Der er brug for at gøre en ekstra indsats for både at beskytte og inddrage de såkaldte oprindelige folk som masaier, indianere og inuitter, når der i de kommende år skal bygges et hav af nye vindmølleparker og solcelleanlæg for at begrænse den globale opvarmning.
Og her bør Danmark spille en førerrolle.
Det mener Lærke Petersen, som kommer fra organisationen 'International Work Group for Indigenous Affairs' (IWGIA), der arbejder for oprindelige folks rettigheder.
- I indledningen til klimaaftalen står der, at landene skal respektere de oprindelige folks rettigheder, når de implementerer aftalen, og det var ret banebrydende, at det kom med. Nu handler det om at sikre, at det rent faktisk også kommer til at ske, siger Lærke Petersen, der lige nu befinder sig til FN’s klimakonference i Marrakech.
Danmark skal i front
Målet med klimaaftalen er at sikre, at vores klode maksimalt bliver to grader varmere i år 2100, og det kommer til at kræve et hav af nye grønne energiløsninger verden over – ikke mindst i udviklingslande, hvor mange af de oprindelige folk bor.
Står det til IWGIA, skal landene også fortælle om, hvordan de har overholdt de oprindelige folks rettigheder, når de om nogle år skal indrapportere til FN, hvordan det går med at begrænse drivhusgasudledningen.
Her bør den danske regering påtage sig en førerrolle, når det kommer til denne dagsorden, mener Lærke Petersen.
Derudover bør regeringen sikre, at der er gennemsigtighed, når der i fremtiden skal investeres i klimaprojekter som vindmølleparken ved Lake Turkana i Nordkenya. Den danske stat har støttet projektet ved at stille risikovillig kapital til rådighed, og Vestas er med i konsortiet bag.
Men ifølge lokale stammer er deres historiske land ulovligt blevet taget fra dem, og de har derfor lagt sag an mod myndighederne og det internationale konsortium bag.
- Det er nødvendigt, fordi det er en enorm kompleks ejerstruktur, der skaber uklarhed om, hvem der kan holdes ansvarlig for investeringerne og for mulige brud på menneskerettighederne. Derfor er det vigtigt, at folk bliver hørt, og at der er dialog, siger hun.
V: Kan ikke sikre total beskyttelse
At lokalbefolkningerne skal høres og inddrages, er Venstres udenrigs- og udviklingsordfører, Michael Aastrup Jensen, helt enig i. Men det har regeringen også allerede fokus på, understreger han.
- Det er nogle af de mennesker, der bliver hårdest ramt af klimaforandringerne, og derfor har vi i den grad fokus på dem. Det handler om at sikre dem, for ellers kan de meget, meget hurtigt gå hen og blive migranter, som søger mod Europa, siger han.
Regeringen har i 2017 planer om at etablere en såkaldt verdensmålsfond, som blandt andet skal investere i bæredygtige og grønne projekter rundt om i verden.
Fonden skal være et partnerskab mellem staten, den offentligt ejede 'Investeringsfonden for Udviklingslande' samt institutionelle investorer, og regeringen har store forventninger til den.
Michael Aastrup Jensen understreger, at Danmark altid stille krav om såkaldt "good governance" – altså at sikre, at alt forløber, som det skal – i forhold til investeringsprojekter udenlands.
- Det drejer sig eksempelvis om at sikre bedre rettigheder for folk og undgå korruption, og derfor går vi ind for total gennemsigtighed. Men det er en balancegang, og jeg kan ikke sikre mig, at alle bliver beskyttet. Men vi gør så meget, vi kan, siger V-ordføreren.