Så kom præsident Barack Obamas varslede reaktion på russisk hacking op til og under den amerikanske valgkamp, der sendte den republikanske kandidat Donald Trump til Det Hvide Hus.
35 russere på diplomatpas har fået 72 timer til sammen med deres familier at forlade USA. De skal være ude af landet på søndag. De 35 på diplomatpas skal alle arbejde for enten FSB, KGB’s efterfølger, eller for GRU, det russiske forsvarsministeriums efterretningstjeneste.
Dertil kommer, at USA har inddraget russisk adgang til ejendomme i New York og Maryland, der ifølge amerikanerne er blevet brugt i forbindelse med russisk hacking i USA.
Præsident Obama siger i en erklæring, at udvisningen dels er en konsekvens af russisk hacking af det demokratiske partis interne kommunikation under valgkampen og offentliggørelse af dokumenter, der var kompromitterende for Hillary Clinton og hendes stab, dels en konsekvens af chikane af amerikanske diplomater i Rusland.
Advarsel til Tyskland og Frankrig
I forbindelse med offentliggørelsen af Obamas aktioner mod Rusland, har den amerikanske regering også offentliggjort websites, adresser, navne med mere, der skal dokumentere den russiske hacking.
Samtidig advarer man mod tiltagende russisk hacking mod andre lande, først og fremmest mod Tyskland og Frankrig.
Begge lande står foran afgørende valg, hvor præsident Putin har betydelig interesse i specielt til maj at få valgt Marine Le Pen til præsident for Frankrig. Marine Le Pens organisation, Front National, har modtaget lån fra russiske banker, og hun ønsker Frankrig ud af EU. En opsplitning af EU står højt på Putins ønskeliste.
Mest dramatiske
Russiske talsmænd og politikere kalder Obamas beslutning for "aggressiv udenrigspolitik". De håner Obama-regeringen som "uduelig" og kalder den et "kadaver" - og lægger ikke skjul på, at man venter på bedre tider med Donald Trump i Det Hvide Hus.
Obama-regeringens nye aktioner har langt fra samme rækkevidde som de sanktioner, der blev sat i værk både i USA og i EU efter præsident Putins invasion og annektering af den ukrainske halvø Krim og den efterfølgende destabilisering af regioner i det østlige Ukraine.
De økonomiske sanktioner rammer massivt dels i flere økonomiske sektorer, blandt andet energisektoren, dels en lang række russiske individer tæt på magtens centrum i Moskva, præsident Putin. Alle disse sanktioner er fortsat.
Men udvisningen af de 35 diplomater er den mest dramatiske diplomatiske krise mellem USA og Rusland siden Sovjetstatens sammenbrud og afslutningen af den kolde krig. Dertil kommer en række amerikanske sanktioner mod navngivne russere og aktioner mod mål i Rusland, der ikke er blevet offentliggjort.
Skeptisk Trump
Præsident Obamas aktion mod Rusland kommer tre uger før, han træder tilbage den 20. januar. Og USA's kommende præsident, Donald Trump, har ikke lagt skjul på, at han dels ikke tror på anklagerne om russisk hacking, dels at han ikke stoler på de amerikanske efterretningstjenesters kompetencer. Hans kommende talsmand siger også, at hvis der findes "konkrete beviser på russisk hacking, så skal de lægges frem".
Donald Trump siger, at "det er på tide at komme videre" - men siger også, at han vil mødes med chefer for de amerikanske efterretningstjenester i næste uge for at blive orienteret om sagen.
Den kommende præsident Trump har - modsat tidligere kommende præsidenter - kun modtaget ganske få briefinger fra den siddende regerings embedsmænd og eksperter, har åbent udtrykt sin mistillid til dem – og tillid til sin egen viden.
Konflikt med kongressen
Men den russiske hacking af Det demokratiske parti i USA og Trumps tilsyneladende accept af præsident Putins benægtelser, vil føre til krise mellem den kommende Trump-administration og den amerikanske Kongres.
Ledende politikere blandt både republikanere og demokrater i begge Kongressens kamre kræver tilbundsgående undersøgelser af den russiske hacking. De har udtrykt massiv skepsis over for hele Trumps måde at forholde sig til præsident Putin på – og overfor flere af de ministre, som præsident Trump har nomineret.
Specielt Trumps nominerede som ny udenrigsminister, den administrerende direktør for olieselskabet ExxonMobil - og en god bekendt af Putin - Rex Tillerson, kan forvente en kontant afhøring i Senatet og muligvis forkastelse.
Udenrigspolitik i ruiner
Men det er først og fremmest den amerikanske præsident, der fører den amerikanske udenrigspolitik. Og USA står med Obamas afgang og Trumps indsættelse om tre uger i et vadested.
Præsident Obama efterlader nærmest de amerikanske interesser i Mellemøsten i ruiner. Respekten for USA i regionen er styrtet. USA spiller i skrivende stund stort set ingen rolle i det diplomatiske spil om Syriens fremtid. Forholdet mellem Obama og Israels premierminister Netanyahu er nærmest ophørt med at eksistere.
Obamas nøje afbalancerede forhold til verdens kommende supermagt nummer to, Kina, er ved at blive skudt ned af Trumps forkastelse af årtiers amerikanske "et-Kina-politik" og hans tilnærmelse til Taiwan.
Usikkerhed om EU og Nato
Men det vil være Donald Trumps kommende forhold til præsident Putin, der kan få konsekvenser for EU og Nato.
I første omgang er det svært at se, hvad Putin kan tilbyde en præsident Trump, der siger, at han satser på at "slå handler af, som han vinder på". For det er svært at se, hvad Putin har at tilbyde Trump. Men skulle Putin og Trump alligevel finde sammen i et geopolitisk forhold, kan det få dramatiske konsekvenser for EU og Nato.
Trump har til dato ikke demonstreret hverken speciel viden om eller interesse for hverken EU eller Nato. I Storbritannien støttede han Brexit-kampagnen og specielt Ukip's Nigel Farrage. Han har udtalt sig i ufordelagtige vendinger om Tysklands Kansler, Angela Merkel.
I forhold til Nato har han modereret sine første udtalelser, der såede tvivl om USA's engagement i alliancen, og har siden fokuseret på sine krav om, at alle Nato-lande lever op til deres løfter om at yde 2 procent af deres bruttonationalprodukt til det fælles forsvar.
Så præsident Obamas beslutning om at udvise de 35 russiske diplomater kan langt fra blive det sidste, der bliver besluttet i den sag. For det bliver den kommende præsident Trump, der så skal tage stilling til, hvordan han vil føre krisen videre.