Det kan godt være, at Danmark i dag sidder forholdsvis tungt på det globale marked for vedvarende energi, fordi vi i årtier har satset på den grønne teknologi.
Men med den globale klimaaftale, der blev indgået i Paris sidste år, har resten af verden i den grad også fået øjnene op for vindkraft, biomasse og solceller.
Derfor bør politikerne afsætte endnu flere penge til at forske i og udvikle nye energiteknologier, hvis ikke vi skal blive tromlet ned af udenlandske konkurrenter og gå glip af milliarder af eksportkroner.
Det er meldingen fra Lars Aagaard, administrerende direktør for interesseorganisationen Dansk Energi, som lige nu befinder sig til FN’s klimakonference i Marokko. Her kan han bestemt godt mærke, at den globale konkurrence har ramt de grønne teknologier.
Rammes på den lange bane
- Det buldrer af sted i Kina og resten af verden, og derfor kan vi ikke bare sidde på hjemmemarkedet og hygge os længere. Vi har har en first mover-fordel, men nu skal danske virksomheder i højere grad konkurrere med udenlandske virksomheder, der producerer i andre lande til andre produktionsomkostninger. Derfor skal vi være smartere, når de andre bliver billigere, siger han og fortsætter:
- Jeg frygter, at vi bliver ramt på den lange bane. Hvis vi ikke kan være med til at udvikle den mest avancerede teknologi og forretningsmodeller, så er jeg sikker på, at der er andre lande, som står klar til at tage de job og de vækstmuligheder, som ligger i hele klimaforandringssagen.
Der er nemlig store vækst- og eksportmuligheder i den vedvarende energi, påpeger Lars Aagaard. Ikke mindst i kølvandet på klimaaftalen, hvor verdens lande har forpligtet sig til at reducere deres udledninger af drivhusgasser, som stammer fra fossile brændsler som olie og kul.
Oppositionen skal hæve stemmen
Danske energivirksomheder med Vestas og Dong Energy i spidsen sidder i dag på 2,5 procent af verdensmarkedet og ni procent af markedet i Europa.
Ifølge en ny analyse fra interesseorganisationen står danske virksomheder til at eksportere grøn energiteknologi for 205 milliarder kroner i løbet af de næste fem år. Og det kan komme til at stige fremover.
Men det kræver politiske velvilje og gode rammevilkår, understreger Lars Aagaard.
- Siden regeringen kom til, har den skåret voldsomt i støtten til energiteknologisk forskning, siger Lars Aagaard og peger på den grønne tilskudsordning ’Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP)’, som er blevet halveret siden folketingsvalget i 2015 – fra 397 millioner kroner til 193 millioner kroner på næste års finanslov.
- Det er skuffende, at det ikke er lykkedes at rette bevillingerne mere op. Regeringen bliver nødt til at prioritere det på næste års finanslov, og oppositionen bliver nødt til at hæve stemmen mere, siger han.