Senere i dag ventes USA at præsentere FN's Sikkerhedsråd for et forslag om en undersøgelse af ansvaret for brugen af kemiske våben i Syrien.
Initiativet kommer efter et formodet angreb lørdag med kemiske våben i den syriske by Douma, hvor syriske oppositionsaktivister siger, at 40 personer blev dræbt.
Det formodede angreb i Douma skete næsten på årsdagen for et andet stort angreb med kemiske våben i Syrien.
4. april 2017 blev den oprørskontrollerede by Khan Sheikhoun i Idlib-provinsen angrebet med nervegassen sarin. Mindst 74 personer blev dræbt.
Se TV-Avisens indslag om angrebet 5. april 2017. Advarsel om voldsomme billeder:
To dage senere beordrede USA's præsident, Donald Trump, et missilangreb mod Shayrat-luftbasen nær Homs som svar på Syriens brug af kemiske våben. Netop nu overvejer præsidenten efter eget udsagn at gøre noget lignende som svar på det formodede angreb i Douma.
I det hele taget er lighederne mellem de to episoder så påfaldende, at det kan være værd at repetere Khan Sheikhoun-angrebets efterspil, da det kan give en ide om, hvad der vil ske efter angrebet i Douma.
Angrebet, der ikke kunne ske
Angrebet i Khan Sheikhoun vakte international bestyrtelse på grund af de voldsomme billeder af ofrene.
Men reaktionen blev forstærket af, at bomberne i Khan Sheikhoun faldt på et tidspunkt, hvor Syrien skulle forestille at have afleveret landets lagre af kemiske våben.
Det syriske regime gik i 2013 med til at aflevere våbene for at undgå en militær intervention fra USA efter et storstilet angreb med sarin i Damaskus-forstaden Ghouta, hvor mindst 281 - men formentlig mange flere - blev dræbt.
Syrien er blevet anklaget for at bruge kemiske våben flere gange efter destruktionen. Men angrebet i Khan Sheikhoun var det største i rækken, og vestlige lande med USA i spidsen kastede med det samme en kraftig mistanke på præsident Assad.
FN's Sikkerhedsråd blev hasteindkaldt den næste dag og flere resolutioner var i spil, men Rusland blokerede for blandt andet USA's forsøg på at fordømme og undersøge angrebet.
Mødet endte uden nogen beslutning, og dagen efter sendte USA's nye præsident, Donald Trump, 59 krydsermissiler afsted mod Shayrat-luftbasen.
Efterforskere i aktion
Efterforskere fra Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) befandt sig allerede i Syrien, da de grufulde billeder fra Khan Sheikhoun ramte alverdens forsider.
OPCW havde - og har stadig - mandat til en "Fact-Finding Mission" i Syrien. Aftalen med de syriske myndigheder indebærer, at OPCW kan indsamle beviser for at fastslå om et kemisk angreb har fundet sted, men efterforskerne må ikke pege på, hvem der i givet fald har udført det.
Men i modsætning til i dag fandtes der i 2017 et organ i Syrien, som havde mandat til tildele ansvar for angreb med kemiske våben. Organet var etableret via en resolution i FN's Sikkerhedsråd og hed "Joint Investigative Mechanism" (JIM) og var et samarbejde mellem FN og OPCW.
Så snart faktafinderne fra OPCW havde konkluderet, at der blev anvendt sarin ved angrebet i Khan Sheikhoun, tog JIM-efterforskerne over, og i oktober kom en rapport, der uden forbehold sagde, at det syriske regime stod bag angrebet.
Veto fra Rusland
Men selvom JIM kunne påvise, at sarinen, som blev brugt i Khan Sheikhoun, var fremstillet efter en opskrift, som kun den syriske regering bruger, afviste regimet alt.
Det syriske udenrigsministerium kaldte rapporten for "en forfalskning af sandheden", mens Rusland beskyldte JIM for at være i lommen på USA.
Da JIM's mandat skulle fornys kort tid efter - i november 2017 - nedlagde russerne veto, og dermed findes der aktuelt ingen organer på jorden i Syrien, som har bemyndigelse til pege på ansvarlige, når det gælder angreb med kemiske våben.
Efter lørdagens angreb i Douma har USA lavet et forslag til en FN-resolution om at skabe et nyt organ, men Rusland har allerede tilkendegivet, at forslaget indeholder "uacceptable elementer", skriver nyhedsbureauet AP.
Ruslands FN-ambassadør har i stedet luftet muligheden for at genfremsætte sit eget forslag, som USA og andre vestlige lande skød ned i januar i år.