I teltet sidder Mayada Doumarani i skrædderstilling og finder sit venstre bryst frem under den sorte kjortel. Hun skubber syv måneder gamle Mariyam i den lyserødstribede bluse hen mod en slurk mælk.
- Ingen ved i realiteten, hvem hun er. Hun eksisterer kun lige her, siger Mayada Doumarani.
På trods af krig og flugt, bliver kvinder ved med at føde børn i mudrede flygtningeleje - livet sker af sig selv.
Id-kort er dyrt
Men titusindvis af nyfødte flygtningebørn i Libanon - såvel som i Syrien - eksisterer kun i deres mødres favn eller drønende afsted på en skæv trehjulet mellem teltduge. Ingen steder er de registreret som værende født, i live med det navn, deres forældre har givet dem.
Der findes i sagens natur ingen præcise statistikker over, hvor mange børn det drejer sig om. Men ifølge det libanesiske socialministerium ved man, at der er mere end 70.000 nyfødte syriske børn i landet - det reelle antal er højest sandsynligt langt højere. En stor procentdel af børnene - man antager mere end halvdelen - har intet id.
- Jeg vil virkelig gerne, at Mariyam får et id-kort, men det er meget besværligt og også dyrt, fortæller Mayada Doumarani, der har hørt, at det koster 400 dollar. Penge hun ikke har.
- Der er ingen forældre i lejren her, hvis nyfødte får id. Vi taler om det ofte, men ingen har jo råd, og der er mange forhindringer, siger hun.
Forældre mangler dokumenter
Og hun har ret. Udfordringerne er til at få øje på.
Når syriske forældre i Libanon skal registrere deres børn og få udstedt et syrisk id-kort - landet udsteder ikke libanesisk id - skal forældrene for det første have deres egne papirer i orden.
Mange er ikke registrerede som flygtninge, de har mistet deres syriske id-kort, eller de har ikke den påkrævede officielle dokumentation på, at de er gift. Hvis forældrene mangler nogle dokumenter, kan de ikke registrere deres børn.
Stort bureaukrati
Hvis de til gengæld har dokumenterne i orden, skal de gå gennem en proces med fem led, der blandt andet indebærer et certifikat fra et hospital, det lokale borgmesterkontor og indenrigsministeriet samt et besøg hos den syriske ambassade i Libanon, hvor mange syrere ikke tør at tage hen.
- De fleste har en frygt for at besøge ambassaden, hvilket gør det meget besværligt forklarer talskvinden for den libanesiske socialminister, Hala al Helou, der fortsætter:
- Men der er mange andre problemer. Reelt burde registeringen koste tre dollar, men flere steder i landet bliver systemet udnyttet, og priserne presset i vejret. Det forsøger vi at gøre op med, såvel som der er mange kampagner, der skal informere flygtningene om vigtigheden af, at de registrerer deres nyfødte. Mange ved ikke, hvor essentielt det er.
Ender som statsløse
Ofte bor flygtningene langt fra Beirut, så alene transporten kan være for dyr. Ifølge reglerne kræver myndighederne, at de første tre led i registreringen skal være sket senest et år efter barnets fødsel.
- Når det ikke sker, risikerer vi at ende med en stor generation af krigsbørn, der lever som statsløse uden rettigheder, hvilket øger risikoen for kriminalitet, radikalisering og udnyttelse, siger Hala al Helou, men afviser ideen om, at børnene i stedet kunne få et libanesisk id.
- Libanon kan ikke blive ved med at absorbere alle disse mennesker.
Konsekvenserne for de syriske ikke-eksisterende børn er altså ganske tydelige. Også for Mayada Doumarani.
Hvis Mariyam på 7 måneder ikke får et id-kort, kan hun ikke gå i skole eller få behandling på hospitalet. Og hvis der opstår en mulighed for at familien kan vende tilbage til deres hjemegn i Damaskus’ yderområder, kan Mariyam ikke krydse grænsen lovligt - og hun vil heller ikke eksistere i Syrien.
- Hun har ingen rettigheder, for hun er jo i princippet ikke født. Men hvad skal jeg stille op, spørger Madaya Doumarani.