Forskere, turister og DR-reportere kan komme sikkert rundt i tundraen ved isbjørnehovedstaden Churchill på én måde.
I gigantiske busser kaldet Tundra Buggies, der med ballonhjul og firehjulstræk kan klare sig igennem det ugæstfrie landskab.
Og her er man i sikkerhed for verdens største landrovdyr isbjørnen, fortæller DR's Lars Ostenfeld fra Canada. Han var igår på udkig efter isbjørne fra sin plads i en af de store biler.
- Hvis jeg ikke vidste bedre ville jeg have troet, at vi kørte rundt på Månen med det her kæmpestore fartøj, siger han.
Bilen er så stor, at man skal kravle op på et plateau for at komme ind i den. På siderne sidder en højdemåler, der viser tre meter. Den er nyttig når kæmpe isbjørne stiller sig på bagbenene ved siden af køretøjet, forklarer Lars Ostenfeld.
Her burde være is ikke vand
På turen ud i vildmarken ad en gammel militærvej passerer de vandpyt efter vandpyt, og det er helt usædvanligt i midten af november, fortæller deres chauffør Jim.
I de 11 år han har arbejdet med at køre buggies, har han aldrig set så dårligt og varmt vejr.
Der hvor der er vand, burde være is.
Isbjørne mor med sin unge
- Da vi halvanden time senere når frem til isbjørnene, ser vi ti i alt. Jim slukker motoren og den rumlende lyd efterlader tundraen i total tavshed, fortæller Lars Ostenfeld.
- Der er et lille plateau man kan gå ud på. Kulden rammer mine kinder. Og der ser jeg dem pludselig. En mor-isbjørn, der leder sin isbjørneunge hen over nogle enkelte isflager, der ligger i vandkanten. Det er et smukt syn.
Lars Ostenfeld fortæller, at han blev meget rørt, da han så isbjørneungen. For den får svært ved at klare sig i det her landskab i fremtiden.
- Den her unge følger trofast efter sin mor og suger alt til sig. Den er igang med at lære at klare sig i det her miljø. Og så slår det mig, at ungen lærer at overleve i noget, der måske snart ikke er her mere. For vi forandrer klimaet. Det ved vi. Men hvad der skal ske med isbjørnene, ved vi ikke.