Opdateret 15/11: I en tidligere version af artiklen betegnede en faktaboks Israels besættelse af Vestbredden som "ulovlig". Spørgsmålet er omstridt. Derfor var formuleringen for kategorisk og er blevet ændret. Læs mere under Fejl og fakta.
Verdens øjne er stift rettet mod Gaza og det sydlige Israel i disse dage, hvor Hamas og det israelske militær udkæmper en blodig krig, der allerede har kostet tusinder af menneskeliv.
Og i grænselandet mellem det nordlige Israel og det sydlige Libanon har der de seneste uger været flere træfninger, der har kostet liv på begge sider og frygt for, at Hizbollah-militsen vil kaste sig ind i konflikten på Hamas’ side.
Men volden er også taget til på den besatte Vestbred midt imellem de fronter, hvor utallige israelske kampvogne og tropper er opmarcheret.
I sidste uge kunne FN’s humanitære kontor fortælle, at ugen efter Hamas’ omfattende terrorangreb i det sydlige Israel havde været den blodigste på den besatte Vestbred, siden man begyndte at føre tilsyn med det i 2005.
Dengang lød meldingen, at 75 palæstinensere var blevet dræbt af israelske soldater eller bosættere i løbet af blot en uge. Samtidig var antallet af daglige episoder med vold begået af jødiske bosættere steget fra tre til otte daglige tilfælde i gennemsnit, beretter BBC.
Siden er tallet steget til over 100 dræbte palæstinensere, mens flere end 1.000 meldes anholdt på Vestbredden.
Forværring af allerede blodig konflikt
Siden foråret 2022 har volden mellem israelere og palæstinensere på Vestbredden været stigende.
I juli kulminerede volden i første omgang, da israelske styrker foretog den største militæroperation på Vestbredden i 20 år, da man angreb en palæstinensisk flygtningelejr i Jenin i den nordlige del af Vestbredden.
Dengang var status, at over 130 palæstinensere var blevet dræbt på Vestbredden i 2023, mens palæstinensiske angreb havde dræbt 24 israelere.
Men siden Hamas' terrorangreb i det sydlige Israel for knap tre uger siden har volden nået nye højder.
Det palæstinensiske selvstyres nyhedsbureau, Wafa, berettede i går, at 110 palæstinensere er blevet dræbt på Vestbredden de seneste tre uger, mens 1.900 personer meldes såret.
En israelsk soldat meldes også dræbt, beretter nyhedsbureauet Reuters.
De fleste palæstinensere er blevet dræbt af israelske sikkerhedsstyrker, men adskillige er også blevet dræbt af israelske bosættere.
Så sent som i går blev fire palæstinensere ifølge Wafa dræbt af israelske sikkerhedsstyrker under razziaer på Vestbredden i de tidligere morgentimer. Hamas og Islamisk Jihad, der begge er på EU's terrorliste, har identificeret to af dem som værende blandt deres medlemmer.
Ifølge det israelske militær har man anholdt 1.030 eftersøgte palæstinensere på Vestbredden de seneste tre uger – herunder 670 som skulle have forbindelser til Hamas.
Derudover har blandt andet tv-stationen Al Jazeera tidligere berettet, at omkring 4.000 landarbejdere fra Gaza, der tidligere har arbejdet i Israel, tilbageholdes på israelske militærbaser.
DR kan ikke be- eller afkræfte oplysningerne.
Frygt for at blive anholdt
Søren Bendixen, DR's udsendte korrespondent, har tilbragt de seneste dage på Vestbredden.
Her har han blandt andet mødt aktivister, som advarer om, at palæstinensere bliver fordrevet fra deres hjem, mens verdens øjne er rettet mod Gaza, såvel som israelskebosættere, der glæder sig over udviklingen.
Han tilbragte dagen i går i Jerusalem, hvor han talte med flere palæstinensiske indbyggere om den seneste tids udvikling. Her oplevede han stor imødekommenhed, men stort set ingen appetit på at tale offentligt om situationen, siger han.
- Jeg er blevet budt på kage og kaffe, men jeg er blevet budt på meget lidt tale om, hvad folk egentlig mener om konflikten, for folk er rasende nervøse for at blive anholdt af israelsk politi, for det har de set rigtig mange blive de seneste par uger, fortæller Søren Bendixen.
- Men der er absolut ingen tvivl om, hvor sympatien ligger i den her konflikt. Der er bare meget få, der tør sige det, fordi israelerne sidder benhårdt på al sikkerheden i Jerusalem, siger Søren Bendixen.
Han peger på, at det israelske sikkerhedsopbud er enormt på Vestbredden - og har været det længe - selv om området officielt er en del af det palæstinensiske selvstyre.
- Det er et enormt sikkerhedsopbud - især omkring bosættelserne, siger korrespondenten, som fortæller, at tusinder af israelske soldater er udstationeret i området, hvor der er opsat utallige checkpoints.
- Det var der også før den 7. oktober, og ifølge mange analytikere, så er det måske en af årsagerne til, at det lykkedes Hamas at gennemføre noget så voldsomt, som hvad de gjorde. Simpelthen fordi man fra israelsk side var meget optaget af, hvad der foregik på Vestbredden.
'Man skal ikke tage fejl af, at spændingerne stiger'
FN advarede i sidste uge om, at der er en reel risiko for, at den besatte Vestbred "kommer ud at kontrol", beretter BBC.
Israelerne har dog den klare fordel på Vestbredden, at de er meget talstærkt til stede, siger Søren Bendixen.
- Og det vil sige, at med det enorme sikkerhedsapparat, de har sat op, vil de formentlig være i stand til at håndtere relativt meget.
- Men man skal ikke tage fejl af, at spændingerne stiger, siger korrespondenten.
- Og det gør de hele tiden, fordi der er tusindvis af palæstinensere, der oplever at blive chikaneret, de oplever restriktioner, og de ser med gru på, hvad der sker inde i Gaza og har stor frustration over, at Israel får lov til at gennemføre, hvad de gør i Gaza, uden at nogen griber ind, siger han.
- Det er en kæmpestor frustration for dem. Dem, jeg har talt med, tør ikke sige det direkte, men når kameraet er slukket, så er de meget direkte i forhold til, hvem de støtter, siger Søren Bendixen.
- Da vi var på optagelser, havde vi nogle unge teenagere, der kom op bag os og fortalte, at de var "børn af Hamas", og det tror jeg er meget rammende for mange af dem, vi møder.