Migranter fra især Afrika, som forsøger at komme til Europa via Middelhavet, trækker endnu engang overskrifter og skaber splid i EU.
Den konkrete anledning er Italiens beslutning om at afvise et skib med 629 migranter, der havde kurs mod Sicilien.
Her er et overblik over sagen og den aktuelle situation for migranter på Middelhavet:
Hvorfor blev skibet afvist?
Skibet Aquarius blev afvist af både Malta og Italien, da det forsøgte at komme i land med 629 migranter, der var blevet samlet op fra gummibåde ud for Libyens kyst.
Aquarius bliver bestyret af nødhjælpsorganistationerne SOS Méditerranée og Læger Uden Grænser. De fleste af migranterne på skibet kommer fra lande syd for Sahara-ørkenen.
Italiens nye regering, der består af protestpartiet Femstjernebevægelsen og det stærkt højreorienterede Lega, har lovet at stramme landets udlændingepolitik.
Den nye indenrigsminister Matteo Salvini har specifikt rettet skytset mod de private organisationer, som sejler rundt i Middelhavet for at samle migranter op fra deres ofte overfyldte og alt andet end sødygtige både.
Salvini kalder migrantskibene for en "taxaservice" og beskylder nødhjælpsorganisationer for at samarbejde med menneskesmuglere.
Derfor vil Italiens politik fremover være at afvise de private migrantskibe, der forsøger at komme i havn i Italien, mens migranter, som er reddet af den italienske kystvagt, stadig får lov at komme i land.
Hvor stort er problemet?
De seneste fem år har Italien modtaget 640.000 flygtninge og migranter. Men Italiens nye kurs på området kommer, mens der er sket et markant fald i antallet af migranter, der kommer til Italien.
I perioden 1. januar til 10. juni i år er der kommet 77 procent færre migranter til Italien i forhold til samme periode i 2017, oplyser Den Internationale Organisation for Migration (IOM).
I samme periode har både Spanien og Grækenland modtaget flere migranter via Middelhavet end i 2017 - men det samlede antal er mere end halveret i år:
Forklaringen på det store fald skal findes i Libyen, der tidligere var det helt store udskibningssted for migranter, der ville til Europa.
EU og Italien har afsat over 2 milliarder kroner til at uddanne kystvagter i Libyen, så de kan bremse både migranter og menneskesmuglere.
De libyske kystvagter bliver anklaget for omfattende krænkelser - inklusiv tortur og mord - mod de migranter, som bliver pågrebet. Kystvagterne driver store detentionscentre, hvor personer kan være indespærret i årevis.
Men i forhold til målet om at bremse flygtningestrømmen over Middelhavet er indsatsen unægteligt begyndt at virke.
Hvad betyder det for EU?
Det faldende antal migranter ved EU's sydlige grænser har ikke bragt en løsning på unionens ødelagte asylsystem nærmere.
Længe før Italien fik en regering, der var kritisk over indvandring, har landet klaget over, at de øvrige EU-lande ikke udviser tilstrækkelig solidaritet, når det gælder presset fra flygtninge og migranter.
EU's medlemslande har i tre år forsøgt at blive enige om en mekanisme, der kunne skabe en mere lige fordeling af de migranter, som krydser grænsen til unionen. Men hidtidige forsøg på at lave en fordelingsnøgle er strandet på modstand fra især østeuropæiske lande som Polen og Ungarn, der blankt afviser obligatoriske kvoter.
Det var meningen, at emnet igen skulle være diskuteret på et EU-topmøde i slutningen af juni, men for eksempel Maltas premierminister siger nu åbent, at en aftale "ikke er sandsynlig".
Og Italiens seneste initiativ har ikke hjulpet på stemningen. Landet ligger nu i åben ordkrig med Frankrig, der beskylder italienerne for "kynisme og uansvarlighed" i sagen om migrantskibet Aquarius.