Mens Ukraine i månedsvis har skreget efter mere militær støtte, har en kolossal amerikansk hjælpepakke til en værdi af 420 milliarder kroner været strandet i Kongressen i Washington.
Der har den siddet fast i et halvt år, fordi det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus har blokeret for aftalen.
Her har argumenterne blandt andet lydt, at USA skal prioritere at få styrket landets grænse til Mexico i stedet for at bruge milliarder på at forsvare Ukraine.
I mellemtiden er russerne rykket frem flere steder i Ukraine, og tidligere på måneden advarede den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, ligefrem om, at Ukraine kommer til at tabe krigen, hvis ikke Kongressen godkender støtten til Ukraine.
Og så sent som i torsdags sagde CIA's direktør, William Burns, at der er en reel risiko for, at Ukraine kan tabe krigen allerede inden 2024 er omme, eller som minimum bringe præsident Putin i en position, hvor han kan diktere, hvordan en eventuel fredsaftale skal se ud.
Den republikanske flertalsleder, Mike Johnson, har i månedsvis blokeret for støtten til Ukraine, men tidligere på ugen varslede han endelig en afstemning om den astronomiske hjælpepakke trods trusler om at blive væltet fra egne rækker.
- Vi er ikke verdens politimand, men vi kommer til at gøre det rigtige. Og jeg tror, at Kongressen kommer til at tage et vigtigt standpunkt, sagde han i et interview med CNN.
Det har ført til noget så sjældent som en planlagt afstemning på en lørdag i den amerikanske kongres.
Og det er en afstemning, som kan få afgørende betydning for situationen på den ukrainske slagmark - såvel som i de ukrainske byer, hvor russiske luftangreb i stigende grad koster liv.
Ukraine er presset
Efter en lang række ukrainske sejre tidligere i krigen, er vi nået til et punkt, hvor det klart er russerne, som har momentum.
Det fortæller Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker fra Forsvarsakademiet.
- Vi står et sted, hvor ukrainerne er enormt pressede i forhold til at holde frontlinjen, og vi ser, at det går baglæns for dem en række steder, hvor russerne vinder frem, siger han.
Og samtidig har ukrainerne nu langt sværere ved at forsvare sig mod russiske dybdeangreb mod blandt andet ukrainsk infrastruktur.
- De har ikke det luftforsvar, de har haft tidligere, fastslår militæranalytikeren.
Ukrainerne er først og fremmest pressede af, at de mangler ammunition, våben og luftforsvar.
Og det skyldes for det første, at man fra vestlig side satte enorm stor lid til ukrainernes skuffende sommeroffensiv sidste år og ikke havde en klar plan for, hvordan man skulle udruste Kyiv bagefter, vurderer Anders Puck Nielsen.
Manglende amerikansk hjælp kan ses og mærkes
Den anden årsag er den strandede amerikanske hjælpepakke, siger militæranalytikeren.
- Ukrainerne var overhovedet ikke forberedt på, at den amerikanske våbenbistand pludselig skulle stoppe. Det har gjort, at man er blevet fanget på det forkerte ben og har været uforberedt på den her situation, siger Anders Puck Nielsen, som peger på, at den amerikanske støtte er afgørende for Ukraine.
- Den er vigtig, fordi den er så stor og substantiel. Den amerikanske våbenbistand er nogenlunde på niveau med Ukraines forsvarsbudget, så det er noget i den størrelsesorden, vi taler om, siger Anders Puck Nielsen.
- Det gør en kæmpe forskel i år, om den her hjælp kommer eller ej, siger militæranalytikeren.
Og konsekvenserne af den manglende hjælp er ganske tydelige, siger Anders Puck Nielsen.
Han peger på, at russiske fly er begyndt at operere langs frontlinjen på en måde, de ikke har gjort tidligere, fordi ukrainerne ikke har midlerne til at skyde dem ned.
Så man ser konsekvenserne helt konkret på slagmarken lige nu?
- Både på slagmarken, men også i byerne i Ukraine, hvor man pludselig bliver udsat for luftangreb på en måde, som man ikke gjorde for ganske nyligt, siger Anders Puck Nielsen.
Den manglende luftforsvarsammunition koster liv Ukraines byer, hvor man ikke forstår, hvorfor man ikke kan få samme assistance som Israel, fortæller Matilde Kimer i denne lynanalyse:
Frustration i Kyiv
Den manglende amerikanske støtte er noget, der fylder i Ukraine, fortæller DR's reporter i Kyiv, Brita Kvist Hansen.
- Det svækkede luftforsvar, og at det går dårligt ved fronten, er helt klart noget, man taler om, fortæller hun.
- Alle ved, at USA er helt afgørende for Ukraine, og at de har så meget militært udstyr, men der også nogle, der bare siger: 'Det er lige meget, hvor det kommer fra - om det er Tyskland, Storbritannien eller hvor som helst – bare hjælp os nu!'
Og hos præsident Zelenskyj og hans regering sørger man i høj grad og hele tiden for at knytte den ukrainske tilbagegang sammen med den manglende støtte fra USA, påpeger Brita Kvist Hansen.
- Præsident Zelenskyj sagde i slutningen af marts til Washington Post, at uden amerikansk støtte, så er der ikke noget luftværn, ingen artillerigranater – og at Ukraine ville være nødt til, skridt for skridt at trække sig tilbage – og hvis fronten bliver brudt, så kunne Rusland nå frem til de større ukrainske byer, siger hun.
- Han varierer hele tiden retorikken, men budskabet er det samme: Med manglende støtte tillader Vesten Ruslands aggression mod Ukraine at fortsætte, siger Brita Kvist Hansen.
Hun oplever, at succeskriteriet for mange ukrainere de her dage primært handler om at klare presset.
- Jeg oplever, at 'succes' frem for et håb om fremrykning snarere betyder bare at holde nogenlunde stand.
- Mange siger, at de tror, det bliver en langvarig krig, fortæller DR's reporter i Kyiv.
Betændt amerikansk indenrigspolitik og mulig indblanding fra ekspræsident Donald Trump har været en del af de mange måneders amerikansk infight, hvad angår støtten til blandt andet Ukraine. Det kan du læse mere om her: