Fejlramt donation af danske kampvogne til Ukraine viser europæisk sikkerhedsproblem

Europa halter efter Rusland, når der skal producers grej til slagmarken, siger eksperter.

Ukrainske soldater i Klietz, Tyskland, hvor de modtager træning i at bruge Leopard 1-kampvognene. (Foto: © KLAUS-DIETMAR GABBERT, Associated Press)

Donationen af aflagte danske Leopard 1-kampvogne blev kaldt et "stort og vigtigt" bidrag til Ukraines frihedskamp.

Nyheden om donationen kom i februar 2023.

Men nu viser dokumenter fra Forsvarsministeriet, som DR har fået aktindsigt i, at kampvognene aldrig blev en del af den ukrainske modoffensiv.

Dårlig stand, ukampdygtige kanoner og en haltende industri forsinkede leverancerne, der først for alvor er kommet op i gear i år.

Historien viser, at Europa har et stort problem med at producere kapaciteter til krig, siger Jacob Kaarsbo, senioranalytiker ved Forsvarsakademiet.

- Vi mangler simpelthen industriel kapacitet. Det er egentlig det, historien siger allermest om. Der kan vi blot konstatere, at den russiske kapacitet er noget større, siger han.

Store problemer med at gøre kampvogne kampklar

Meningen var, at ukrainerne skulle modtage de første Leopard 1-kampvogne i april 2023, så de kunne være klar til sommerens modoffensiv mod russerne.

De første 10 blev dog først leveret i juli.

I efteråret skulle der så leveres 20 mere. Men under en inspektion fandt ukrainerne fejl og mangler på samtlige kampvogne og bad om at få dem udbredret.

Det var stadigvæk ikke sket i november - og derfor sagde ukrainerne ifølge dokuementerne fra Forsvarsministeriet nej tak til leverancen.

Først i januar i år var der så leveret 28 kampklare Leopard 1-kampvogne til Ukraine.

- Det er et problem, og det er fordi, vi aldrig har været i krig på den her måde. Derfor er det noget nyt, vi skal gøre – og ingen havde forudset, at vi skulle bruge de her gamle Leopard 1-kampvogne, som det jo reelt set er. Så derfor må vi jo asfaltere, mens vi kører, siger Jacob Kaarsbo.

Troels Lund Poulsen (V) og den tyske forsvarsminister, Boris Pistorius, besøgte Klietz i Tyskland sidste år for at besøge de ukrainske soldater, der modtog træning i at betjene Leopard 1-kampvogne sidste år i maj. (Foto: © Clemens Bilan, Ritzau Scanpix)

DR har tidligere beskrevet, at EU sidste år lovede Ukraine en million artillerigranater på et år. Mere end et år efter har Ukraine modtaget omkring halvdelen.

Anerkendelsen af, at Europas forsvarsindustri ikke er god nok i dag, har ramt EU, som nu planlægger at styrke den europæiske forsvarsindustri i de kommende år. Og det er der behov for, siger Jakob Kaarsbo.

- Historien fortæller noget om den mangel på industriel kapacitet, vi har. I det her tilfælde med at få opgraderet de her ældre kampvogne. For de kan sagtens bruges, men det kræver noget at få dem gjort funktionsduelige til kamp, siger han.

Der er valg til EU-Parlamentet 9. juni.

Militæranalytiker: Det er ærgerligt

Peter Viggo Jakobsen, lektor og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, mener, at historien er ærgerlig - især for ukrainerne, som kunne have brugt kampvognene noget før.

Også han noterer sig, at det har taget lang tid at få dem klar.

- Du kan ikke se en ond vilje eller andet i forløbet. Det er simpelthen bare et spørgsmål om, at det har været mere besværligt at klargøre de her kampvogne, end man havde forestillet sig, siger han.

Mange af de minimum 100 Leopard 1-kampvognene skulle have været fremme ved fronten i løbet af den ukrainske modoffensiv sidste sommer og efterår.

Det kom de ikke.

- Der er jo den konsekvens, at de ikke har haft alt det materiel, som de godt kunne tænke sig, siger Peter Viggo Jakobsen.

Men det er ikke de langsomme leverancer af Leopard 1-kampvognenes skyld, at den ukrainske modoffensiv blev lidt af en fuser for ukrainerne.

- Selv hvis de havde haft 30 kampvogne mere til rådighed, så er der ikke noget, der tyder på, at det havde gjort forskellen på kamppladsen. Ukrainerne havde simpelthen svært ved at bryde igennem og mistede et betydeligt antal kampvogne, siger Peter Viggo Jakobsen.

Ukrainske soldater ved en Leopard 1-kampvogn. (Foto: © KLAUS-DIETMAR GABBERT, Associated Press)

Konsekvensen her og nu er til at overse

Det var dog potentielt under modoffensiven, at Ukraine skulle have brugt kampvognene til at bryde igennem de russiske linjer. Men det har - desværre for Ukraine - lange udsigter til, at de igen kan se frem til en offensiv, vurderer Peter Viggo Jakobsen.

Derfor kan det også vise sig, at donationen af de kampvogne, der ellers får ros i Ukraine, kan vise sig mindre brugbare i den kommende tid.

- Der er ikke noget, der tyder på, at ukrainerne i de næste tolv måneder vil være i stand til at forsøge at slå et offensivt hul i de russiske linjer igen.

Derfor har det heller ikke "store konsekvenser" her og nu, at det stadigvæk ikke er lykkedes at klargøre flere end 90 af de minimum 100 kampvogne i dag, siger militæranalytikeren.

- Selvfølgelig kan man godt bruge kampvogne i faste stillinger til at beskytte forsvarsstillinger, men i og med, at de ikke står over for en offensiv, så er det ikke noget, der har store konsekvenser for dem her og nu, siger Peter Viggo Jakobsen.

Forsvarsministeriet oplyser til DR, at 90 kampvogne er klargjort. Det vides ikke, hvor mange der er leveret til Ukraine. I januar var der leveret 28.