En konfrontation mellem en gruppe palæstinensere og israelske bosættere endte i fredags fatalt, da en 19-årig palæstinenser blev dræbt af skud nær Ramallah på den besatte Vestbred.
Siden har israelsk politi anholdt to bosættere for drabet på den palæstinensiske teenager.
Den unge palæstinensers død er langt fra et enkeltstående tilfælde, og de seneste måneder har budt på en alvorlig stigning i volden mellem israelere og palæstinensere på Vestbredden.
Men reaktionen på drabet har været ganske anderledes.
Det er nemlig blevet stemplet som terror og har for alvor sat gang i en diskussion om bosætteres vold på Vestbredden.
Sjælden brug af ordet terror
Der er modstridende forklaringer på, hvad der præcis skete under den fatale konfrontation i fredags. Ifølge de israelske myndigheder opstod der sammenstød, efter israelske bosættere havde sat deres kvæg ud for at græsse på palæstinensisk-ejet land.
Omvendt siger Wafa, det palæstinensiske selvstyres officielle nyhedsbureau, at sammenstødet opstod, efter bosættere angreb en palæstinensisk landsby, og beboere gik ud for at konfrontere dem.
Ifølge de to israeleres advokater skød en af bosætterne den 19-årige palæstinenser i selvforsvar, da de blev angrebet af en stor gruppe stenkastende palæstinensere, beretter Reuters.
Men lørdag tog det amerikanske udenrigsministerium afstand til drabet, som man omtalte som et "terrorangreb begået af ekstremistiske bosættere".
Det er, beretter Reuters, første gang, at de amerikanske myndigheder har betegnet voldshandlinger begået af bosættere som terror.
Og amerikanerne er ikke ene om at tage terrorbetegnelsen i brug.
I mandags sagde det israelske militærs øverste talsmand, Daniel Hagari, nemlig, at der i forbindelse med voksende palæstinensisk terror mod israelere de seneste måneder også har været en stigning i israelske "nationalistiske forbrydelser og nationalistisk terror" mod palæstinensere.
- Det er terror, der er ikke nogen anden måde at beskrive det, sagde han ifølge Times of Israel.
Beskyldes for at avle mere vold
I lørdags blev en israelsk gadebetjent dræbt af en militant palæstinenser i Tel Aviv, i hvad der menes at være en hævnaktion.
Også dette har amerikanerne betegnet som et terrorangreb.
De seneste måneder har budt på en markant stigning i vold begået af bosættere, og i sidste uge kunne FN berette, at der de seneste seks måneder har været næsten 600 angreb på palæstinensere og deres ejendom begået af bosættere.
De seneste måneder har også været en særligt blodig tid på den israelsk besatte Vestbred, hvor volden mellem israelere og palæstinensere er på det højeste niveau i næsten to årtier, beretter nyhedsbureat AP.
Og ifølge den militære talsmand, så er der ingen tvivl om, at vold mod palæstinensere begået af bosættere på Vestbredden er med til at fremprovokere flere palæstinensiske terrorhandlinger.
- De nationalistiske forbrydelser og den nationalistiske terror skubber civile i det palæstinensiske selvstyreområde, der ikke er involveret i terror, til terror, lød det i mandags fra toptalsmanden.
- Dette fænomen skal adresseres. Så snart dette fænomen undgås, vil der være mindre terror generelt, sagde han.
Og det er noget, der vækker stærke følelser i Israel, fortæller Nanna Muus Steffensen, mellemøstkorrespondent hos DR.
- Der er kommet kraftige reaktioner, og der er virkelig kommet en debat i Israel om de israelske bosættere efter det her angreb, siger korrespondenten.
Hun peger på, at talsmanden ikke står alene.
Efter lørdagens angreb er det nemlig kommet frem, at chefen for den israelske Shin Bet-sikkerhedstjeneste, har advaret premierminister Benjamin Netanyahu om, at et stigende antal angreb begået af israelske bosættere på den besatte Vestbred er en drivende kraft i forhold til palæstinensiske terrorangreb, fortæller Nanna Muus Steffensen.
Minister: Giv bosætteren en medalje
Det er dog langt fra alle i Israel, der er enige i udmeldingerne.
- Det har skabt enorm kritik og debat hen over weekenden, hvor vi ligefrem har set ministre kritisere sikkerhedsstyrkerne i kraftige vendinger, siger Nanna Muus Steffensen.
Hun peger på, at Israels kontroversielle sikkerhedsminister, Itamar Ben-Gvir, i weekenden sagde, at bosætteren, som mistænkes for fredagens drab, fortjener hæder.
- Min politik er klar. Enhver der forsvarer sig mod stenkast, bør modtage en hædersmedalje, udtalte han i en erklæring.
Ben-Gvir har selv trukket sin pistol flere gange under konfrontationer med palæstinensere. Herunder i oktober 2022, da palæstinensere kastede sten mod ham under en rundvisning i et arabisk nabolag i Østjerusalem. Ifølge Ben-Gvir følte han sig truet på livet.
I videoen trækker politikeren sin pistol, men gør ikke brug af den. "Hvis de kaster med sten, så skyd dem", siger han flere gange til politiet:
Andre regeringsmedlemmer har beskyldt sikkerhedsstyrkerne for ikke længere at kende forskel på, hvem der er fjenden, og hvem der skal beskyttes, siger Nanna Muus Steffensen.
- Det har virkelig fået frem, at der er nogle interne stridigheder - ikke kun mellem sikkerhedsmyndighederne og nogle ministre, men også internt i regeringen, siger korrespondenten.
Hun peger på, at den israelske forsvarsminister også har været på banen og har bedt de kritiske ministre om at tage deres kritik af sikkerhedsstyrkerne med ham.
- Det er nogle sammenstød, der virkelig er kommet ud i det åbne, siger Nanna Muus Steffensen.
Den nuværende israelske regering kom på plads i slutningen af december, da det lykkedes Benjamin Netanyahu at danne regering med støtte fra en række partier fra Israels yderste højrefløj.
Regeringen, som er blevet kaldt den mest højreorienterede i Israels historie, består blandt andet af flere bosætterpartier og har mødt international kritik en række gange de seneste måneder.
Herunder efter den israelske finansminister, Bezalel Smotrich, i marts sagde, at Israel bør udslette den palæstinensiske landsby Hawara.