Langtrækkende ukrainske droner har ramt et olieraffinaderi og en bygning i den russiske republik Tatarstan. Det er første gang, at den del af Rusland bliver ramt.
Angrebet var planlagt af den ukrainske militære efterretningstjeneste og sikkerhedstjenesten, siger en kilde i efterretningstjenesten til det ukrainske medie Suspilne. Raffinaderiet, der er blandt de fem største i Rusland, brød i brand. Til nyhedsmediet Hromadske siger en kilde i efterretningstjenesten at formålet med angrebet var at “kappe iltforsyningen til benzin-staten”.
Målet for det andet angreb var ifølge de ukrainske medier en dronefabrik. Den ligger 1200 kilometer fra den ukrainske grænse. Virksomheden producerer de iransk udviklede Shahed-droner, der nærmest dagligt sendes ind over Ukraine.
De russiske myndigheder rapporterer om, at et kollegium for studerende på en teknisk læreanstalt er ramt, og at der er mindst tretten tilskadekomne.
Ifølge avis Kommersant siger Tatarstans leder Rustam Minnikhanov, at der ikke skete alvorlig skade og at “de tekniske processer fortsætter”.
Ruslandskorrespondent Matilde Kimer fortæller, at angrebet trækker overskrifter i langt de fleste russiske medier.
- Angrebet i Tatarstan rækker langt ind i Rusland. Det virker til at være kommet som en overraskelse, at de ukrainske droner kan nå ud over de godt 1000 kilometer, siger Matilde Kimer.
- Det betyder, at antallet af mål for de ukrainske droner er mangedoblet, og at en række raffinaderier nok næppe kan føle sig sikre.
Det er vores egne droner
De ukrainske droneangreb mod Rusland har været en del af krigen siden den første del af krigen. Men de seneste uger har der været langt flere, og målene har især været russiske oliedepoter.
Og Ukraine tager nu højt og tydeligt ansvar for angrebene. Sådan har det ikke hele tiden lydt. Da en drone eksploderede i Moskva sidste sommer, kunne man for eksempel høre den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj sige, at angreb på russisk territorium var “uundgåelige, naturlige og en helt retfærdig konsekvens af krigen”
Men altså uden direkte at bekræfte, at Ukraine er afsenderen.
Den slags formuleringer er blevet skiftet ud med mere direkte tale. I et interview for nylig med Wall Street Journal sagde den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj:
- Når der ikke er noget luftforsvar til at beskytte vores energisystem og Rusland angriber, så spørger jeg:
Hvorfor kan vi ikke svare igen? Deres samfund må lære at leve uden benzin, diesel, elektricitet - det er retfærdigt.
I interviewede bekræftede Zelenskyj også oplysninger fra Financial Times om, at USA har bedt Ukraine om at holde inde med angrebene mod oliedepoter i Rusland.
Men det afviser præsidenten at rette sig efter:
- Vi bruger vores egne droner. Ingen kan fortælle os, at vi ikke må det.
Balancegang over for USA
Matilde Kimer vurderer, at Zelenskyj går en bevidst, fin balancegang med sine formuleringer:
- Den går ud på, at Zelenskyj og det ukrainske militær ikke direkte påtog sig skylden for angrebene, fordi man udmærket ved, at USA er imod dem, siger Matilde Kimer.
Baggrunden for den skarpere tone nu er ifølge Matilde Kimer, at ukrainerne stadig mangler den gigantiske våbenleverance fra amerikanerne, som skulle have været godkendt inden jul, og i takt med at våbenlagrene tømmes, bliver Ukraine mere presset.
- Nu siger præsidenten uindpakket, at man kommer til at miste territorium, hvis ikke våbnene bliver leveret, og han siger åbent, at Ukraine som led i sit aktive forsvar også beskyder militære mål i Rusland, siger Matilde Kimer.
Ukraines yndlingsmål - oliedepoter
I løbet af 2024 har ukrainske droner ramt en lang række oliefaciliteter i forskellige regioner i Rusland, blandt andet i Samara ved Volga, tusind kilometer sydøst for Moskva og i Sankt Petersborg.
Men Claus Mathiesen, Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattache i Ukraine, mener ikke, at de ukrainske angreb endnu har et omfang, der forstyrrer Ruslands krigsindsats ved at give mangel på brændstof.
Men det ukrainske motiv kan også være et andet:
- Man sigter på at puste til en utilfredshed i Rusland. At få benzinprisen til at stige for den almindelige russer.
- Og så går man efter produktionen af Shahed-dronerne, som Rusland netop sætter ind for at ramme ukrainernes modstandskraft.
Ukraine trak altså overskrifter og understregede hvilke strategiske mål, man går efter - nu endnu længere væk. Men den reelle effekt er en anden sag.
Selvom det ifølge Claus Mathiesen vurderes, at 10-15% af oliebeholdningen i russiske depoter er ramt i angrebene, så skal der mere til.
- Det er for lidt til at have effekt på krigens forløb, siger Claus Mathiesen.
Ligner en lille flyver
I Rusland er den politiske top ikke i tvivl om, at angrebet kommer fra Ukraine.
- Dronerne var afgjort sendt afsted fra Ukraine, siger formanden for Dumaens forsvarskomite, Andrej Kartapolov til nyhedsmediet Gazeta.ru.
Men den type droner, der er brugt, har han åbenbart ikke set før. For Andrej Kartapolov siger, at det er nødvendigt at forstå, hvad det er for en slags.
- På videoer ligner den nærmest en lille flyvemaskine, siger Kartapolov.
Han tilføjer, at man også må få fastslået, om den var bemandet eller ubemandet, og at det er meget svært for almindeligt luftforsvar at opdage sådan et let og lavtflyvende fartøj.
Mens Kartapolov vil have dronen undersøgt, så er nogle militæreksperter ifølge Matilde Kimer klar til at give deres bud.
- De mener, det var en drone af model UJ-22, som ellers vurderes til at have en rækkevidde på 800 kilometer, siger Matilde Kimer.
Og det åbner så for flere muligheder:
- Enten har Ukraine haft held til at videreudvikle dronen, så den flyver markant længere. Eller - og det spekuleres der i - er den ikke afsendt fra ukrainsk territorium men et sted tættere på målet, måske endda smuglet over grænsen til Rusland og sendt afsted derfra, siger Matilde Kimer.