Den amerikanske præsident, Donald Trump, har længe tordnet mod de Nato-medlemslande – heriblandt Danmark – som ikke bruger tilstrækkeligt med penge på deres forsvar.
Men med det nye forsvarsforlig, som regeringen landede i går, vil Danmark for første gang siden afslutningen på den kolde krig øge sine forsvarsbevillinger.
Og det er højst sandsynligt noget, som udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) vil nævne, når han senere i dag skal mødes med sin amerikanske udenrigsministerkollega, Rex Tillerson.
- Med det nye forsvarsforlig i mappen kan Anders Samuelsen fortælle Donald Trump, at Danmark har lyttet til ham, fortæller DR’s USA-korrespondent, Steffen Kretz.
Russisk trussel i fokus
Det er blandt andet truslen fra Rusland, der er skyld i, at partierne frem mod 2023 vil bruge 12,8 milliarder kroner ekstra på forsvaret.
- Når man kigger rundt i vores del af verden, er der en række udfordringer. Både Sverige og Finland øger forsvarsbevillingerne, så der er en samlet vurdering af, at vi er sakket lidt bagud i vores region, lød det i går fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).
Og den pointe vil Anders Samuelsen nok også nævne under dagens møde, vurderer Steffen Kretz.
- Danmark, der er en nær allieret af USA, føler en politisk kulde af sibirisk karakter blæse ind over regionen. Det vil vi gerne minde amerikanerne om og samtidig sikre os, at de tager den trussel lige så alvorlig, siger DR’s USA-korrespondent
Fortsat langt fra Nato-krav
I dag bruger Danmark 1,17 procent af bruttonationalproduktet på forsvaret. Med det nye forsvarsforlig stiger det til 1,3 procent, hvilket dog fortsat er et stykke fra Natos samlede målsætning om at landene skal bruge mindst 2,0 procent på forsvaret.
Ifølge den seneste Nato-opgørelse er det blot fem ud af Nato’s 28 medlemslande, heriblandt USA, der lever op til det. Men spørger man den danske regering, er det nye forsvarsbudget tilstrækkeligt.
- Vi mener, at vi har leveret en væsentlig del af den forpligtigelse, vi har, sagde Claus Hjort Frederiksen i går.
Og selvom Danmark ikke lever op til Nato-kravet, så vurderer Philip Christian Ulrich, der er udenrigsredaktør på netmediet Kongressen.com, at udenrigsministeren godt kan sælge forliget som en sejr for amerikanerne.
- Nato-landene har i mange år ignoreret amerikanernes ønske om, at de skulle øge forsvarsbudgetterne. Men nu er landene -heriblandt Danmark - begyndt at tage det seriøst, og det er det, Donald Trump gerne vil høre, siger han og fortsætter:
- Samtidig lever Danmark nu op til Natos krav om at bruge mindst 20 procent af forsvarsbudgettet på investeringer. Det er en god nyhed for amerikanerne, da vi skal ud at købe nye systemer, som kan være amerikansk producerede. Det kan kaste nogle arbejdspladser af sig i USA, siger Philip Christian Ulrich.
Nær allieret af Danmark
Anders Samuelsen og Rex Tillerson har mødt hinanden ved flere forskellige lejligheder. Men det er første gang, at de to udenrigsministre skal mødes under fire øjne.
Mødet er et høflighedsvisit, og det er det overordnede forhold mellem Danmark og USA, der er på dagsordenen.
Udover forsvarsbudgettet vil de to ministre højst sandsynligt også tale om de konflikter rundt om i verden, hvor både USA og Danmark er indblandet, siger Steffen Kretz.
Det drejer sig blandt andet om krigene i Syrien og Afghanistan samt kampen mod terror.
- Danmark har praktisk talt haft soldater alle de steder, hvor USA i de seneste 10-15 år har udkæmpet krige. Derfor ser man også Danmark som en nær og loyal allieret i Washington D.C., og man lytter til os. Der er slet ingen tvivl om, at Danmark virkelig bliver værdsat her, fortæller Steffen Kretz.
Strid med Trump
Men selvom Rex Tillerson lytter til Danmark, er det dog ikke sikkert, at de danske pointer når videre til præsident Donald Trump.
Normalt vil udenrigsministerens politik være en direkte forlængelse af præsidentens. Men sådan er det ikke nødvendigvis med denne administration, siger DR’s USA-korrespondent.
- Mit bud er, at Donald Trump ikke har lyttet ret meget til Rex Tillerson i de seneste måneder. Der har været kurrer på tråden mellem de to – ikke mindst efter at udenrigsministeren for nogle måneder siden blev beskyldt for at kalde præsidenten for ’en idiot’ foran sine medarbejdere. Noget som præsidenten ikke brød sig om at høre, siger Steffen Kretz og fortsætter:
- Det har forlydt i den amerikanske presse, at udenrigsministeren var på vej ud, fordi de også ser meget forskelligt på, hvordan verdens store problemer skal løses. Heriblandt konflikten med Nordkorea, hvor Rex Tillerson mener, at der kan findes en diplomatisk løsning.