Donald Trump kom med hundredvis af valgløfter, da han kæmpede med den demokratiske Hillary Clinton om at blive USA's næste præsident.
På lørdag er det præcis et år siden, at han blev taget i ed som amerikanernes 45. præsident. Men hvor mange af løfterne har Donald Trump egentlig fået gennemført siden da?
Faktisk har han fået gennemført en nogle af de centrale valgløfter, mens andre er helt droppet eller sat på hold. DR Nyheder har gransket 14 af de mest centrale løfter, som han gav de amerikanske vælgere.
Afskaffe og erstatte Obamacare
Trods flere forsøg er det endnu ikke lykkedes Trump at afskaffe forgængeren Barack Obamas sundhedsreform. Det er dog fortsat på præsidentens dagsorden.
Lillian Gjerulf Kretz:
"Det må man kalde et af præsidentens større nederlag. Trump erklærede Obamas sundhedsreform død flere gange, men fik den ikke aflivet. Republikanerne har ikke kunnet finde et alternativ, der er opbakning til, selvom de sidder på flertallet i Kongressen. Små ændringer er på vej gennem den nye skattereform, men der lang vej til at opfylde Trumps valgløfte."
Tilbagerulle Barack Obamas miljø- og klimalovgivning
Under valget kaldte Donald Trump forgængerens miljø- og klimatiltag som ”en skændsel” og en hæmsko for amerikanske virksomheder. Han har nu trukket alle forgængerens miljøtiltag tilbage, indledt tilbagerulningen af Obamas klimaplan og skåret støtten til landets myndighed for miljøbeskyttelse.
Lillian Gjerulf Kretz:
"Her høster Trump ros hos sine kernevælgere og massiv kritik fra miljøforkæmpere. Trump har for eksempel genåbnet kulminer, og det har skaffet job og tilladt olieboring i ellers beskyttede områder, til glæde for olieindustrien. Fossile brændstoffer vinder over grønne energikilder i Trumps USA."
Trække USA ud af FN's klimaaftale
Sidste år meddelte præsidenten, at han vil trække USA ud af klimaaftalen. Rent teknisk kan det først ske i november 2019, og USA vil så blive det eneste land i verden, der står udenfor.
Lillian Gjerulf Kretz:
"Trumps beslutning gav chokbølger verden over. Og det har ændret de globale magtforhold. Næsten 200 lande underskrev aftalen, som Præsident Obama indgik på USA's vegne. Præsident Trump har sagt, at USA skal have en langt bedre aftale, hvis han skal genoverveje USA's exit."
Bygge en mur langs grænsen mellem USA og Mexico
Den ”store, smukke mur”, som Trump med egne ord vil bygge mellem de to lande, er fortsat på tegnebrættet, men er blevet bremset af politisk modstand i Kongressen. Og Mexico vil fortsat ikke betale for den. Han har dog styrket grænsekontrollen, og ifølge myndighederne er der 20 procent færre mexicanere, der illegalt prøver at krydse grænsen end tidligere.
Lillian Gjerulf Kretz:
"Et nederlag for præsidenten. Trump gjorde muren til et klart løfte i sin valgkamp, som primært var bygget på anti-immigration. Lige nu står der otte prototyper på muren i Californiens ørken. Og venter. Mexico vil ikke betale en eneste peso til projektet. Det vil koste et tocifret milliardbeløb at bygge muren – og mange tvivler på, at den nogensinde kommer."
Rykke USA's ambassade i Israel fra Tel Aviv til Jerusalem
”Jerusalem er jødernes evige hovedstad”, lød det under valget fra Trump. I december annoncerede han, at han vil rykke USA’s ambassade i Israel til den hellige by, hvilket er et brud på årtiers amerikansk politik på området. Hvornår det rent faktisk sker, er endnu uvist.
Lillian Gjerulf Kretz:
"Symbolværdien er kolossal. Trumps beslutning bliver tolket som et tegn på, at USA har taget endelig stilling i konflikten. Og det har skabt stor vrede og frustration i store dele af verden - særligt blandt palæstinenserne. Trump blev støttet af pengestærke jødiske donorer under valgkampen. De har længe ønsket at den amerikanske ambassade lå i Jerusalem."
Indføre indrejseforbud for muslimer
Efter flere forsøg og hård kritik godkendte USA’s højesteret i december et midlertidigt indrejseforbud for statsborgere fra lande som Iran, Libyen, Somalia og Syrien, hvor størstedelen af indbyggerne er muslimer.
Lillian Gjerulf Kretz:
"Indrejseforbuddet er værdipolitik. Præsidenten vil signalere til vælgerbasen, at han sætter USA først. Trump har forsøgt at tvinge det igennem med præsidentielle dekreter, og forløbet har været kaotisk og mødt stor kritik. Slagsmålet er ikke overstået, forbuddet er midlertidigt."
Genforhandle udenlandske handelsaftaler
USA blev sidste år enig med Canada og Mexico om at genforhandle den nordamerikanske handelsaftale, Nafta. De forhandlinger går dog ikke godt, og de vil blive genoptaget i løbet af året. Derudover har Trump trukket USA fra handelsaftalen TPP, som skulle gælde alle landene omkring Stillehavet.
Lillian Gjerulf Kretz:
"Kritikere siger, at Trump er ved at underminere hele det globale handelssystem, som det har taget årtier at opbygge. Forhandlinger mellem USA og EU er på frysepunktet, det samme er forholdet til Verdenshandelsorganisationen, WTO. Trump vil leve op til sit slogan om at sætte USA først, og det kan udfordre den globale frihandel yderligere i 2018."
Sænke skatterne
I slutningen af 2017 fik Trump vedtaget den største skattereform siden midten af 1980’erne. Med aftalen bliver virksomhedsskatten bl.a. sænket fra 35 til 21 procent, og ifølge en analyse fra Tax Policy Center kan 95 procent af amerikanerne se frem til skattelettelser.
Lillian Gjerulf Kretz:
"Skatteaftalen er måske præsident Trumps største sejr. Sidst, USA fik en større skattereform, var under præsident Reagan. Men det forventes, at den først og fremmest vil gavne de rigeste amerikanere – som Trump selv - mens mange af Trumps kernevælgere får langt mindre glæde af den."
Få valgt en ny højesteretsdommer
Kort efter, at Trump var trådt til som præsident, nominerede han den 49-årige, stærkt konservative og religiøse Neil Goursuch til posten. Han blev efterfølgende godkendt til den magtfulde post, som han har, indtil han dør.
Lillian Gjerulf Kretz:
"Højesteret er afgørende. Det er her, vigtige beslutninger som for eksempel homoseksuelles ret til ægteskab er blevet afgjort. Trump har på kort tid udnævnt rekordmange dommere til de føderale domstole – det højeste antal i 40 år - i stillinger, der gælder for livet. Dermed kan Trump påvirke USA og kommende generationers rettigheder, længe efter han selv har forladt Det Hvide Hus."
Få USA's økonomi til at vokse med fire procent årligt
Selvom USA's økonomi har det bedre end tidligere, voksede landets bruttonationalprodukt med kun 3,2 procent i 2017.
Steffen Gram:
"Den amerikanske økonomi fortsætter sin vækst på knap 3 procent, dels på grund af Obamas reformer, dels på grund af den erhvervsmæssige optimisme og skattereform Trump har leveret. Samtidig er ledigheden helt nede på 4,1 procent. Økonomer debatterer hvad konsekvenserne vil højere vækst vil blive. Nogle argumenterer for, at opsvinget fortsætter. Andre mener, at yderligere vækst vil skabe pres på lønningerne, højere renter og øget inflation som så vil kvæle opsvinget og sende USA tilbage mod recession."
Udvise millioner af udokumenterede og kriminelle migranter
Trump har med et dekret gjort det nemmere at deportere udlændinge, og immigrationsmyndighederne tager flere illegale immigranter i forvaring end tidligere. Derudover vil Trump have Kongressen til at udskifte Barack Obamas forsøg på at give ophold til illegale indvandrerbørn.
Lillian Gjerulf Kretz:
"Trumps største valgløfte var et opgør med USA's immigrationslove. Og her står det store slagsmål fortsat. Trump kræver en større immigrationsreform og har et statsbudget, der skal på plads. Begge dele kræver demokratiske stemmer, og de vil have en aftale, der beskytter de op mod 800.000 børn af illegale indvandrere."
Genforhandle den iranske atomaftale
Atomaftalen, som iranerne indgik med blandt andre USA i 2015, står fortsat ved magt, selvom Trump har været stærk kritisk over for den. Aftalen kræver præsidentens godkendelse hver tredje måned. Trump siger, at han har godkendt den for anden – og sidste gang. Og han kræver markante ændringer i aftalen, hvis USA ikke skal trække sig fra den.
Steffen Gram:
"Trump har netop givet sin Kongres og USA’s europæiske allierede 120 dage til at beslutte sig for, hvordan man forbedrer eller trækker sig ud af den iranske atomaftale. Rusland og Kina støtter den fortsat. EU er i klemme, men kan forsøge at presse nye inspektioner af iranske missil-baser ind i en supplerende aftale – hvis Iran vil lege med."
Genopbygge USA's infrastruktur
Trump ville investere 550 milliarder doller i de amerikanske veje, lufthavne og broer. Det er endnu ikke sket, men han har sagt, at han vil fremlægge en infrastrukturplan efter skattereformen, der blev vedtaget i slutningen af december.
Lillian Gjerulf Kretz:
"Trump kunne sandsynligvis have sikret sig en bred politisk aftale i sit første år, da ny infrastruktur er populært hos demokraterne. Men amerikanerne afventer stadig planen. Den bliver næppe så ambitiøs som lovet, men kan stadig blive markant. Republikanerne ønsker resultater inden midtvejsvalget til Kongressen senere på året. Og der er stemmer og job i nye veje, broer, tunneler og lufthavne."
Få de andre Nato-lande til at betale mere
23 ud af Natos 29 medlemslande - heriblandt Danmark - bruger ikke to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret, som ellers er krævet af alliancen, og det er ifølge Trump et problem. Flere lande – heriblandt Danmark – vil bruge flere penge på forsvaret, men ikke nok til at leve op til Natokravet.
Lillian Gjerulf Kretz:
"Trump kaldte under valgkampen NATO for overflødig, og det gjorde USA's allierede i tvivl om, hvorvidt USA ville overholde NATO's musketerånd. Den hårde retorik har ændret sig, efter præsidenten indtog Det Hvide Hus. Det har kravet om flere penge ikke, selvom Trump næppe får det fulde beløb hjem."