Flere end 300.000 personer er flygtet fra blodige optøjer i Myanmar til Bangladesh i løbet af de sidste tre uger.
De mange mennesker stammer fra det muslimske rohingya-mindretal i landets nordlige del, hvor de længe er blevet forfulgt af landets styre, der betragter dem som illegale migranter.
I løbet af de seneste uger er urolighederne taget til, og lige nu er der ifølge FN ikke bare tale om en sikkerhedsoperation, men "en ondskabsfuld militæroperation" og "et skoleeksempel på etnisk udrensning". Det siger FN's menneskerettighedschef, Zeid Raad Al Hussein, til BBC.
Blodsudgydelserne i den nordlige Rakhine-provins tog fart den 25. august, da militante rohingyaer angreb en politipost, hvor 12 sikkerhedsstyrker blev dræbt, hvorefter der er blevet svaret igen med det, som militæret kalder en sikkerhedsoperation.
Landsbyer sat i flammer
Efterfølgende har civile rohingyaer fortalt, hvordan hæren systematisk har rettet angreb mod civile.
- For to uger siden kom militæret og det buddhistiske lokalsamfundb ind i vores landsby, hvor de begyndte at skyde på os og sætte ild til vores huse. Min bror blev skudt i siden af ansigtet og døde. Resten af os var nødt til at flygte, ellers var vi også blevet dræbt, siger Mohammed Soye til Al Jazeera.
Landets militær afviser, at de angriber civile rohingyaer, men FN har ifølge menneskerettighedschefen flere beviser på, at Mohammed Soyes historie langt fra er enestående.
- Vi har modtaget adskillige rapporter og satellitbilleder af sikkerhedsstyrker og lokale militser, der brænder Rohingya-landsbyer ned, og vi har modtaget konsistente beretninger om ulovlige henrettelser og nedskydning af civile på flugt, siger Zeid Raad Al Hussein:
- Jeg opfordrer regeringen til at stoppe den nuværende ondskabsfulde militæroperation og tage ansvar for alle de overtrædelser, der har fundet sted og til at vende mønsteret med alvorlig og udbredt diskrimination af Rohingya-befolkningen.
Landminer på flugtruten
De forfulgte rohingyaer skal ikke kun undgå afbrændinger og skudsalver i deres landsbyer. Når de først er på flugt, er de også udsat for fare.
Ifølge menneskerettighedsorganisationen Amnesty International har militæret gravet ulovlige landminer ned i grænselandet mellem Myanmar og Bangladesh. Også den anklage bliver afvist af landets regeringsleder, Aung San Suu Kyi.
Ifølge Amnesty International tyder alt dog på, at det er landets egne styrker, der nedgraver minerne.
- Det er ikke alene ulovligt, det er almindelige mennesker, der er mål. Det, der udfolder sig lige foran vores øjne, kan beskrives som en etnisk udrensning af rohingyaerne alene på grund af deres etnicitet og religion. Rent juridisk er der tale om forbrydelser mod menneskeheden, som omfatter mord, deportation eller tvangsforflyttelse af en befolkningsgruppe, siger Tirana Hassan, leder af Amnesty Internationals kriseberedskab.
Ensidig våbenhvile
Lørdag erklærede rohingya-oprørsgruppen Arakan Rohingya Salvation Army en månedslang ensidig våbenhvile. Myanmars regering har afvist at gå med til våbenhvilen, fordi den ikke vil samarbejde med "terrorister".
Våbenhvilen skal gøre det nemmere for nødhjælpsgrupper at komme ind og arbejde i den hårdt uroplage Rakhine-provins.
Og der er hårdt brug for nødhjælpen - også i nabolandet Bangladesh, som de hundredetusinder rohingyaer er flygtet til, lyder det fra FN.