Masaien Joseph Ole Simel er helt med på, at der skal gøres noget drastisk ved den globale opvarmning, og at det nærmest ikke kan gå hurtigt nok.
Han kommer fra det østafrikanske land Kenya, der ligger midt på ækvator, og her mærker de lokale allerede konsekvenserne af de menneskeskabte klimaforandringer. Ikke mindst med ekstrem tørke, der truer indbyggerne i det i forvejen fattige landbrugsland.
Men Joseph Ole Simel er samtidig ekstremt skeptisk over den måde, lokalbefolkningerne rundt om i verden bliver behandlet, når virksomheder og lande – heriblandt Danmark – skyder penge i grønne energiprojekter som vindmølleparker eller solcelleanlæg for at styrke omstillingen.
De lokale bliver alt for ofte ignoreret, når de grønne energiprojekter skyder op, siger Joseph Ole Simel, der er taget til klimakonferencen i Marrakech som leder af Tebtebba Foundation - et netværk, der repræsenterer det, man på FN-sprog kalder "de oprindelige folk".
- Vi ved, hvor alvorlige klimaforandringerne er, og vi klar til at finde løsninger på det. Men blot fordi, vi bliver nødt til at handle hurtigt, kan man ikke bare glemme de oprindelige folks fundamentale rettigheder, siger han.
Vi har ikke skabt klimaforandringerne
"Oprindelige folk" dækker over alt fra samere og inuitter til indianere og masaier. De bor ofte i områder, der bliver ekstra hårdt ramt af temperaturstigningerne - eksempelvis når isen smelter, eller når de stigende temperaturer får floder og søer til at tørre ud.
Mange af dem bor også i udviklingslande, der først nu for alvor skal i gang med den grønne omstilling.
- Det er ikke os, de oprindelige folk, der er skyld i klimakrisen. Vi har levet i overensstemmelse med vores naturlige miljø, så det skal ikke gå ud over os, når vi skal løse problemerne. Man kan ikke forvente, at man bare kan komme og tage vores eget land fra os, siger han.
Hvis klodens gennemsnitstemperatur kun skal stige med maksimalt to grader celsius, som verdens lande blev enige om sidste år, skal der ifølge Klimaministeriet investeres næsten 90.000 milliarder kroner frem mod 2030.
Ikke mindst i udviklingslandene, som skal støttes økonomisk med den grønne omstilling.
- Vi vil gerne samarbejde for at få løst problemerne. Men vi skal respekteres, for ellers bliver problemerne kun endnu større, siger Joseph Ole Simel og peger på det omstridte Lake Turkana-vindmølleprojekt i den nordlige del af Kenya.
Flere klimaprojekter i Afrika
Her er et internationalt konsortium, der blandt andet tæller danske Vestas, i gang med at bygge 365 vindmøller, som kan dække 15 til 20 procent af landets nuværende elforsyning. Pengene til det milliarddyre projekt har den danske stat også hjulpet til med at skrabe sammen ved at stille risikovillig kapital til rådighed gennem offentligt ejede fonde.
Tidligere på året kunne en rapport fra det uafhængige researchcenter DanWatch dog fortælle, at det lokale nomadefolk ikke i tilstrækkelig grad blev informeret om projektet, og at deres grundlæggende rettigheder blev tilsidesat.
Det afviste Vestas dog efterfølgende blankt, og udenrigsminister Kristian Jensen (V) har flere gange fremhævet projektet som et succesfuldt eksempel på, hvordan danske udviklingsmidler kan gøre gavn både i forhold til økonomien og klimaet.
- Derfor skal vi i fremtiden sætte mange flere Lake Turkana-projekter i søen, skriver ministeren på Altinget.
Danmark skal sikre gennemsigtighed
Men repræsentanter for udvalgte grupper af de lokale stammer har lagt sag an mod myndighederne og det internationale konsortium bag projektet for at have taget 150.000 hektar land fra dem.
Hvor den ender, er endnu ikke afgjort. Men ifølge Joseph Ole Simel er det et klokkeklart eksempel på de problemer, der kan opstå, hvis ikke man tager lokalbefolkningerne med på råd.
- Vores rettigheder bliver overflødiggjort på grund af projekter, der er moralsk forkerte, og hvor vi ikke bliver taget med på råd.
Joseph Ole Simel understreger, at den danske regering har et ansvar for at sikre, at alt forløber, som det skal, når den støtter nye klimaprojekter.
- Man skal anerkende de folk, der har den svageste stemme i debatten. Dem, der bliver overset og misbrugt og som ikke kan komme i tale med energi- eller finansministeren. De skal inddrages, og det skal være gennemsigtighed i processen.
Rettelse klokken 16.12: I en tidligere version stod der, at det var masaierne, som havde lagt sag an mod de lokale myndigheder og konsortiet bag Lake Turkana-projektet. Det er det ikke, men dermiod andre grupper, som lever i området.