Unge desperate mænd stuvet sammen i usikre gummibåde, børn der vandrede hvileløst på de danske motorveje, familier der kravlede under pigtrådshegn i Ungarn – og en lille dreng, der var druknet og skyllet op på en tyrkisk strand. Det var billeder, der gik verden rundt under flygtningekrisen i 2015, da over en million flygtninge og migranter kom til EU.
Det fik de europæiske politikere til forhandlingsbordet, hvor der blev indgået en aftale om en kvoteordning, der skulle fordele omkring 100.000 flygtninge mellem medlemslandene.
Ordningen blev vedtaget af et flertal af medlemslandene, men den generelle stemning om ”aldrig nogensinde igen” blandt EU’s medlemslande, er dog sidenhen blevet overdøvet at det modsatte, men nu mere kraftfulde ”Ikke i min baghave”, som Financial Times beskriver det. Polen og Ungarn har for eksempel ikke taget en eneste af de tusindvis af flygtninge, som de har forpligtet sig til at tage i aftalen fra 2015.
I dag skal EU’s stats- og regeringschefer så mødes for at diskutere en fremtidig og permanent løsning, men det bliver svært at finde fælles fodslag, vurderer DR’s EU-korrespondent, Ole Ryborg. - Man har nu diskuteret det her i halvandet år, og indtrykket er at landene slet ikke har flyttet sig. De står lige så stejlt overfor hinanden, som da man begyndte, siger han.
Det danske retsforbehold betyder, at Danmark ikke deltager i EU's lovgivning på asyl- og indvandringsområdet. Det gælder også flygtningekvoterne og den tvungne omfordeling af flygtninge.
Splittelse om kvoter
Grækenland og Italien, der på grund af deres geografiske placering modtager størstedelen af flygtningene, har en interesse i et kvotesystem. Tyskland, der modtog over en million flygtninge og migranter i 2015, har længe argumenteret for, at hvert medlemsland burde være klar til at tage en kvote, hvis en ny flygtningekrise rammer. Men især mange af de østeuropæiske lande er stærkt imod et fast kvotesystem.
Forud for topmødet, har der allerede været ophedet debat, om hvorvidt en fremtidig løsning skal indeholde et kvotesystem, som man så det ved aftalen i 2015.
- Sagen om de tvungne kvoter har vist sig at være særdeles splittende, og tilgangen har vist sig at være ineffektiv, skrev EU-præsident Donald Tusk i sin invitation til stats- og regeringscheferne inden EU-topmødet, der finder sted i dag og i morgen. Selvom EU-præsident Donald Tusk ikke kommer med en decideret anbefaling til, at man droppet er kvotesystem fremadrettet, så fik det alligevel den græske migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos til at rette skarp kritik mod EU-præsidenten.
- Det er antieuropæisk, og det benægter og ignorerer det arbejde, vi har gjort i de seneste tre år, lød det fra Avramopoulos på en pressekonference i Europa-Parlamentet i Strasbourg. Omfordeling gennem kvoter har været både kontroversielt og upopulært i mange lande. - Kvoter er nærmest blevet et fy-ord. Der er formentlig ikke noget land i Europa, hvor man kan komme hjem og sælge det som en politisk sejr, at man har valgt at tage imod flere flygtninge, end man egentlig er forpligtet til, siger Ole Ryborg.
Lange udsigter til løsninger
EU-Kommissionen har for nyligt fremlagt et forslag om at indføre kvoter i krisesituationer som i 2015, hvorimod det estiske EU-formandskab har fremlagt et forslag, hvor det er muligt at støtte med bidrag til materiel og grænsevagter i stedet for at være tvunget til at modtage flygtninge.
- Kvotesystemet var oprindeligt tænkt som en måde at være solidarisk på, men lige nu er der ingen appetit på at vise solidaritet gennem kvoter. Man kan måske godt forestille sig en fremtidig løsning om kvoter, hvor din kvote er 0, og så betaler du bare penge i stedet, altså en løsning hvor der mere er en form for økonomisk solidaritet, siger Ole Ryborg. EU-landene skal efter planen blive enige om en reform til juni næste år, men det er yderst tvivlsomt om man kommer så langt, lyder det fra DR’s EU-korrespondent. - Men det kommer til at tage tid. Det er meget tvivlsomt om man kan blive enige om nye regler før EU-parlaments-valget i 2019, siger Ole Ryborg.