Man hører allermest om FN's Sikkerhedsråd, når de ikke kan nå til enighed.
Senest har konflikten i Syrien endnu en gang skabt splittelse i rådet, hvor to resolutionsforslag, der begge omhandler undersøgelsen af et formodet giftangreb i den syriske by Douma, er blevet nedstemt.
Det ene forslag, som blev fremsat af USA, blev skrottet, efter at Rusland havde nedlagt veto.
Men faktisk er medlemmerne af Rådet oftere enige, end de er uenige. Det fortæller Ellen Margrethe Løj, der er tidligere ambassadør for Danmark i FN.
- Sikkerhedsrådet er sat til at varetage fred i verden, og i langt de fleste sager er rådet enige om at gribe ind og sende fredsbevarende missioner. Der er for eksempel lige blevet lukket en fredsbevarende mission i Liberia efter 15 år. Og i alle årene har Sikkerhedsrådet været enige om, hvordan FN skulle takle situationen efter en alvorlig borgerkrig, fortæller hun.
Her kan du bliver klogere på det arbejde, som FN's Sikkerhedsråd udfører.
Fred efter krigen
FN's Sikkerhedsråd er, som Ellen Margrethe Løj fortæller det, sat i verden for at bevare freden.
Rådet er den gren af de Forenede Nationer, der er ansvarlig for opretholdelsen af international fred og orden, og ligesom resten af FN blev det oprettet i 1945 lige efter Anden Verdenskrig.
Rådet beskæftiger sig udelukkede med spørgsmål om sikkerhed og fred og kan blandt andet indlede forhandlinger med stridende parter i en konflikt, det kan opfordre til våbenhvile, iværksætte økonomiske sanktioner eller udsende FN-styrker til af foregribe eller forhindre uroligheder.
Samtlige 193 medlemmer af FN har forpligtet sig til at efterleve Sikkerhedsrådets beslutninger.
Sikkerhedsrådets arbejdsopgaver:
- •
At undersøge enhver stridighed eller situation som kan føre til en international konflikt
- •
At opstille principper for løsning af en given international konflikt
- •
At foreslå foranstaltninger mod enhver trussel mod international fred og sikkerhed eller aggressiv handling
- •
At komme med anbefalinger til generalforsamlingen i forbindelse med valg af generalsekretær
- •
Kilde: FN
De midlertidige og de permanente
Sikkerhedsrådet har fem permanente medlemmer: USA, Frankrig, Kina, Rusland og Storbritannien.
Derudover har Rådet 10 medlemmer, som sidder i en periode på to år. Ved valget af de midlertidige medlemmer bliver der taget hensyn til ”en ligelig grafisk repræsentation”, sådan at hele verden så vidt muligt er repræsenteret.
Den seneste gang, Danmark havde en plads i Rådet, var i 2005 og 2006.
Valget af de fem permanente lande er baseret på den magtbalance, der opstod i verden i kølvandet på Anden Verdenskrig. Groft sagt kan man betragte de fem permanente medlemmer som vinderne af krigen.
De fem permanente medlemmer har alle vetoret og kan altså helt lukke ned for resolutioner, selvom de andre medlemslande stemmer for.
Syrien skaber særlig uenighed
Selvom veto-retten ikke bliver brugt særligt flittigt nu om dage, så har Rusland benyttet sig af den flere gange i forbindelse med konflikten i Syrien, fortæller Ellen Margrethe Løj.
- I de senere år er fem permanente medlemmer gået over til kun at bruge vetoretten, når det virkelig har betydning for deres egen sikkerhed og fred.
- Så den bruges ikke særlig ofte, men den bruges – og Syrien er et af de tilfælde, fordi Rusland på den ene side og USA på den anden side simpelthen ikke kan blive enige.
Syrien er et af de emner i de senere år, hvor Sikkerhedsrådet har været mest splittet, og derfor kan hverken FN eller Sikkerhedsrådet gøre noget, når medlemslandene ikke vil samarbejde.
Pludseligt og med kort varsel
Til forskel fra FN’s Generalforsamling holder Sikkerhedsrådet ikke regelmæssige møder.
Til gengæld kan de siddende medlemmer pludseligt blive indkaldt til møde med kort varsel, hvis behovet opstår.
Alle lande kan gøre Sikkerhedsrådet opmærksomme på en konflikt eller trussel om sikkerheden – ligesom også FN’s generalsekretær har denne mulighed.
Det er muligt for de 15 medlemslande at fremsætte resolutioner for at løse de konflikter og trusler, der opstår rundt omkring i verden.
Det er kun en del af forhandlingerne om eventuelle resolutioner, der foregår for rullende kameraer. Resten finder sted bag lukkede døre under det, der kaldes konsultationer.
- Det er ikke sikkert, at de når til enighed, men diskussionerne fortsætter, bare ikke foran kameraerne, fortæller Ellen Margrethe Løj.
Hvis en resolution skal gennemføres, skal ni ud af de 15 lande stemme ja – men stemmer et af de permanente medlemslande nej kaldes det et veto – og resolutionsforslaget bliver ikke vedtaget.