsikring. Og han havde flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus.
Mindre end et år efter løb han og demokraterne ind i et katastrofalt lokalt nederlag i et valg til Senatet. I 46 år havde Ted Kennedy repræsenteret staten Massachusetts i Senatet.
Nu vandt den ukendte republikaner Scott Brown hans plads – og bragte Obamas sundhedsreform i fare. Reformen blev gennemført – men kostede Barack Obama det demokratiske flertal i begge Kongressens kamre resten af hans periode som præsident.
Når Trump risikerer at lide Obamas skæbne, så vil det hverken skyldes den økonomiske udvikling eller et fornyet og samlet demokratisk oppositionsparti. Slet ikke.
Det vil skyldes, at Trump er den person han er, at Trump ikke samler nationen, at Trump-administrationen og familien risikerer at blive ædt op indefra af de undersøgelser om urent trav (Rusland) og misbrug af embedet (til økonomisk vinding for familien), der kører i både Kongressen og under ledelse af særanklageren og tidligere FBI-direktør Robert Mueller.
Og spekulationerne om, hvorvidt Trump bliver genvalgt summer gennem æteren. Bliver han stillet for en Rigsret? Kan han holde til jobbet? Er der andre måder, man kan skille sig af med ham på? Bliver han genvalgt?
Det er alt sammen alt for tidligt at svare på.
Risikerer nederlag
Først er der Midtvejsvalget til november, hvor vælgerne tilbage i 2010 gav Obama stryg efter hans første to år i Det Hvide Hus. Han mistede flertal i både Senat og Repræsentanternes Hus.
Trump risikerer også nederlag i Repræsentanternes Hus, næppe i Senatet, hvor 25 demokratiske senatorer er på valg mod bare 8 republikanske.
Og 10 af de demokratiske senatorer er på valg i stater, som Trump vandt i 2016. Altså – fordel til Trump og republikanerne i Senatet.
Skulle Trump tabe Repræsent
anternes Hus, så vil hans politiske dagsorden fryse fast. Mister han så modet i et job, han allerede har sagt er vanskeligere end han troede?
Så er der en potentiel Rigsretssag! Robert Mueller leder fortsat efter en potentiel ”rygende pistol” i sagerne om Trumps påståede omgang med folk tæt på Putin.
Men med republikansk flertal i Kongressen, der skal føre en eventuel Rigsretssag, så skal der ligge afgørende beviser for, at Trump har løjet og/eller lagt forhindringer i vejen for undersøgelserne, som Nixon gjorde det, hvis Kongressen skal rejse sagen. Derfor er en Rigsretssag usandsynlig, i hvert fald på denne side af Midtvejsvalget til november.
Uvis fremtid
Men prisen for at sidde i Det hvide Hus for Trump kan blive alvorlig, hvis skandalerne trækker svigersønnen Jared Kushner og sønnen Don Jr. med i faldet. Og det skal ikke udelukkes.
Endelig er der Sheriffens alder – 75, når amerikanerne skal vælge en ny næste gang.
Og så er det en dybt splittet nation, der skal til valg til november, hvor den siddende Trump fører en uhørt værdikrig, hvor han skal have kaldt afrikanske nationer for ”shitholes”, hvor han sidestiller racister og aktivister, der slås for ”hvidt overherredømme” som i Charlottesville, Virginia, med borgerretsforkæmpere, og hvor præsidentens nedsættende ord om mindretal og anklager mod de amerikanske medier fyger gennem æteren.
Det er også en nation, hvor økonomien går godt, hvor arbejdsløsheden falder, hvor lønningerne stiger og hvor de rige bliver rigere.
Så - kun de dristigste spåkoner bør forudsige hvad der sker om et år til Midtvejsvalget, for ikke at sige om tre år ved næste præsidentvalg.