De amerikanske vælgere gik deres egne veje d. 8. november. De trodsede kommentatorers og eksperters advarsler og råd om, at de efter al logik bør vælge "mere af det samme” og undgå det usikre, det ukendte, det farlige.
Så Donald Trump bliver USA's 45. præsident.
Men ikke nok med det. Vælgerne gav Donald Trump og Det Republikanske Parti frit spil i Kongressen med flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus. Vælgernes sejr til Trump reddede Det Republikanske Parti fra nederlag i Kongressen. Sejren kan ikke være mere total.
Resultatet af det amerikanske valg er et politisk jordskælv. Efterdønningerne vil komme lidt efter lidt, når Donald Trump lever op til sine løfter fra valgkampen - og begynder at ændre på den orden, og uorden, som vi har vænnet os til, siden Anden Verdenskrig og afslutningen af den kolde krig.
Hvis han lever op til sine løfter.
Fremmedgjort, glemt, udsat
Men hvordan kunne det ske, når alt og alle i måneder har forsvoret, at Trump kunne vinde?
I de kommende uger, måneder og år vil journalister, statistikere, akademikere og endelig historikere gennemanalysere vælgerne for at forstå og forklare deres valg, og hvorfor det i den grad kom bag på omverdenen, fra medier til bookmakere.
Og deres forklaringer vil munde ud i analyser af vælgere, der følte sig fremmedgjorte, glemte, udsatte. Vælgere, der så deres job og deres drømme forsvinde, vælgere, der oplevede, at de blev ignoreret. Indtil der kom en mand, som de oplevede som deres drøm i levende live, en mand der talte deres sprog.
Når han mødte dem på valgkamp, kom han i sin flyvemaskine. Når han gik med dem over markerne eller gennem deres småbyer, havde han blåt jakkesæt, rødt slips og manchetknapper på. Når det kom til det med kirken - ja, så gik han der altså ikke så tit. Når det kom til ægteskaber - ja, så var han på nummer tre. Der var den med kvinderne. Det var jo ikke så godt.
Men i deres optik var han den, han sagde, at han var. Han kom ikke for at have ondt af dem. De følte, at han kom for at give dem en chance, uden at tale ned til dem.
Aldrig med på optur
Og de amerikanere, der meldte sig under Trumps faner fra første færd, de har brug for håb - for mange af dem kom aldrig med på den optur, som præsident Obama satte fart på i 2010.
Trumps halvdel af vælgerne er de amerikanere, der bor rundt om hjørnet, der inviterer på barbecue, burgers og softball, som elsker deres Amerika og er parate til at give deres liv for det.
De vil gerne opleve deres fortid blive fremtiden. For de har oplevet deres job forsvinde, en god tilværelse blive revet væk under dem af en finanskrise i 2008, de ikke forstod, af en ulighed, de ikke vil acceptere, af et Washington, de ser som lammet, korrupt og befolket af velhavere, der kun vil deres eget bedste. De er amerikanere, der har set deres drøm forsvinde.
Mens Wall Street-bosserne forede deres lommer, mistede de sygesikring og måtte gå fra hus og hjem. Trække deres børn ud af gymnasier og universiteter. Det var dengang, Joe Klein fra Time Magazine rejste tværs over Amerika og skrev om et Amerika i identitetskrise. Et Amerika, der havde mistet drømmen.
De længes efter dengang, hvor General Motors kunne producere en bil uden dingenoter fra Japan eller Kina, hvor amerikanerne tog ud i verden, gjorde godt (for det meste) og vendte hjem igen (i hvert fald de fleste).
Hader "sumpen"
Og de hader "sumpen" i Washington, som Donald Trump kalder den. Hader en regering, der blander sig i deres tilværelse. De er vrede, fordi den amerikanske middelklasse lider, har ikke fået mere i reallønsposen i årtier - og har betalt for drømmen med kreditkortet, som så er finansieret med lån i boligen. Indtil det ikke gik mere.
De fleste af dem er midaldrende, de er mænd, de er hvide - der oplever indvandrere indtage deres land. De bor i Midtvesten, i Rustbæltet og i Syden. Og de føler, at de er blevet glemt og ignoreret.
Donald Trump er deres mand. Sammen med alle de andre, der valgte Trump til og Clinton fra. Alle de, der tilsyneladende ikke stod ved, at de ville stemme på Trump - før de gjorde det. Som dengang republikaneren Ronald Reagan blev valgt i 1980 og genvalgt i 1984, støttet af såkaldte "Reagan-demokrater". Nu skal vi til at tale om "Trump-demokrater" - arbejderklasse-demokrater, der føler sig svigtet af deres parti.
Valgløfterne
Og når Donald Trump rykker ind i Det hvide Hus i januar - så skal han til at levere på sine løfter. Så kommer det politiske jordskælvs efterdønninger.
De kommer, når han begynder at deportere illegale immigranter – ikke nødvendigvis alle de ca. 10 millioner, men fem-seks millioner af dem.
Dønningerne kommer, når han skal beslutte sig for hvilke muslimer, der ikke må komme ind i USA, fordi de er muslimer.
Hvad sker, når han afvikler den nordamerikanske frihandelsaftale NAFTA fra 90’erne?
Når han bygger en mur på grænsen til Mexico?
Når han stopper TPP-frihandelsaftalen over Stillehavet?
Når han lukker forhandlingerne om TTIP med EU?
Når han indleder noget nær en handelskrig med Kina, fordi han lægger straffe-afgifter på import fra Kina?
Hvad sker, når han melder USA ud af COP21 – Den Globale Klimaaftale?
Når han gør alvor af sine trusler om en revision af USA's engagement i NATO?
Når han vil afvikle atom-aftalen med Iran?
Hvis han gør alvor af sine tanker om, at give atomvåben til Sydkorea og Japan?
Hvad sker der med det amerikanske forhold til Rusland og Putin?
Partiet skylder ham sejren
Og hvordan kommer det amerikanske samfund til at udvikle sig, hvis Trump indsætter de højesteretsdommere, som han har meldt ud? Bliver den fri abort afskaffet? Bliver "Obamacare" afskaffet? Og kommer der noget i stedet?
Sænker han skatterne for de rige? Men hvad så med underskuddet?
Og hvordan får Trump hentet de arbejdspladser hjem fra omverdenen, som ikke eksisterer mere? Som er overtaget af robotter i industriproduktionen.
Hvad vil Trump gøre med den recession, der ifølge et massivt flertal af økonomer vil blive en konsekvens af hans økonomiske ideer, allerede om et års tid?
Det er de løfter, Donald Trump er valgt på. Det er de løfter, der skal give amerikanerne håb – og gøre Amerika stærkt igen, som han siger.
Hvordan og hvor meget, der bliver gennemført, er selvfølgelig en anden sag - og afhængig af, hvem han udnævner til diverse poster i sin administration. Og det vil afhænge af, hvordan han kan arbejde sammen med sit parti.
For ganske vist skylder partiet ham mere eller mindre sejren. Men kløfterne i Det Republikanske Parti er dybe – både de politiske og de personlige. Og der er ikke enighed og broderlige følelser mellem Trump og det parti, der skal vedtage Trumps love i Kongressen.
Clinton for retten
Og hvad sker der, når han trækker Hillary Clinton for afhøringer i Kongres og retsvæsen for at få hende smidt i fængsel? Demokraternes muligheder for at bremse ham er stærkt begrænsede.
For Det Demokratiske Parti ligger som vraggods i strandkanten. Nu skal partiet gennem et ligsyn. Nogen skal finde årsagen til nederlaget og lægge en plan for en genopstandelse. De kommer til at analysere, hvad det var, senator Bernie Sanders kunne og stod for, der begejstrede hans demokratiske tilhængere. Demokraterne vil rykke til venstre i det politiske billede - væk fra den kurs mod centrum, som Bill Clinton førte partiet ind på.
Barack Obama - der blev valgt på håb og forandring for otte år siden - kommer til at se meget af det, han har gennemført, blive afviklet.
Demokraternes håb om at vinde flertal i Senatet forsvandt i Trumps sejr. Og Repræsentanternes Hus er fortsat republikansk.
Og så er der Hillary Rodham Clinton: Kvinden og politikeren, der for årtier siden satte sig det mål som ung jurist - i en verden, hvor den slags ikke var specielt velkomne - at gøre en forskel, at blive en inspiration, at sprænge glasloftet. At blive USA’s første kvindelige præsident.
- Hun fortsatte lige meget hvor ond han blev, kæmpede for vores børn, som hun har gjort det hele sin karriere, sagde popstjernen Lady Gaga mandag aften i North Carolina.
Tvivl om karakter
Og der er næppe nogen, der har villet embedet så meget og så intenst som Hillary Clinton - og har haft så meget at kæmpe mod. Men kæmpede - det gjorde hun!
Hun var ganske vist ved at snuble i angrebet fra venstre allerede i primærvalgkampen - fra Bernie Sanders og hans tilhængere. De angreb hendes foredrag på Wall Street, millioner i indtægt, talte til de unge om gratis universiteter, lønnet barselsorlov, flere børneinstitutioner.
Sanders talte til en demokratisk venstrefløj, der ikke lod sig kue af Clintons valgmaskine.
Der var tvivlen om hendes karakter – ikke om hendes dygtighed – der dukkede op igen og igen i kølvandet på e-mail-problemer, porøse grænser mellem Clinton-klanens privatøkonomi og klanens fond, Clinton-Foundation – og Obama måtte på overarbejde for at hjælpe hende og sit eget eftermæle.
Og så var der hendes bagage og dæmoner fra årtier i den politisk boksering. Hun har tilhængere, der vil gå i døden for hende som loyale Huma Abedin, som var ved at koste hende valget med sine mails på eks-gemalens laptop. Hun har fjender, der vil knuse hende for enhver pris. Fordi de har oplevet hende som en trussel. De har set hendes ambitioner, der krydser grænser.
Mødte sine dæmoner
Der er dæmonerne, bygget op gennem mange år – som "den store højreorienterede sammensværgelse", paranoiaen, medierne, der vil hende det ondt.
I år mødte hun sine dæmoner – Donald Trumps delegerede på det republikanske konvent, der råbte "lock her up! lock her up!" Hun har været "crooked Hillary" i måneder. "Den mest korrupte og kriminelle person", der nogensinde har søgt Det Hvide Hus, siger Donald Trump - og så tabte hun.
Og med Hillary Clinton tabte demokraterne og med demokraterne dem, der vil en demokratisk, progressiv dagsorden og dem, der ser staten være med til at udligne de voksende uligheder i det amerikanske samfund. De amerikanere, der ikke ser fortiden som den ideelle fremtid - først og fremmest de sorte, latinoer, kvinder, der vil have ret til at bestemme over deres egen krop og bøsser og lesbiske.
Donald Trump bliver præsident for et splittet Amerika. Han vil blive målt som præsident på, om det lykkes ham at blive alle amerikaneres præsident. Han lagde på valgaftenen ud med forsonende ord, også til Hillary Clinton.
Men som valgkampen viste - har ord været billige.