Ingen havde formentlig regnet med, at det ville føre til uroligheder på tværs af USA og demonstrationer i store dele af verden, da politiet den 25. maj sidste år blev tilkaldt af en købmand i Minneapolis angående en falsk 20 dollarseddel.
Men en af de tilkaldte betjente vælger i forbindelse med anholdelsen at placere et knæ på den mistænktes nakke og hals - i over otte minutter.
Episoden bliver fanget på film og breder sig efterfølgende som en steppebrand, da den sorte mand på asfalten, George Floyd, afgår ved døden.
Snart følger utallige demonstrationer, gadekampe mellem demonstranter og nationalgarden samt international opmærksomhed og debat om politivold og raceuligheder.
Siden er uroen dæmpet, men sagen er langt fra slut. Her til eftermiddag starter den månedlange retssag mod betjenten, der fra den ene dag til den anden blev ansigtet på politivold i USA.
Her får du overblikket over den længe ventede retssag.
Hvem er på anklagebænken?
Betjenten, der pressede sit knæ mod George Floyds nakke og hals, hedder Derek Chauvin. Han er 45 år gammel og blev efter Floyds død fyret og sigtet for sin rolle i dødsfaldet.
Forud for episoden havde Chauvin gennem sine 19 år i tjeneste været ramt af mindst 22 klager eller interne undersøgelser. Betjenten har blandt andet skudt en mand to gange under et slagsmål i forbindelse med en anholdelse og er blevet navngivet i en retssag om politibrutalitet.
Gennem årene har klagerne mod ham ifølge New York Times kun udløst to skriftlige og en enkelt mundtlig påtale. Betjenten har også modtaget mindst to tapperhedsmedaljer - herunder en i 2006 for at skyde en mand, som truede betjente med et oversavet haglgevær, beretter New York Times.
Foruden jobbet som politibetjent bijobbede Chauvin i 17 år som dørmand på en natklub i Minneapolis. Han har været gift i 10 år, men få dage efter han blev anholdt, anmodede hans kone om skilsmisse og navneændring.
Hvad er han tiltalt for?
Derek Chauvin blev anholdt den 29. maj 2020, fire dage efter George Floyds død.
Den tidligere betjent er tiltalt for en række tilfælde, men ikke overlagt mord af første grad, forklarer Jørn Brøndal, professor og leder af Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet.
- Han er tiltalt for det, man kalder mord af anden grad, hvor der ikke er samme grad af forsætlighed, som hvis der var tale om overlagt mord, men der er stadig tale om at ville udøve skade, og der er tale om en massiv ligegyldighed over for menneskeliv, forklarer han til P1 Morgen.
Derudover er han også tiltalt for såkaldt mord af tredje grad, hvor man ikke nødvendigvis går efter en bestemt person, men hvor der alligevel er en person, der dør, siger Jørn Brøndal.
Kendes Chauvin skyldig i den mest alvorlige anklage - mord af anden grad - så er strafferammen op til 40 års fængsel.
- Men i praksis er der formodenligt tale om 10-11 års fængsel, siger Jørn Brøndal.
Nedenfor kan man se et sammenklip af optagelser fra politiets kropskameraer, der blev frigivet i august:
En obduktionsrapport af George Floyd viste, at han døde af kvælning og tryk mod ryggen.
Og retssagen, der starter i dag, handler i høj grad om, nøjagtigt hvordan George Floyd døde, forklarer Jørn Brøndal.
- Derek Chauvins forsvarer hævder, at man skal fokusere mere på, at George Floyd havde forskellige former for stoffer i blodet - blandt andet fentanyl - og at det mere handler om det, end det handler om det halsgreb, som han, ifølge de fleste, der så det, syntes at være død af.
- Så meget af sagen kommer til at handle om selve dødsårsagen.
Se nogle af forklaringerne på, hvorfor den sorte befolkning i USA er særligt udsat, når politiet tager hårdhændede metoder i brug:
Hvem skal dømme?
12 personer er udvalgt som nævninge i den længe ventede retssag. Juryen består af to hvide mænd, fire hvide kvinder, tre sorte mænd, en sort kvinde og to kvinder af blandet race.
Dermed er juryen mere mangfoldig end Minneapolis som helhed, hvor omkring 20 procent af befolkningen er sorte, påpeger New York Times.
Både anklager og forsvarer har været med til at vælge de 12 nævninge og tre suppleanter.
Omkring 70 personer var igennem flere spørgerunder, hvor de blandt andet skulle udfylde et spørgeskema på 14 sider med en lang række spørsmål - herunder deres holdning til Black Lives Matter, politiet og retssystemet.
Talrige personer har udtrykt ubehag over udsigten til at skulle deltage som nævninger i den højtprofilerede retssag, og mindst én tårevædet person blev fritaget, mens en række tydeligt nervøse også slap, skriver Ritzau.
En potentiel nævning fortalte advokaterne, at hun frygtede for sin families sikkerhed, hvis hun blev udvalgt.
Alle nævninge har sagt, at de vil sætte udefrakommende påvirkninger til side og udelukkende afgøre sagen ud fra beviser fremlagt under retssagen, påpeger nyhedsbureauet.
Hvor stor er retssagen?
At det ikke er en ganske normal retssag, der starter her til eftermiddag, kan ses i området omkring Minneapolis' Hennepin County Courthouse. Her er cementblokke, pigtråd og stålhegn taget i brug, mens soldater fra nationalgarden er på plads og flere gader er lukket ned.
Og det er naturligt, at retssagen får særlig bevågenhed og sikkerhedsforanstaltninger, siger Jørn Brøndal.
- I kølvandet på George Floyds død sidste år udspillede sig de største raceprotester i USA's historie. Omkring 15-25 millioner amerikanere i alle 50 stater gik på gaden under sloganet 'Black Lives Matter'.
- Så det er en retssag langt ud over det sædvanlige, siger Jørn Brøndal.
Han siger, at selv om meget af retssagen kommer til at være ret teknisk på grund af fokusset på dødsårsagen, så kommer raceproblematikken til at lure bagved:
- Uanset hvor meget den rent faktisk kommer eksplicit til udtryk i løbet af retssagen.
Hvis Derek Chauvin bliver frikendt, kan man frygte massive uroligheder i USA. Hvis han omvendt kendes skyldig, vil hans dom tilslutte sig en lille gruppe af sager, hvor betjente er blevet idømt fængsel, fortæller Jørn Brøndal: