Myanmar-flygtninge: Bangladesh kæmper med mangel på medicin og rent vand

Der er desperat brug for hjælp til flygtninge fra rohingya-mindretallet, der flygter til Bangladesh.

På bare en måned er hundredetusinder flygtet fra det, som FN kalder en etnisk udrensning i Myanmar, hvor myndighederne bliver anklaget for at brænde landsbyer ned og skyde på civile, der tilhører det muslimske rohingya-mindretal.

400.000 rohingyaer er flygtet til Myanmars naboland Bangladesh, siden urolighederne tog fart i august.

Og det har lagt et enormt pres på flygtningelejrene i Bangladesh, hvor størstedelen af flygtningene bor i flygtningelejre i og omkring byen Cox's Bazar i den sydvestlige del af landet. Her kan de mange flygtninge, der har tilbagelagt adskillige kilometer på mudrede stier, bakker og moselignende områder på bare fødder, endelig få lægehjælp.

- De her mennesker befinder sig i den mest desperate situation, for de mangler ikke bare mad, men også rent vand og sanitet. Det er en højrisikosituation, især for børn. Hvis de drikker beskidt vand, får de diarré, og hvis de er underernærede, dør de, siger Chris Lom, talsmand for International Organisation for Migration, til Al Jazeera.

Mangler millioner af kroner

Men midlerne til at hjælpe flygtningene er knappe, og FN vurderer, at nødhjælpsorganisationer mangler 77 millioner dollar - eller 475 millioner danske kroner - for at kunne hjælpe de rohingyaer, som er flygtet til Bangladesh.

- Vi har brug for mere medicin for at kunne håndtere det stigende antal patienter, siger læge Mohsin Uddin Ahmed fra Bangladesh' Røde Kors til Al Jazeera.

  • Flygtninge samler sig rundt om en vogn med mad i byen Cox Bazar i Bangladesh. (Foto: © MOHAMMAD PONIR HOSSAIN, Scanpix)
  • En kvinde går igennem en nybygget flygtningelejr i Cox Bazar. A Rohingya refugee woman with her child reacts to the camera while walking in a newly build makeshift camp, in Cox's Bazar, Bangladesh September 16, 2017. REUTERS/Mohammad Ponir Hossain (Foto: © MOHAMMAD PONIR HOSSAIN, Scanpix)
  • Flygtninge laver mad over blus i en lejr i Tangkhali i Bangladesh. (Foto: © Abir Abdullah, Scanpix)
  • 400.000 rohingyaer er flygtet til Bangladesh. (Foto: © Abir Abdullah, Scanpix)
  • De flygter fra forfølgelse, drab og afbrændinger af deres hjem i Myanmar. (Foto: © Abir Abdullah, Scanpix)
1 / 5

Det er primært diarré, vejrtrækningsproblemer og hudinfektioner, der bliver behandlet i lejrene. Men der er også psykiske traumer hos patienterne.

- Omkring fem til ti procent af patienterne - særligt kvinder og børn - lider af depression og angstlidelser, siger Mohsin Uddin Ahmed.

Pres på Bangladesh

Myndighederne i Bangladesh er under massivt pres, efter at de mange flygtninge er begyndt at krydse grænsen til landet.

Derfor har myndighederne valgt at indskrænke flygtningenes bevægelsesfrihed. Det betyder, at rohingyaer fra Myanmar ikke må opholde sig andre steder, end hvor myndighederne har anvist dem til.

De må heller ikke opholde sig hos familie i Bangladesh, chauffører må ikke køre med flygtningene, og det er ulovligt for udlejere at leje boliger ud til dem.

To børn spiser i et telt i en midlertidig lejr i Tangkhali i Bangladesh. (Foto: © Abir Abdullah, Scanpix)

Ifølge det lokale medie Bangladesh's Daily Star er man i gang med at bygge nye lejre i Cox's Bazar på et otte kvadratkilometer stort område.

Over de næste ti dage vil man også bygge 8.500 midlertidige toiletter og 14 midlertidige lagre.

- Ondskabsfuld militæroperation

De mange flygtninge fra rohingya-mindretallet stammer fra Myanmars Rakhine-provins i den nordlige del af landet, hvor rohingyaerne længe er blevet forfulgt af landets styre, der betragter dem som illegale migranter.

I løbet af de seneste uger er urolighederne taget til, og lige nu er der ifølge FN ikke bare tale om en sikkerhedsoperation, men "en ondskabsfuld militæroperation" og "et skoleeksempel på etnisk udrensning", sagde FN's menneskerettighedschef, Zeid Raad Al Hussein, tidligere på ugen.

Blodsudgydelserne i den nordlige Rakhine-provins tog fart den 25. august, da militante rohingyaer angreb en politipost, hvor 12 sikkerhedsstyrker blev dræbt, hvorefter der er blevet svaret igen med det, som militæret kalder en sikkerhedsoperation.

Efterfølgende har civile rohingyaer fortalt, hvordan hæren systematisk har rettet angreb mod civile og brændt deres landsbyer ned.

Satellitfotos viser ifølge Amnesty International afbrændinger af landsbyer i Myanmar. (Foto: © ho, Scanpix)

Landets militær afviser, at de angriber civile rohingyaer, men FN har ifølge menneskerettighedschefen flere beviser på, at de civiles beretninger langt fra er enestående.

- Jeg opfordrer regeringen til at stoppe den nuværende ondskabsfulde militæroperation og tage ansvar for alle de overtrædelser, der har fundet sted og til at vende mønsteret med alvorlig og udbredt diskrimination af Rohingya-befolkningen, sagde Zeid Raad Al Hussein i mandags.