Afrikas vigtigste økonomi skrumper.
Sydafrika har det sidste halve år haft negativ økonomisk vækst - landet der skulle være økonomisk motor for hele kontinentet er ved at få motorstop.
Samtidig kæmper præsident Jacob Zuma for sit politiske liv.
Korruptionsanklagerne tårner sig op, hver eneste uge kræver tusindvis af demonstranter præsidentens afgang. Investorer kigger med enorm bekymring på Afrikas mest udviklede land, og valutaen falder i værdi.
Nyheden om at landet nu officielt er i recession, passer meget godt ind i billedet af, hvordan en lang række afrikanske lande har det lige nu.
Langt fra de eneste
Nigeria og Sydafrika kæmper om at være den vigtigste økonomi på kontinentet, men Nigeria, med tæt på 200 millioner indbyggere, må på trods af de nye deprimerende tal fra Sydafrika, se sig henvist til andenpladsen. Sidste år havde Nigeria en negativ økonomisk udvikling på 1,5 procent.
Uden fremgang i de to lande, så har kontinentet som helhed ret store problemer.
Den samlede vækst i landene syd for Sahara var sidste år på blot 1,4 procent.
I sig selv er det ikke nogen katastrofe, hvis det ikke samtidig var fordi, at halvdelen af indbyggerne lever under fattigdomsgrænsen, og at befolkningstilvæksten er dobbelt så høj som den samlede vækst.
Det betyder reelt, at alle bliver fattigere - en udvikling man ikke har set i 20 år.
Det så lyst ud
Det er ellers kun få år siden, at det afrikanske kontinent fremstod som et lys på den økonomiske scene.
Med vækstrater godt over de fem procent var det som om, den økonomiske krise, der især ramte USA og Europa, sejlede uden om Afrika. Alle talte om ”Africa rising.”
Høje oliepriser gav solide indtægter til lande som for eksempel Nigeria og Angola. Kinas voldsomme vækst gav høje priser på stort set alt, der kunne hives op af jorden. Der var stor optimisme over hele linjen.
Voksende middelklasse, ung arbejdsstyrke, bedre sundhed og færre krige. Men det var dengang.
Olieprisen kollapsede
Først begyndte Kinas enorme appetit på råvarer at falde, olieprisen kollapsede og slog bunden ud af økonomien i lande som Nigeria og Angola.
Kort tid efter blev store dele af kontinentet ramt af usædvanlig tørke, og samtidig har en række lande forsømt at reformere både økonomier og politiske systemer, så man i år 2017 står med store udfordringer.
At den økonomiske vækst er stagneret, gør ekstra ondt, fordi mange lande har optaget store lån. Dengang det hele så lyst ud, tænkte ingen på, at regningen en dag skulle betales.
I lande som for eksempel Nigeria og Angola bruger man lige nu mere end halvdelen af statens budget på at betale af på lån. Mozambique måtte i januar opgive at betale til tiden, og inden årets udgang er andre formentlig fulgt efter.
Det kunne meget vel være lande som Ghana og Senegal, der ellers ligesom Mozambique, har været fremhævet som lande med god økonomisk udvikling.
Politisk krise i vigtige lande
Det kommer til at kræve stærke ledere, hvis de afrikanske økonomier skal på ret kurs igen, men her er der i øjeblikket heller ikke megen optimisme.
Nigerias præsident Buhari er på sygeorlov i London, det har han været længe, og det har ikke ligefrem gjort noget godt for hverken den politiske eller økonomiske udvikling i det hårdt prøvede land.
I Sydafrika er der ikke udsigt til bedring, før landets præsident Zuma bliver smidt ud af sit fine kontor, og selvom der bliver gjort meget ihærdige forsøg, så sidder han der endnu.
I DR Congo skulle man have afholdt valg inden udgangen af 2016, men indtil videre er det lykkedes for præsident Kabila at få det udsat, samtidig med at landet synker længere og længere ned i kaos.
I Kenya er der blot tre måneder til præsidentvalg, og her er alt nærmest gået i stå. Mange frygter at det hele vil eksplodere i vold i starten af august. Det gjorde det tilbage i 2007 og 2008, og allerede nu, har der været voldelige sammenstød mellem tilhængere af regeringen og oppositionen.