Overblik: Derfor er det svært at straffe amerikanske betjente

Den første årsag til, at amerikanske betjente kan være svære at straffe er, at politiet ofte selv står for at kontrollere sig selv, påpeger New York Times' retskorrespondent Shaila Dewan.

De fleste steder er det nemlig politifolk i afdelingen for interne anliggender, der skal håndtere klager mod betjentene.

De har en tendens til at være milde over for politiet, vurderer Shaila Dewan, der blandt andet henviser til en sag fra Minneapolis fra 2010, der på flere punkter ligner sagen omkring George Floyd.

Her døde afroamerikaneren David Cornelius Smith under en anholdelse, efter betjente havde ligget oven på ham i flere minutter.

Efter en uge i koma afgik den 28-årige psykisk syge mand ved døden. Sagen blev efterforsket af afdelingen for interne anliggender, men de to betjente blev ikke straffet.

Byens daværende politichef, Tim Dolan, forsvarede betjentene i forbindelse med episoden og udtalte, at tragedier kan se, selv når betjente handler korrekt, beretter den lokale avis Startribune.

En anden vigtig forklaring er ifølge New York Times det amerikanske politis stærke fagforeninger. De repræsenterer de menige betjente, og deres job er at beskytte dem mod blandt andet fyring.

Ifølge avisen kommer politiets fagforeningsledere ofte i vejen for politichefer, der ønsker at reformere deres politikreds. Minneapolis er et perfekt eksempel på dette, lyder det fra New York Times.

Avisen peger blandt andet på, at lederen af byens fagforening, Bob Kroll, som betjent modtog mindst 29 klager. Han blev ligeledes nævnt i et søgsmål om racediskriminering fra 2007.

Bob Kroll er udtalt Trump-tilhænger og holdt sidste år tale for præsident Trump under et stort vælgermøde i Minneapolis. Her takkede han præsidenten for at lade politiet gøre deres arbejde og langede ud efter præsident Obama, som han beskyldte for at lægge ordensmagten i håndjern.

Fagforeningsbossen har fået voldsom kritik i den seneste tid for at forsvare de fire fyrede betjente i Minneapolis og omtale demonstranter som terrorister. Han har også tidligere fået heftig kritik for at omtale et kongresmedlem, der ville reformere politiet, som terrorist, påpeger The Guardian.

Rødderne til fagforeningens magt kan ifølge New York Times spores tilbage til 1970'erne, hvor den tidligere formand for det lokale politiforbund, Charles Stenvig, overtog borgmesterposten med løfter om lov og orden.

En af dem, der stod bag racismesøgsmålet i 2007, var Medaria Arradondo, som i dag er politichef i Minneapolis. Trods ønsker om reformer har Arradondo haft problemer med at få ryddet op, beretter den amerikanske avis.

Ifølge New York Times er kun omkring en procent af klagerne, der er blevet rejst mod politibetjente i Minneapolis siden 2012, endt med straf til betjentene.

En tredje faktor, der gør sig gældende, er et særligt system for tjenestemænd. Ved fyringer eller andre straffe har tjenestemænd ret til at anke deres sag til en uafhængig myndighed.

Det fører i mange tilfælde til, at betjentene får en mildere straf. Sidste år viste en undersøgelse foretaget af det lokale medie St. Paul Pioneer Press, at 46 procent af de fyrede betjente i staten Minnesota, hvor Minneapolis ligger, fik deres job tilbage efter en ankesag.

Det samme gjorde sig i øvrigt gældende i 43 procent af sagerne om de øvrige tjenestemænd.

En af årsagerne til, at betjente er blevet frifundet, er ifølge New York Times, at man har henvist til tidligere sager, hvor betjente er blevet frifundet.

Fokus på præcedens betyder, at det er svært for kræfter, der ønsker at reformere politiet, fordi de ofte er bundet af fortidens praksis, hvor betjente er blevet frifundet.

Der eksisterer såkaldte civile udvalg, der har mulighed for at kontrollere politiet. De har blandt andet ret til at gennemgå politiets kropskameraer og give vurderinger af, hvorvidt politiet lever op til reglerne.

Generelt har de kun en begrænset funktion, hvor de får lov til at gennemgå allerede udførte interne undersøgelser fra politiet, som de så kan kommentere på. Derfor munder deres undersøgelser oftest kun ud i anbefalinger, som politiet kan vælge at se bort fra.

I Minneapolis har man afskaffet det gamle civile udvalg og erstattet det med et nyt udvalg, der består af både civile og politifolk, som er udpeget af borgmesteren, byrådet og politiet.

Den sidste årsag til, at det kan være svært at straffe amerikanske betjente, hænger sammen med et koncept, der omhandler frygt.

Hvis man kommer så langt som at få en betjent retsforfulgt, så er der nemlig et særligt forsvar, som betjente kan gøre brug af.

Termen hedder 'reasonable fear' og betyder kort sagt, at en politibetjent har ret til at skyde for at dræbe, hvis han har en rimelig frygt for overhængende fare i form af alvorlig skade eller livsfare for sig selv eller andre.

Konceptet er en anerkendelse af, at betjente har et meget udfordrende og farligt job, der kræver store beslutninger, som skal træffes på et splitsekund.

Frygt-spørgsmålet var en central del af forsvaret i sagen om drabet på 18-årige Michael Brown i byen Ferguson i 2014.

Betjenten blev frikendt i sagen, hvilket udløste store optøjer i Ferguson-området, hvor Nationalgarden blev kaldt ind.