For første gang siden afslutningen på den kolde krig afsættes der flere penge til det danske forsvar.
Det står klart, efter at regeringspartierne sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale i dag har præsenteret et nyt forsvarsudspil.
Helt præcist sættes der 12,8 milliarder kroner af til Forsvaret over de næste seks år. Og det er en betydelig investering, der vil styrke forsvarets formåen, siger Mikkel Vedby Rasmussen, leder ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og forsker i forsvarspolitik.
- Når det her forlig er slut, er det et meget kampkraftigt dansk forsvar, der vil stå tilbage, siger han.
Det kræver en omfattende omlægning af det danske forsvar, der ifølge Mikkel Vedby Rasmussen ikke er set lignende siden 2003.
Dengang forsøgte man at finde svar på, hvad man skulle stille op over for den globale terrorisme – i dag relaterer spørgsmålet sig i højere grad til Rusland og truslen fra øst.
- Det gør selvfølgelig en stor forskel, om man skal kæmpe mod en Talibankriger eller stå over for en russisk soldat. Og selvom der ikke er nogen, der planlægger at gå i krig med Rusland, så kræver det altså en større styrke, der kan gøre sig gældende på den moderne slagmark, hvis man skal kunne afskrække russerne, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
- Derfor ser vi den her ret så store forøgelse af forsvarsbudgettet for første gang i lang tid.
En reel betydning
Som en del af forsvarsforliget oprettes der en brigade på 4.000 mand, antallet af specialstyrkepatruljer øges med 50 procent, og Forsvarets fregatter udstyres med luftforsvarsmissiler.
- Det er en væsentlig opgradering af Forsvarets evne og materielmuligheder til en eventuel krig, sagde forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i forbindelse med præsentationen af forsvarsforliget i formiddags.
Mikkel Vedby Rasmussen understreger dog, at der stadig er et godt stykke vej til at nå den styrke, det danske forsvar havde under den kolde krig.
Men på trods af det – og selvom Danmark med globale briller er et lille land i forsvarssammenhænge, så vil kapitalindsprøjtningen rent faktisk gøre en forskel, mener han.
- Omkring Østersøen er vi en betydelig spiller, både i kraft af vores placering, men også fordi vi er en vigtig brik i Natos strategi i området. Derfor gør det en forskel, at vi investerer mere i vores søværn, og at vores hærenheder i højere grad kan sendes på afskrækkelsesmissioner i Baltikum.
Baltikum eller Mellemøsten
Oprustningen er ifølge Mikkel Vedby Rasmussen en konsekvens af, at truslen fra Rusland fylder langt mere i dag end tidligere. Det samme har politikere på stribe givet udtryk for - senest i forbindelse med dagens præsentation af forsvarsforliget.
- Mange af de sikkerhedspolitiske udfordringer befinder sig pludselig i vores nærområde, og derfor vil forsvaret have opgaver hjemme, som de ikke har haft før, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Men det betyder dog ikke, at truslerne fra eksempelvis Libyen, Afghanistan og Syrien, som forsvaret de seneste år har været fokuseret på, er forsvundet.
Derfor bliver den helt store udfordring for Forsvaret såvel som politikerne at prioritere og balancere ressourcerne fremadrettet, mener han.
- Hvad er vigtigst: At man sender en styrke til afskrækkelse i Baltikum eller til et sted i Mellemøsten?, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Ifølge Finansministeriet vil forsvarsforliget betyde, at Danmark bruger 1,3 procent af BNP på Forsvaret. Det er et stykke fra Natos samlede målsætning om 2,0 procent i 2024.