I nat dansk tid løftede demokrater og republikanere fra det amerikanske senat sløret for et kompromisforslag, der kan det medføre den strengeste reform på migrationsområdet i årtier.
Efter flere måneders forhandlinger er parterne blevet enige om at afsætte knap 140 milliarder kroner til at styrke grænsekontrollen og stramme det amerikanske asylsystem.
Meldingen kommer i en tid, hvor indvandringen til USA er historisk høj, og det amerikanske asylsystem er dybt presset med flere års ventetid på at få behandlet ansøgninger.
Ifølge Det Hvide Hus vil lovforslaget, hvis det bliver vedtaget, føre til de 'strengeste og mest fair' reformer i årtier.
Og præsident Biden kommer med en klar opfordring til de amerikanske politikere i Senatet og Repræsentanternes Hus om at stemme forslaget i gennem.
- Få det frem til mit skrivebord, så jeg kan underskrive det med det samme, lyder det fra Biden i en skriftlig udtalelse.
Om det lykkes, er usikkert.
Men det står klart, at præsidenten er villig til at give "betragtelige indrømmelser" til Republikanerne for at få situationen under kontrol, påpeger DR's USA-korrespondent.
Biden frygter, at krisen kan koste ham valget
Situationen ved USA's sydlige grænse lader til at blive et af de helt store spørgsmål ved det kommende præsidentvalg til november.
Ved sidste måneds to valghandlinger i henholdsvis Iowa og New Hampshire var det vælgernes næstvigtigste valgtema - kun overgået af økonomien - selv om de to stater er tusinder af kilometer fra USA's sydlige grænse, påpeger ABC News.
Og det er ikke umiddelbart godt nyt for præsident Biden.
Antallet af migranter, der ankommer via grænsen til Mexico, er nemlig historisk højt, og det er langt fra alle amerikanere glade for.
Det ses blandt andet i meningsmålingerne, hvor et stort flertal af amerikanerne dumper Bidens grænsepolitik.
Herunder i en meningsmåling fra sidste måned, hvor kun 18 procent af de adspurgte synes om Bidens håndtering af situationen ved den sydlige grænse, mens 63 procent er utilfredse.
- Selv om årsagerne til den historisk store indvandring er mange og delvist ude af Bidens hænder, så lander ansvaret i sidste ende på hans bord. Det er ham, amerikanerne forventer løser problemet, og det har han ikke formået at gøre. Tværtimod, fastslår Jakob Krogh, DR's USA-korrespondent.
Han peger på, at Biden ved præsidentvalget i 2020 gik til valg på at ændre Trump-regeringens stramme immigrationspolitik og fokuserede på ord som "medmenneskelighed" og "værdighed".
- I dag er han villig til at give betragtelige indrømmelser til Republikanerne for at lande en ny grænse- og immigrationsaftale, der kan hjælpe til at få krisen under kontrol, siger korrespondenten.
Kritikken af Biden kommer ikke kun fra republikanere. Udviklingen fik sidste år New Yorks demokratiske borgmester, Eric Adams, til at erklære, at "det her problem kommer til at ødelægge New York'. Sidste maj råbte han vagt i gevær, efter 900 migranter ankom til byen på en enkelt dag:
Jakob Krogh peger på, at indrømmelserne vil føre til "en markant strammere grænsepolitik, end Demokraterne hidtil har været indstillet på".
- Det er han både fordi, at krisen efterhånden er så stor, som den er, fordi han nu også presses af mange i hans eget parti, og fordi han frygter, at krisen kan koste ham valget.
Rekordhøje tal og årelang sagsbehandling
I løbet af sidste regnskabsår, der dækker til og med september 2023, blev der pågrebet 2,4 millioner mennesker ved USA's sydlige grænse.
Det er det højeste antal nogensinde registreret og det tredje rekordår i træk.
Og udviklingen ser ud til at fortsætte.
Sidste december blev der sat endnu en rekord, da over 300.000 migranter krydsede USA's sydlige grænse på blot en måned.
En migrantkaravane bestående af 1.500 personer fra Syd- og Mellemamerika på vej gennem Mexico med kurs mod USA i slutningen af sidste måned:
Hvor migranter tidligere forsøgte at snige sig ulovligt ind over den over 3.000 kilometer lange grænse, så opsøger de fleste migranter nu de amerikanske grænsevagter, så de kan søge asyl.
En asylansøgning er nemlig blevet den mest sikre måde at få lov til at opholde sig i USA, fordi der kan gå flere år, inden der kommer en afgørelse, og ansøgerne har ret til at blive i USA, mens deres sag er under behandling.
Det skyldes, at det store antal ansøgninger har oversvømmet et allerede presset system, påpeger nyhedsbureauet AP.
I øjeblikket ligger over tre millioner sager i kø til sagsbehandling hos de amerikanske domstole - det er rekordhøjt og en tredobling i forhold til for fem år siden.
Når der endelig kommer en afgørelse, får de fleste ansøgere et afslag på asyl, men bliver ikke nødvendigvis deporteret. De amerikanske myndigheder fokuserer nemlig først og fremmest på at deportere migranter, der har begået alvorlig kriminalitet.
Advokaten John De La Vega siger, at hans klienter må vente flere år på bare at få et indledende retsmøde for at få behandlet deres sager:
Trump beskyldes for at sabotere aftale
Situationen ved grænsen har ikke kun presset præsident Biden på hjemfronten.
Der er også blevet stukket en kæp hjulet på en vigtig del af hans udenrigspolitik, da Republikanerne i månedsvis har blokeret for en enorm støttepakke til Ukraine og Israel, hvis ikke der bliver indført skrappe nye regler til at begrænse indvandringen til USA.
Og det er Joe Biden - noget opsigtsvækkende, påpeger New York Times - gået med til.
Herunder ved at gøre det sværere at søge asyl og at gøre det muligt at lukke grænsen, hvis antallet af migranter, der forsøger at krydse grænsen ulovligt, stiger til over 5.000 på daglig basis.
Til gengæld kan Biden glæde sig over, at lovforslaget afsætter over 410 milliarder kroner til Ukraine og 96 milliarder kroner i sikkerhedsassistance til Israel, beretter Ritzau.
Men det er langt fra sikkert, at lovforslaget kan blive til virkelighed, påpeger flere amerikanske medier.
Flere republikanere i Repræsentanternes Hus er nemlig begyndt at trække støtten til forslaget, selv om Demokraterne øjensynligt er kommet dem i møde.
Herunder Mike Johnson, der er formand for Repræsentanternes Hus. Han siger, at lovforslaget aldrig kommer igennem Huset.
- Dette lovforslag er endnu værre, end vi troede, og det kommer ikke tæt på at sætte en stopper for katastrofen på grænsen, som præsidenten har skabt, lyder udmeldingen fra Johnson.
Republikanernes faldende lyst til at lande en aftale om grænsen skyldes ifølge flere amerikanske medier, at Donald Trump har opfordret sine partifæller til at modsætte sig aftalen.
Ifølge ekspræsidenten skyldes det, at han foretrækker ingen aftale fremfor en dårlig aftale. Men kritikere beskylder Trump for at sabotere aftalen for at forhindre præsident Biden i at få en vigtig sejr i et valgår.
Grænsespørgsmålet var en stor del af Donald Trumps succesfulde valgkamp i 2016, og den republikanske favorit har de seneste måneder gentaget en række af de samme budskaber.
I flere tilfælde har han valgt at gå længere end for otte år siden, hvilket har ført til beskyldninger om, at hans retorik giver mindelser om Adolf Hitler i 1930'erne, påpeger ABC News.
Herunder med gentagne udtalelser om, at migranter "forgifter" eller "ødelægger" USA's hjerteblod.
I en tale den 19. december sidste år gentog Donald Trump sin påstand om, at migranter "ødelægger vores lands hjerteblod" og beskyldte uden beviser latinamerikanske lande for at "tømme fængslerne ind i vores land"