Missiler og mortergranater er blandt nogle af de våben, som Danmark og andre vestlige lande har sendt til Ukraine de seneste to år, til landets forsvar i krigen mod Rusland.
Og nu må danske våben bruges til at ramme mål inde i Rusland.
Det sagde statsminister Mette Frederiksen (S) til TV 2 News tirsdag aften.
- Man må gerne bruge det, vi har doneret til Ukraine, også ud af Ukraine - altså ind på russiske mål - hvis det er inden for international lov, lød det fra statsministeren.
Det samme gælder franske og tyske våben. Det meddelte Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Tysklands kansler, Olaf Scholz, ud på et fælles pressemøde tirsdag.
Og dermed blander de sig i en debat, der har bredt sig blandt Ukraines europæiske allierede. Nemlig om Ukraine kan bruge europæisk donerede våben til at ramme mål inde bag Ruslands grænser.
Det sker i kølvandet på, at Nato's generalsekratær, Jens Stoltenberg, igår opfordrede EU-landene i Nato til at overveje at droppe forbuddet mod, at Ukraine kan angribe mål i Rusland med donerede våben.
Statsministerens udmelding er en naturlig udvikling, vurderer Kenneth Øhlenschlæger Buhl, militærforsker ved Institut for strategi og krigsstudier ved Forsvarsakademiet.
- Man må også bare erkende, at skal man give Ukraine en chance for a vinde den her krig, så er man også nødt til at tage det her skridt, for ellers kommer Ukraine til at kæmpe med en hånd på ryggen - og det vinder man altså ikke krige med.
Mette Frederiksen sagde også i interviewet med TV 2 News, at hun er enig i den ukrainske vurdering af, at man ikke kan forsvare sig selv, hvis "ikke man kan få lov til at gøre noget den anden vej."
Frankrig og Tyskland er enige
Ukraine har før ramt flere mål inden for de russiske grænser. Men endnu ikke med europæisk donerede våben. Det kan dog snart ændre sig, som flere europæiske ledere åbner op for muligheden.
Den franske præsident, Emmanuel Macron, sagde tirsdag, at han ikke mener, "at Frankrig eskalerer ved at komme med den her udmelding".
- Vi bliver nødt til at lade ukrainerne uskadeliggøre de militære enheder, hvor missiler bliver affyret fra, men ikke andre civile eller militære mål, sagde han tirsdag på et pressemøde ved siden af den tyske kansler, Olaf Scholz.
Scholz, der tidligere har sagt Ukraine ikke skal bruge vestlige våben til at ramme russiske mål, tog et skridt i retning af sine franske kollega - han bevægede sig dog mere forsigtigt mod pointen, og sagde blandt andet, at Ukraines brug af vestlige våben "altid skal være inden for rammerne af international lov".
- Det må siges klart og tydeligt: Hvis Ukraine bliver angrebet, kan det forsvare sig selv, tilføjede den tyske kansler.
Tyskland nægter dog stadig at levere langtrækkende missiler (over 500 km) til Ukraine, i modsætning til Paris og Washington.
Emmanuel Macron tilføjede i slutningen af de fælles pressemøde, at Frankrigs støtte til Ukraine vil blive ved så længe, det er nødvændigt.
På den anden side står lande som Italien, der er mere bekymrede for, at krydse stregen med Rusland.
Putins advarsel til Vesten
I går advarede Ruslands præsident, Vladimir Putin, Vesten, at det kunne få "alvorlige konsekvenser", hvis europiske lande lod Ukraine ramme mål i Rusland med deres våben.
- Konstant eskalering kan føre til alvorlige konsekvenser. Hvis disse alvorlige konsekvenser forekommer i Europa, hvordan vil USA så opføre sig, med tanke på vores paritet inden for strategiske våben?, sagde han ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Putin tilføjede, at mindre lande "bør være opmærksomme på, hvad de leger med".
Mere end to år inde i, hvad der er den mest blodige krig på det europæiske kontinent siden Anden Verdenskrig, gentager Putin risikoen for, at det kan udvikle sig til en global konflikt.
Men Kenneth Øhlenschlæger Buhl har ikke fantasi til at forestille sig, at Putin vi angribe Danmark eller andre Nato-lande, der tillader Ukraine at ramme mål i Rusland med deres våben.
- Men det kan godt være, at vi i højere grad vil blive udsat for påvirkningsoperationer, forskellige cyberangreb eller andre former for hybridkrisførelse, som ligger runder tesklen for væbnet konflikt, fortæller han.
EU's udenrigschef: Det er en beslutning for hvert land
På et møde tirsdag i den belgiske hovedstad, Bruxelles, blev EU's forsvarsministre ikke enige om spørgsmålet om, hvorvidt alle lande skulle lade Ukriane bruge de donerede våben bag Ruslands rænser.
Josep Borrell, EU's udenrigschef, sagde efter mødet, at "selvforsvarsangreb mod militære mål på russisk territorium "er en legitim handling i henhold til international lovgivning, når det bliver gjort på proportionel vis".
- Men det er også klart, at det er en beslutning for hver enkelt medlemsland, understregede Borrell.