Det er ikke kun den politibetjent, der holdt sit knæ nede på den nu afdøde George Floyd, der er skyld i hans død.
I hvert fald betragter politichefen i Minneapolis, Medaria Arradondo, de øvrige tre betjente, der var tilstede ved anholdelsen, som medskyldige for manddrab.
- Hvis du forbliver stille eller ikke griber ind, så er du for mig at se medskyldig. Floyd døde i vores hænder, siger Medaria Arradondo til CNN.
Den 46-årige sorte mand George Floyd døde mandag i sidste uge, efter at han blev anholdt i byen Minneapolis i delstaten Minnesota.
En ti minutter lang video viser, hvordan en betjent ved navn Derek Chauvin holder George Floyd nede på jorden ved at holde sit knæ nede på mandens hals og nakke.
Efter flere minutter mister George Floyd bevidstheden, og en anden betjent tjekker hans puls, som ikke er til at finde. Ingen af de andre betjente griber ind eller forsøger at flytte Derek Chauvin.
Først flere minutter senere fjerner betjenten sit knæ, da ambulancereddere ankommer for at flytte den bevidstløse mand til en båre. Mindre end en time efter bliver George Floyd erklæret død. I første omgang blev alle fire betjente fyret. Fredag blev Derek Chauvin anholdt og sigtet for manddrab.
Se en del af videoen herunder. Vi skal advare om voldsomme billeder.
Ser man i politiregulativet for Minneapolis, giver en eventuel sigtelse mod de øvrige betjente god mening. Det påpeger Niels Bjerre-Poulsen, lektor i amerikansk historie og amerikanske samfundsforhold ved Syddansk Universitet.
- Betjente har pligt til at gribe ind, hvis de ser kollegaer begå overgreb på reglementet. Nogle af dem var med til at holde ham og tage pulsen på ham.
Under det cirka ti minutter lange forløb, der ledte til mordsigtelsen, tjekker en anden betjent, om George Floyd stadig har en puls. Det har han ikke.
- De kan ikke henholde sig til, at de har været uopmærksomme på, hvad der skete. Og det kan alle, der ser videoen, også se: At han selv gør opmærksom på, at han ikke kan få vejret, siger Niels Bjerre-Poulsen.
Hurtig reaktion
Nu er det så op til anklagemyndigheden i Minnesota at vurdere, om der skal rejses sigtelse mod de øvrige tre betjente, som ikke endnu ikke er anholdt.
Uanset om der rejses sigtelse, er sigtelsen mod Derek Chauvin og fyringerne af betjentene i Minneapolis sket usædvanligt hurtigt, påpeger Niels Bjerre-Poulsen.
Der har i løbet af de senere år været adskillige episoder, hvor anholdelser har ført til dødsfald for sorte mænd.
Et af de mest omtalte er fra juli 2014, hvor den 44-årige Eric Garner blev kvalt under en anholdelse for at sælge cigaretter stykvis, uden der blev rejst anklage mod betjenten. I starten af februar blev den sorte mand Ahmaud Arbery skudt på en løbetur i Georgia. Først 74 dage senere blev de mistænkte varetægtsfængslet.
- Der er nogle særlige ting ved episoden med Floyd, der virkelig, virkelig har stødt mange. Nemlig hvor afslappet betjenten, der stod for det, var. Det blev nærmest gjort med en selvfølgelighed, siger Niels Bjerre-Poulsen.
- I nogle andre situationer har der været tvivl om, om betjenten handlede i nødværge, og situationen var kørt op, tilføjer han.
I august 2014 blev den 18-årige Michael Brown skudt under en anholdelse i Ferguson. Videomaterialet viste med al tydelighed, at han blev skudt på helt klos hold. Dna-analyser viste dog også, at Michael Brown havde forsøgt at få fat i betjentens pistol, hvilket svækkede videoernes troværdighed.
- Det er sjældent, at man ser så klokkeklart videomateriale, som har foreligget i den her situation, siger Niels Bjerre-Poulsen.
Største protester siden Martin Luther King
Det er ikke kun politiets indgriben i egne rækker, der er gået hurtigt. Det samme er mobiliseringen af demonstrationer på tværs af hele landet.
I disse dage udspiller der sig de mest omfattende protester siden 1968, hvor Martin Luther King blev skudt. Dengang var der optøjer og uroligheder i hundredvis af amerikanske byer, mens 75.000 soldater fra Nationalgarden blev sendt ud i gader og stræder.
Ifølge New York Times' optælling er der i øjeblikket protester i mindst 140 byer, og Nationalgarden er aktiveret i 21 forskellige stater. 4.100 personer er ifølge nyhedsbureauet AP blev anholdt i løbet af weekenden.
Flere steder har det udviklet sig til plyndringer, brandstiftelser og voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter.
Protesterne, hvor der blandt andet bliver råbt på retfærdighed for George Floyd og rettigheder for sorte, skyldes dog ikke udelukkende politiets vold overfor sorte, og at vreden har akkumuleret sig over flere år.
USA har mistet 40 millioner arbejdspladser under den tre måneder lange coronakrise i de forenede stater.
- Der er en sundhedskrise og en økonomisk krise, som falder sammen med den her begivenhed. Den bliver en anledning til, at det får en meget, meget voldsom reaktion, siger Niels Bjerre-Poulsen.
Jørn Brøndal, ph.d. og leder af Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet, fremhæver ligeledes coronakrisen som en grund til, at protesterne har bredt sig som en steppebrand på tværs af stater.
- Mange fattige børn har svært ved at få nok sund mad, fordi de ikke længere får deres skolemiddage. Det er en situation, hvor man i forvejen er dybt presset økonomisk, og hvor vi også har en præsident, som minoriteterne ikke har det godt med, og som de anklager for kun at ville fremme det hvide USA’s interesser, siger Jørn Brøndal.